SRF ’15: Heavy og de mere hårde rødder

SRF ’15: Heavy og de mere hårde rødder

Fremragende Opeth, moshpits til FFDP og Hatebreed, teknisk opvisning med Gojira og Meshuggah og en del middelmådig svensk metalcore. Udvalget af den hårdere heavy metal er for enhver smag!

All That Remains (US)

Med over en millioner solgte plader er det amerikanske band All That Remains blandt nyere tids mere succesfulde metalgrupper. Det er moderne. Det er metalcore. Det er ganske udmærket!

Hvornår: Torsdag, Rock Stage, kl. 12




Children of Bodom (FIN)

Frontmand Alexi Laiho er blandt sin generations allerbedste guitarister. Med sin sans for fede riffs og blærede soli har han ført sit finske band godt op ad metallens rangliste. Forståeligt og fuld fortjent. Children of Bodom er pissefedt! 

Hvornår: Torsdag, Rock Stage, kl. 14.30




Dark Tranquillity (S)

Den svenske gruppe blev dannet i 1989 og var med til at danne skole inden for Gøteborgs melodiske dødsmetalscene. 26 år senere er de ikke blevet mindre væsentlige. Formen er stadig oplevelsen værd!

Hvornår: Fredag, Rock Stage, kl. 12




Five Finger Death Punch (US)

FFDP, som de kaldes blandt fans, hører unægteligt til blandt nyere tids mere populære amerikanske heavy metal-bands. Onde tunger kalder dog dem white trash bro-metal ... Fred være med det. Vi kan sgu godt lide dem. Men live har de dog skuffet, de fleste gange vi har oplevet dem. Måske vender kurven i Sverige!

Hvornår: Lørdag, Festival Stage, kl. 19




Gojira (FRA)

Den tekniske ekstremmetal, de fire franskmænd spiller, har gjort dem til et af nutidens mest populære livebands. Med god grund. Fængende, tight og fuld af nosser. Man forstår, hvorfor Metallica næsten konstant har den populære kronprins-gruppe med som support. Gojira blæser dig omkuld på den svenske mark!

Hvornår: Lørdag, Sweden Stage, kl. 20.45




Hatebreed (US)

Medrivende metalcore med gigantiske nosser. Yessir! Frontmand Jamey Jasta og resten af slænget ved, hvordan man afholder koncert. Forbered dig på festivalens vildeste moshpit!

Hvornår: Fredag, Rock Stage, kl. 14.30




Meshuggah (S)

”Altid med maskinel præcision,” skrev vores skribent, da svenskerne lagde vejen forbi Amager Bio i december i anledningen af deres 25-årsjubilæum. Meshuggah har i alle årene leveret noget af det mest unikke metal, man kan støve op. I sidste måned hoppede Metallicas Kirk Hammett op på scenen og spillede sammen med dem. Det siger vel egentlig det hele?

Hvornår: Fredag, Rock Stage, kl. 00.30




M.O.B. (S)

På udkig efter en svensk pendant til Judas Priest? Så har du fundet gruppen her!

Hvornår: Fredag, 4Sound Stage, kl. 11.30




Opeth (S)

Hvad Ingmar Bergman var for svensk film, er Opeth i svensk musikhistorie. Frontmand Mikael Åkerfeldt og co. gav intet mindre end en fremragende koncert på Vega for et halvt år siden, hvor både nyt og gammelt fra diskografien var på sætlisten. Den svenske gruppe er blandt de navne, vi ser mest frem til på årets festival!

Hvornår: Fredag, Festival Stage, kl. 19




Refuge (D)

Refuge består af trioen, der udgjorde de tyske power metal-helte Rage i en af deres mest succesfulde perioder mellem 1988 og 1993. Det er tysk, effektiv heavy metal, der sparker røv. Klart værd at smutte en tur forbi!

Hvornår: Lørdag, Rockklassiker Stage, kl. 19.45

&feature=youtu.be


Riot V (US)

Siden 1975 har den amerikanske metalgruppe eksisteret, dog med et nyligt navneskifte fra Riot til Riot V. Stilen har varieret lidt i gennem årene, men kort sagt. Er du til en blanding mellem power metal og danske Artillerys thrash, er der stor chance for, du er til Riot V!

Hvornår: Lørdag, Rock Stage, kl. 14.30




Safemode (S)

Svensk, middelmådig  metalcore, som du skal være meget stor fan af, eller meget fuld, før du vælger dette frem for Slash, der spiller på samme tid.

Hvornår: Torsdag, Rockklassiker Stage, 15.50




Samael (SZ)

Fra tidlig black metal til industrial metal. Sataniske, schweiziske Samael. Er bandet fra 1987 stadig relevant i dag? Det finder vi jo så ud af!

Hvornår: Lørdag, Rockklassiker Stage, 21.30





Seventribe (S)

Mere svenske middelmådigt metalcore, der lyder som 1000 andre bands. Så hellere øm fuldemandssang til Def Leppard!

Hvornår: Når du ser Def Leppard!




Wolf (S)

Svensk speed metal med 20 år på bagen. Originalt? Ikke synderligt. Værd at se i en tidlig aftenbrandert? Det kunne godt tænkes!

Hvornår: Fredag, 4Sound Stage, 18,45