The Great Mechanical Hate tourdagbog 1

Hatesphere og Mnemic har begivet sig ud på en længere tour rundt i Europa. Læs her første kapitel i Esses tourdagbog.

04-10-12 Tourstart i Kongens København
Et på forhånd udsolgt Lygten dannede rammerne forgangne torsdag startskuddet på The Great Mechanical Tour 2012, og jeg kan med det samme sige, at det var en udsøgt fornøjelse. De indledende øvelser var imidlertid unødigt stressende. Tourbussen (denne gang ikke en HateSphere-nightliner, men en rigtig én af slagsen), der medbragte crew og gear, var faretruende forsinket fra Tyskland, og i stedet for at blive afhentet måtte vi pludselig arrangere en ”sidste minuts”-transport af vores pakkenelliker fra øvelokalet til Lygten. Ikke umiddelbart en nem opgave, men det lykkedes heldigvis, og jeg skal ærligt indrømme, at min tro på tysk orden og grundighed for en stund stod for fald – og gør den egentlig stadig, men mere om det senere.

Touren består af 4 faste bands, Mnemic, HateSphere, Sybreed fra Schweiz og Wasteland Skills fra Sverige. Crew’et består af tour manager Jörg, som med sine mindst 100 år er en gedigen hyggeonkel, den franske lydmand Chris, stage manager Rene, der for et godt ord forsøger at hoppe over, hvor gæret er lavest (i hvert fald hvad det angår os), og endelig merchandiseren Mischa. Så det er en ordentlig flok på 20 mand inkl. chauffør, der slår sine folder på tourbussens relativt få kvadratmeter, men indtil videre går det storartet.

Nå, men tilbage til Lygten, så kunne vi have ønsket os en bedre start på touren, og Kasper fra Riot Concerts kunne med en dekoreret kagemand ikke have sat en tykkere streg under dette (se billede nedenfor). Efter at have fortæret kagemanden og tømt køleskabet backstage indtog vi en nærliggende bar, men måtte afbryde forholdsvis tidligt, da der var ”bus call” (tidspunktet, hvor bussen kører). Så aftenen sluttede med druk i bussen, før jeg krøb til køjs i min helt egen seng eller rettere ”bunk”. En udsøgt luksus.
Da jeg inden for den nærmeste fremtid skal fungere som anmelder for Devilution, vil jeg dag for dag kort give Mnemic en hård, men retfærdig anmeldelse, og den første lyder som følger:

Ude fra gaden virkede det til, at Mnemic spillede okay (5/5).

05-10-2012 Tømmermænd i Kristiansand
Lettere omtumlet og hårdt ramt af nattens strabadser blev jeg efter få timers søvn vækket med en skarp halogenlommelygte og Jörgs grå hoved, der på gebrokkent engelsk underrettede mig om, at jeg skulle skynde mig ud af bussen og ombord på færgen fra Hirtshals til Kristiansand i Norge. Jeg væltede troligt ud af min bunk og fik slæbt mig ombord, hvor den gyngende grund syntes at forstærke de i forvejen voldsomme tømmermænd. Færgeturen blev hovedsageligt tilbragt sovende fladt på maven på en herlig blød bænk, og efter en vel overstået sejlads jeg fandt da også hurtigt tilbage til min elskede bunk igen. Min bunk og jeg udgjorde i det hele taget en smuk symbiose denne dag. Jeg forlod den herefter kun kort for at slæbe en forstærker, spise lidt aftensmad og, ja, spille en koncert.

Norge er til stadighed det forjættede land om ikke for alle så for mange danske metalbands, men det virker heldigvis til, at interessen nordfra er tiltagende, og Norge ligner derfor ikke længere et uigennemtrængeligt og velbevogtet black metal-fort. Men black metal er langt fra det mest skræmmende ved Norge. Nej, priserne på dagligvarer er klart det uhyggeligste. Af den grund havde den lokale promoter i Kristiansand allieret sig med Jörg, der havde medbragt øl og sprut fra Tyskland (nærmere betegnet Lidl), som vi så kunne nyde i bussen og IKKE på spillestedet. Pepe prøvede ellers teenagetricket med at camouflere et glas vodka som vand, men den gik sgu ikke. Heldigvis forbarmede den lokale promoter sig over os og købte os en kasse øl inde på stedet. For vi kan jo ikke gå på scenen uden lidt promiller i blodet.

