Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 43: Ugens udgivelser og koncerter

Updated
SRF 18 Venom publikum

Har du heller ikke billet til bare en af de få og stort set udsolgte koncerter denne uge? Frygt ej, post-efterårsferieugen byder på en god stak plader, man i stedet kan kaste sig over, uanset hvad ens yndlingsgenre måtte være.

Fotograf
Adriana Zak
Forfatter

Det er intet mindre end fantastisk, at livemusikken er tilbage. Faktisk er det så fantastisk, at langt de fleste shows lynhurtigt bliver udsolge, og selvom det er træls for de mange, der ikke når at få billet, er det da et lille bitte skridt i den rigtige retning for koncertbranchen.

Da tre ud af ugens fem metal- og rockkoncerter er udsolgte, nytter det ikke alverden at ridse op, hvilke bands man går glip af, og derfor kan vi i stedet rette fokus på den musik, man rent faktisk stadig har en chance for at høre live.

På fredag d. 23. oktober kan midtjyderne og folk langt væk fra, der er glade for tog- og/eller busture, tage på Train i Aarhus for at se Livløs under deres noget spredte ’Seize the Night’-tour, mens Fyn byder på The Boy That Got Away og færøske Son of Fortune på Kansas City for dem, der er til den mere rockede ende af musikskalaen.

Dagen efter kan man tage på hovedstadens nyeste spillested Stairway. Her spiller aalborgensiske Stöj Snak, som med “lige dele Dylan, Dissing og Napalm Death” burde kunne vække interesse hos enhver, der søger at udvide sin musikalske horisont. Med sig som opvarmning har de pop-punkerne Forever Unclean.

Hvis man til gengæld befinder sig i eller gerne vil til den nordlige del af landet, er Katla at finde på 1000Fryd, mens de fortsætter med deres ‘Krigshunger’-tour.

Hvis ovenstående bands ikke vækker interesse, kan det måske skyldes, at der ikke er noget døds- eller black metal på programmet. Men det kan man til gengæld få sig gode oplevelser med derhjemme.

En af ugens mest interessante dødsmetaludgivelser kommer fra den nye danske trio Septage, hvis medlemmer uden tvivl vil være genkendelige for dem, der har styr på den danske ekstremmetalundergrund. Det er også værd at nævne, at albumcoveret er lidt af et ucharmerende mesterværk, hvorfor man alene af den grund burde erhverve sig ‘Septic Decadence’ i fysisk format.



Sort- og doommetallerne kan se frem til flere album fra I, Voidhanger Records, som både udgiver nyt fra græske Kevel og Prometheus samt trioen Kosmovorous, mens Season of Mist byder på toner fra vores nordiske naboer, svenske Mörk Gryning, der gør comeback efter en lang pause.

Ugen gemmer naturligvis også på lidt større udgivelser fra mere almenkendte navne såsom Devin Townsend,, der passende nok til coronakrisen og som et plaster på såret for en aflyst turné smider et livealbum på gaden, Pallbearer, som er skiftet til Nuclear Blast Records, og Thin Lizzy, der kan glæde deres mest dedikerede fans med boxsettet ‘Rock Legends’. I dansk sammenhæng er ugens helt store nyhed Bersærk, som man kan blive langt klogere på ved at læse det interview i to dele, vi for nylig lavede med dem i forbindelse med udgivelsen af ‘Sol’.



Koncerter
Fredag d. 23. oktober
Bleeder – Bremen Teater, København (udsolgt)
Boys From Heaven – Beta, København (udsolgt)
Livløs – Train, Aarhus
The Boy That Got Away, Son of Fortune – Kansas City, Odense

Lørdag d. 24. oktober
Bleeder – Bremen Teater, København (udsolgt)
Katla – 1000Fryd, Aalborg
Stöj Snak, Forever Unclean – Stairway, Vanløse

Udgivelser
Mandag d. 19. oktober
Septage – ‘Septic Decadence’ (dødsmetal), Me Saco Un Ojo

Tirsdag d. 20. oktober
Böndbreakr – ‘Böndbreakr’ (hardcore punk/metal), selvudgivet
Thrust     – ‘The Helm of Awe’ (heavy metal), Pure Steel Records

Torsdag d. 22. oktober
Invincible Force – ‘Decomposed Sacramentum’ (thrash/dødsmetal), Dark Descent Records

Fredag d. 23. oktober
Bersærk – ‘Sol’ (stoner rock), Nordenvind Musikproduktion
Boys From Heaven – ‘The Great Discovery’ (rock), Target Records
Defecto – ‘Duality’ (heavy/melodisk metal), Black Lodge Records
Pitchblack – ‘Death & Disbelief’ (dødsmetal), Emanzipation Productions

A Perfect Day    – ‘With Eyes Wide Open’ (heavy metal/hård blues), ROAR! Records/Soulfood
Anthea – ‘Illusion’ (power metal), Rockshots Records
Armored Saint – ‘Punching the Sky’ (heavy metal), Metal Blade Records
Astrakhan – ‘Astrakhans Superstar Experience’ (progressivt hård rock), Melodic Passion Records
Atlases – ‘Woe Portrait’ (moderne post-metal), Life Records
Black Fate – ‘Ithaca’ (power/progressivt metal), Rockshots Records
Carnal Ruin – ‘The Damned Lie Rotting’ (dødsmetal), Redefining Darkness Records
Coexistence – ‘Collateral Dimension’ (teknisk dødsmetal), Transcending Obscurity Records
Counting Hours – ‘The Will’ (depressiv dark rock), The Vinyl Division
Demonical – ‘World Domination’ (dødsmetal), Agonia Records
Devin Townsend – ‘Order of Magnitude - Empath Live Volume 1’ (progressivt metal), InsideOut Music
Diamond Dogs – ‘Atlantic Juice (re-release)’ (glam rock), Wild Kingdom
Godsnake – ‘Poison Thorn’ (melodisk thrash metal), Massacre Records
Kevel – ‘Mutatis Mutandis’ (progressivt post-black metal), I, Voidhanger Records
Kosmovorous – ‘Glorification Sermons’ (black metal), I, Voidhanger Records
Leaves’ Eyes – ‘The Last Viking’ (symfonisk metal), AFM Records
Melodius Deite – ‘Elysium’ (symfonisk/melodisk/progressivt power metal), Art Gates Records
Mors Principium Est – ‘Seven’ (melodisk dødsmetal), AFM Records
Mörk Gryning – ‘Hinsides Vrede’ (melodisk black metal), Season of Mist
Nocte Obducta – ‘Irrlicht’ (black metal), Supreme Chaos Records
Old Mother Hell – ‘Lord Of Demise’ (heavy metal), Cruz Del Sur Music
Pallbearer – ‘Forgotten Days’ (doom metal), Nuclear Blast Records
Prometheus – ‘Resonant Echoes From Cosmos Of Old’ (black metal), I, Voidhanger Records
Solitary – ‘The Truth Behind The Lies’ (thrash metal), Metalville
Song of Anhubis – ‘Reversed Reflection’ (symfonisk metal), selvudgivet
Thanatopsis – ‘Initiation’ (thrash/dødsmetal), Extreme Metal Music
Uncle Woe – ‘Phantomescence’ (doom metal), Packard Black Productions
Wobbler – ‘Dwellers of the Deep’ (progressivt rock), Karisma Records