Nu spiller de den med Slayer!

For tredje år i træk drager vi mod Copenhell på Refshaleøen. I år er der virkelig store navne og maden bliver den bedste i festivalens historie.

Live Nation arrangerer for tredje år Copenhell og i år bliver der på flere måder trakteret for publikum i en grad, som vi ikke har set før. For i år er der nogle virkelig tunge navne øverst på plakaten og kritikken fra forrige år angående udbuddet af mad er taget til efterretning og forsøgt ændret til det bedre. Først gennemgår vi plakaten.

Hovednavnene er ingen ringere end Marylin Manson og Slayer. Navnene lige under er Lamb Of God, Mastodon, Immortal, Anthrax, Killswitch Engage, Soulfly og Meshuggah. Dertil kommer Saxon for at give en opvisning i NWOBHM mens Gojira står for det progressive, franske indslag. Er man til grindcore så det svier i løgposen en uge efter, kommer Brutal Truth og giver en knytnæve i de nederste regioner.

Længere nede på plakaten finder man spændende navne som Cerekloth, Rising og The Kandidate m.fl., hvorfor Copenhell igen i år kan mønstre et program, der gerne skulle tilgodese de fleste indenfor det efterhånden ganske brede spektrum af metalmiljøets publikum.

SPIL NOGET MED SLAYER!

Det var en overgang populært at skråle "Spil noget med Slayer!" til enhver koncert uanset hvilket band, der måtte stå på scenen og spille. Hvis det er blevet skreget op mod scenerne på Refshaleøen, har arrangørerne i hvert fald lyttet. For i år kommer Slayer! Vi lader den lige synke ind. Slayer. SLAYER!

Godt nok burde de fleste efterhånden have set dem en håndfuld gange, eftersom de ikke ligefrem er sjældne gæster på dansk muld. Alligevel er netop Slayer et af de få bands, der uanset udgivelsernes kunstneriske beskaffenheder altid hyldes ubetinget. Det tror i øvrigt pokker eftersom det var dem, der udgav 'Reign In Blood' og ikke begyndte at indspille ballader i midten af halvfemserne.

Kasernehittet Marilyn Manson

Nu skal det dog ikke kun handle om Kerry King & co. Chokrockeren Marylin Manson fortjener også lidt spalteplads. Godt nok har han ikke sådan for alvor chokeret nogen siden 'Antichrist Superstar' fra '96, men hans koncerter, fremtræden og tekster har alligevel gjort, at man i Guds eget puritanske land har set sig sure på ham. En taktik man i USA også forsøgte sig med mod sidste års hovednavn, Judas Priest. Begge gange har den slået fejl, og Marylin Manson er i dag et kæmpestort navn i USA og trækker fulde huse når han tager på stadionturné. I år får vi således muligheden for at stifte bekendtskab med det teatralske metalshow på Refshaleøens beton. For undertegnede bliver det første gang og jeg ser meget frem til at høre 'The Beautiful People' fremført. Den sang og plade formåede jeg alligevel at indføre på 11-mandsstuen på Høvelte Kaserne da jeg var værnepligtig i '96/'97. Så måske Tipper Gores efterfølgere alligevel havde fat i noget, da de talte om musikkens hjernevaskende effekt?

Veganer- og vikingemad

Og så til maden. Ifølge vores interview i denne uge skulle der i år være lagt mere fokus på det foder, der skal ned for at stimulere peristaltikken, således at det ikke kun er gæret korn, der ryger gennem fordøjelsessystemet. Jeg glæder mig til det større udvalg, omend jeg som viking må stille mig uforstående overfor hele veganerkonceptet. Jeg hørte i en historietime, at ordet og begrebet "vegetar" oprindeligt stammede fra det indianske sprog og betyder "dårlig jæger". Nuvel, mangfoldigheden og den politiske korrekthed længe leve. Lad os ikke træde mere end allerhøjst nødvendigt på kaninerne og give dem den plads, samt det foder, som de nu måtte ønske sig.

Det vigtigste er trods alt musikken. Det glæder mig, at man med programmet både har sørget for store, internationale navne, nogle koryfæer og så en god portion nye danske såvel som udenlandske navne, der forhåbentlig, for nogle af navnenes vedkommende, udvikler sig til de nye bærende kræfter i metalmiljøet.

Rekreativ bakke, rekreativt øltelt

På selve pladsen bliver det dejligt igen at stifte bekendtskab med bakken. Hvis vejret er med os kan man lige slå bagdelen ned i det grønne græs og hvile ryg, lænd og ben i en stund. Det er rart at have i baghånden når resten af dagens vandring foregår på det knusende hårde betonunderlag. Ølteltet med dets musik behøver vel næppe nogen større introduktion? For de, der har været med derude de første to år ved man, hvad der sker derinde: Fællessang ved langbordene, sommetider nogle artige og uartige episoder, fællesheadbanging og en lind strøm af afkølede væsker ned gennem teltet. Der har været både bordfodbold og spillemaskiner til de legesyge iblandt os. Spændende bliver det at se, hvad Live Nation i år mener vi skal fordrive tiden med, når vi fester igennem i teltet.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg slå et slag for udstillingen af Peter Bestes billeder. Fotografen selv deltager i år på Copenhell, så hvis du er heldig kan det være, at han tager et billede af dig, der går hen og bliver lige så ikonisk, som nogle af de billeder han har taget af norske musikere gennem tiden. Medbring pandamaling, nittearmbånd og flammer, så skulle den være i vinkel!

Vi ses på Copenhell. Jeg glæder mig stort. Kom endelig og hils på. Det er mig med det lange hår og den sorte t-shirt med et bandlogo på brystet.