Og dagens Mnemic-anmeldelse: Det lød ganske fint oppe fra backstagerummet (5/5).
 
06-10-2012 En hel dag i bussen
Allerede dagen inden havde vi vurderet, at den normale tyske præcision igen var glippet, og at tidsplanen sejlede. Turen gik fra Kristiansand og godt 1000 km sydover til Weissenfels. Først 3 timer med færge, dernæst 13 timers kørsel. Vores oprindelige ankomsttidspunkt var sat til kl. 16, men vi ankom først til spillestedet i de skimmelsvampbefængte katakomber af et enormt slot et kvarter efter midnat. En uhørt og aldeles utilfredsstillende forsinkelse for både os og publikum, som til alt held var blevet hængende i baren. Crew’et fik slæbt alt vores lort ned i jordhulen, sat op i rekordfart, og vi gennemført koncerterne. Da traileren efter et vel overstået arrangement igen var pakket, slog klokken nærmest 5. Folk var godt brugte, alligevel blev det til druk og diverse. Jeg fandt bl.a. ud af, at nogle damer ikke bryder sig om, at man hentyder, at de er groupies, og det er, selvom det tydeligvis er sagt i sjov.

Jeg skylder måske at fortælle, at Mnemics og vores spilletidspunkter roterer hver aften, så den ene aften er Mnemic sidste band, og den anden er det os. Denne aften på slottet i Weissensfels havde Mnemic trukket nitten og skulle spille sidst, men de var alligevel i hopla og især forsanger Guillaumes insisteren, på at det var mandag, selvom det lige var blevet søndag, gav plusser på min konto. Så 5/5 stjerner. 

07-10-2012 Endnu en forsinket dag på kontoret
Jeg vågnede den følgende morgen til en noget forkølet bus, der nægtede at starte, men faldt hurtigt i søvn igen. Dette stod på nogle timer, før jeg fik mig taget sammen til at rulle ud på gulvet og gå nedenunder og undersøge sagen. Jimmy kunne fortælle, at bussen var kaput, og at der var blevet sendt bud efter en mekaniker, og at vi formentlig måtte skifte ny bus. Det var da heller ikke for tidligt, idet soltaget dagen forinden var blevet flået af under kørslen, så efterårskulden kunne strømme ind, fordi en eller anden klovn ikke havde lukket det ordentligt. Oveni var også varmeanlægget stået af, så folk var ved at gå til af kulde i deres bunks i den forreste del af bussen – som de ellers havde haft så travlt med at besætte på tourens førstedag, mens eksempelvis jeg måtte ”nøjes” med en af de mindre eftertragtede bunks, og her var kulden intet problem. Skæbnens ironi, ja tak – Historien melder imidlertid intet om, at det løsrevne soltag skulle have forårsaget nogen større ulykke bagude. Vi håber på det bedste. Hvorom alting er, fik chaufføren og mekanikeren igen gang i bussen, og vi kunne med 6 timers forsinkelse sætte kursen mod Darmstadt.

Igen havde crew’et uhyre travlt med at få rigget til. Publikum var endnu ikke blevet lukket ind i koncertsalen, men vederkvægede sig i stedet i den tilstødende biergarten – et i øvrigt fantastisk koncept. Men så snart de fik adgang kunne søndagsfesten begynde. Og det gjorde den. Jeg tror, jeg taler på vegne af alle bands, når jeg hævder, at næstefter showet i København var Darmstadt tourens højdepunkt. Det var på trods af, at humøret var på lidt af et lavpunkt efter alle forsinkelserne og det dertil hørende stress og sene spilletidspunkter.
Anmeldelsen: Ude fra toilettet kunne jeg høre, at Mnemic gjorde en god figur, og jeg lod mig fortælle, at bandet dry hump’ede hinanden allerede i koncertens indledende minutter, hvilket bringer den samlede oplevelse op på et stort 5-tal.