Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

The Burning røber pladetitel

Updated
The Burning røber pladetitel

The Burning har døbt deres nye plade 'Hail the Horde', som er sat til udgivelse den 22. oktober.

Kunstner
Titel
Hail the Horde
Dato
22-10-2010
Distributør
Genre

Så er der igen faldet lidt nyt om The Burnings kommende skive ned i vores mail-boks. Indspilningerne til 'Hail the Horde' er ved at være færdige og er foregået hos Jacob Bredahl, mens Tue Madsen har været indover for trommeindspilning og mastering (mere om dette her). Den århusianske kvartet udtaler sig herunder om, hvad der er i vente:

- Det er klart vores mest kompromisløse, rå og naturligt lydende plade endnu. Man kan høre, at det er mennesker, der spiller den her gang, vi har ladet småfejl blive, vi har ikke "drum-replacet" og den slags: det hele hyler og skramler, men lyder til gengæld langt mere dyrisk og fanden-i-voldsk end det nogensinde har gjort før.

- Musikalsk er vi ovre i noget midthalvfemser-groove-metal blandet med tunge rockomkvæd og crossover thrash.

The Burning er i øvrigt aktuelle på MTV Headbangers Ball-touren sammen med Invocator og Raunchy i hele september. Gruppen lover at lufte sange fra 'Hail the Horde' på denne tour gennem Danmark.


Youtube-teaser får du her: