Sweden Rock Festival 2015
Populær
Sweden Rock har hvert år en af festivalsæsonens bedste programmer. 2015 var ingen undtagelse. På godt og ondt dog - Judas Priest var suveræne. Mötley Crüe perverst elendigt.
Sweden Rock Festival er en gigantisk succes. I hvert fald den økonomiske af slagsen. På tre år har festivalen haft en omsætninger på 260 svenske millioner – heraf 50 millioner i overskud. Det skriver den svenske avis Expressen, der også i 2013 kunne fortælle, hvordan ejerne af festivalen havde hevet 12 millioner SEK ud til sig selv af overskuddet.
Imponerede gået i en tid, hvor andre svenske festivaler har måttet dreje nøglen rundt på grund af den benhårde konkurrence, der er om at score glade festivalgæsters penge.
Det forstår de på Sweden Rock Festival. I maj kunne festivalen melde årets 33.000 billetter til en stykpris 2600 SEK udsolgt.
I 2014 blev der langet 400.000 øl over bardiskene og til en pris på 65 SEK for en halvt liter og 49 SEK for en almindelig øl på 33 cl er det givetvis en god pengemaskine. Ligeså vel som det er med papvin af typen, der står i 30 kroner til Netto, men her kostede svimlende 300 SEK. Og så er der maden, hvor eksempelvis en skål chili con carne går til 120 SEK.
Grisk eller bare godt gennemtænkt? Set med danske briller er det nemt at konkludere det første, men i Sverige har man generelt en dyr priskultur på alkohol, så for størstedelen af gæsterne er der næppe noget chokerende i priserne på Sweden Rock Festival, der formodentlig er blandt de dyreste i verden.
Gamle ikoner og eksklusivitet er fidusen
Gæsterne har også kapitalen til det. Modsat Roskilde Festival, hvor efterskolesegmentet ankommer med dåsetun og dansk pilsner, er gennemsnitsalderen på den svenske festival 37 år.
Det er festivalens forretningsfidus. De tiltrækker det mere modne og købestærke segment.
Programmet afspejler det hvert eneste år. Ungdommelige navne som Rise Against, Asking Alexandria og Upon a Burning Body, som vi ser i år på Copenhell, er helt utænkelige at opleve på den svenske festival.
Her er navnene nogle de færreste under fyrre år sikkert kender. Fra Molly Hatchet, Lucifer’s Friend, Manfred Mann til Spike’s Free House. Og så selvfølgelig alle de store ikoner. Sidste år var det Black Sabbath og Alice Cooper. I år Judas Priest, Slash og Mötley Crüe – sidstnævnte med deres eneste festivaloptræden i Norden.
Med festivalens sunde pengekasse er Sweden Rock Festival nemlig stedet for de eksklusive oplevelser i Skandinavien.
Det var på Sweden Rock Festival King Diamond i 2012 gjorde comeback efter mange års sygdom. Det var Sweden Rock Festival, der sidste år kunne præsentere Emperors første koncert med det originale lineup i tyve år fremføre hele black metal-klassikeren ’In the Nightside’s Eclipse’.
I år var det Backyard Babies, der gjorde comeback, og Extreme stod på scenen i Sverige for første gang i mere end to årtier.
Men det er klart at festivalen på længere sigt har et problem, når rockens første generation helt er gået pension om små ti år. Den problematik vi netop diskuterede i seneste Vagtårn: Hvor er næste genration?
Men den tid, den sorg.
Vi vender tilbage år efter år. Festivalens program skuffer nemlig aldrig og byder hvert år på nogle af sæsonens største oplevelser. Logistisk fungerer maskinen som den skal. Man står aldrig kø til hverken mad eller øl. Toiletterne er også anstændigt rene og køen som regel altid til at overskue.
Lav lyd ødelagde flere koncerter
Men festivalen har også sine fejl. Kort og godt, at den ligger i det restriktive Sverige.
Når køen indtil festivalpladsen er lang, og når det skyldes, at der blandt andet skal tre vagter til at vurdere om et lille dansk flag må medbringes, så ryster man sgu på hovedet – det er så, hvad det er.
Men lyden på scenerne. For helvede, Sverige! Så skru dog op!
Flere koncerter gik totalt tabt i en latterlig lav lyd. Står man helt foran den store festivalscene fungerer det glimrende – lydmixet fejler sjældent noget.
Men nu kan ikke alle jo bare stå foran, når små 20.000 mennesker er samlet til Priest, Crüe eller Slash. Opeth spillede også på hovedscenen, og her forsvandt bandets stille stykker simpelthen væk under publikummets irriterende ævlen og bævlen.
Behemoths midnatmesse på Sweden Rock Stage var så lav, at Nergals guitar knap nok kunne anes. På Rock Stage toppede festen aldrig under den lave lyd til Airbourne og Backyard Babies – under All That Remains var lyden der slet ikke i et helt nummer. I øvrigt på samme scene, hvor W.A.S.P abrupt sluttede sidste år, da anlægget tilsyneladende brændt sammen. Det er ikke godt nok. Der skal skrues op!
Nattero til det arbejdende folk, tak!
Det er heller ikke godt nok, at festivalen i år havde udelukket de 500 journalister fra at bo i arbejdslejren, hvor der skal være ro om natten, bag presseteltet og hovedscenen.
Er vi et følsomt og privilegeret folkefærd?
Næ, vi ville egentlig bare gerne slippe for at vade de 2 kilometer vi i år boede væk fra presseteltet og ikke mindst have bare en smule nattero, når man skal til tasterne om formiddagen, før musikken begynder. Og det får man ikke just nok af, når man skal slås med svenskere klokken halv seks om morgenen, fordi de ikke fatter, at det ikke er tidspunktet, hvor der skal spilles Volbeat på en ustemt akustisk guitar! (Vi smadrer dem næste år, Michael!)
Når det er sagt, så var Sweden Rock Festival anno 2015 som altid en succes og en fantastisk festival. Vi er der igen næste år. Det er de mange tilbagevendende danskere sikkert også.
To skribenter og fotografen dækkede årets oplevelser.
Det er blevet til 13 anmeldelser af hovednavnene og årets bedste koncerter.
Tre dagsreportager med omtale af 39 bands samt en fotoreportage med årets bedste pletskud.
God fornøjelse.
ANMELDELSER
D-A-D
Slash ft. Myles Kennedy & The Conspirators
Airbourne
Dark Tranquillity
Scott H. Biram
Backyard Babies
Mötley Crüe
Marduk
Portrait
Exciter
Ace Frehley
Extreme
Judas Priest
REPORTAGER