Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 41: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
extremelyrottendeathmetal

Nakkeknækker? Er det ikke gymnastiklæreren fra Kaptajn Underhyler? Hvad foregår der egentlig i Viborg?

Dato
10-10-2021
Forfatter

Har du set DANMARKS RADIO PROGRAM 2’S STORE DANSKE ROCKHISTORIE?
Nej? Har du tænkt dig at gøre det? Heller ikke? Jamen har du da læst vores geniale anmeldelse og gennemgang af den?
Nå, men der er i hvert fald nyt fra Tom Morello, hvilket må siges at være ramt sjask lige i målgruppen, når nu Jesper Binzer ikke lige smider en plade på gaden. Der er masser af næsten-rigtig-aggression og guitarbippelip.



Folk, der også var nede med puddelkrøller i Binzers ungdoms glæder sig måske også til en ny The Darkness? Nogen må da glæde sig til den, tænker vi. Hvad Tom Morello savner i selvironi, er de til gengæld leveringsdygtige i, hvilket knallertkasketten nedenfor tydeligt viser.



Der er også nyt fra Melvins, men altså… Hvem kan efterhånden holde styr på dem?

Nå, pladerne er stort set ligegyldige i denne uge, musik skal opleves live og alt det der. Og der er til gengæld noget at komme efter.

Hvis man endnu ikke har oplevet Onkel Rejsende Popp og resten af Bersærk, gæster de både Svendborg og Grenaa i weekenden, mens Eyes trækker deres vanvidsshow vestover til Roskilde sammen med Remains.

_XTD7187.jpg

Skal det være endnu vildere kan man tage nordpå til Aalborg, hvor Smertegrænsens Toldere, Officine og Angst spiller i 1000Fryd, der dagen efter også lægger scene til Durothar, Trold og Vandsind, med hver deres slags folkeri.

Rigtig sejt bliver det lørdag i Viborg, hvor ingen ringere end NAKKEKNÆKKER varmer op for Illdisposed, Lipid (igen) og Horned Almighty. Nakkeknækker er ingen ringere end Anton Hajns sideband og deler morsomt nok navn med en sadistisk idrætslærer fra børnebogsserien Kaptajn Underhyler. Om det er Bo Summer, der er kaptajnen, melder historien dog endnu ikke noget om.
Næsten lige så sejt bliver det i Pumpehuset, når 12. omgang Ekstremt Rådden Dødsmetal løber af stablen, ført an af fire ulæselige og ækle bandlogoer tilhørende Undergang, Corpsessed, Elitist og Galvanizer. Husk nakkekrave og brækposer, folkens. Det bliver både "råt" og "vildt".

UGENS KONCERTER:

Torsdag 14. oktober
The Haunted, Tapperiet, Køge

Fredag 15. oktober
Bersærk, Harders, Svendborg
Eyes + Remains, Gimle, Roskilde
Officine + Smertegrænsens Toldere + Angst, 1000Fryd, Aalborg

Lørdag 16. oktober
Bersærk, Pavillionen, Grenaa
Durothar + Trold + Vansind, 1000Fryd, Aalborg
Extremely Rotten Death Metal 12: Corpsessed + Undergang + Elitist + Galvanizer, Pumpehuset, København
Olm Metal Night: Illdisposed + Horned Almighty + Lipid + Nakkeknækker, Paletten, Viborg

UGENS UDGIVELSER:

Snakeblade – The Curse (Black metal)
Crystal Coffin – The Starway Eternal (Melodic black metal)
Destinity --  In Continuum (Melodic death metal)
Feed The Corpses To The Pigs -- This Insidious Horror (Black/death metal/grindcore)
Illyrian --  Aegis (Death/thrash metal)
Loose Sutures -- A Gash with Sharp Teeth and Other Tales (Fuzz rock)
Lutharo – Hiraeth (Melodic death metal)
Noltem -- Illusions in the Wake (Atmospheric Black Metal)
Orgrel – Red Dragon's Invocation (Black metal)
Perpetual Etude -- Now Is The Time (Heavy/power metal)
Rage In My Eyes – Spiral (Heavy/power metal)
The Stone Eye -- South Of The Sun (Prog sludge rock)
Zetar – Devouring Darkness (Black/death metal)
Deviant Process -- Nurture (Technical prog death metal)
Dødsdrift -- Ødnis (Black metal)
Rebellix -- Serpent’s Kiss (Thrash/Heavy Metal)
Zetar – Devouring Darkness (Black/death metal)
Melvins – Five Legged Dog (Sludge metal)
The Darkness –  Motorheart (Rock)
Tom Morello – The Atlas Underground Fire (Rock)