Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 50: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
du

En dokumentarfilm om Lipid og en black metal-opsamling med den danske elite er ugens højdepunkter. Lavpunktet er naturligvis gensyn med Sabaton. 

Dato
08-12-2025

Der er langt imellem, at der udkommer dokumentarfilm om dansk heavy metal, men onsdag sker det i Bygningen i Vejle, når der er gallapremiere på ’The Perfect Metal Machine’. I over to år har de gode folk fra Dark Suit Media brugt utallige timer på at følge Vejles Lipid, der sidste år fejrede 30års-jubilæum på hjemmebane til en totalt udsolgt og suveræn koncert.
Der er stadig billetter til kun 50 kroner, og alt overskud går til Troopers of Charity, der gør en forskel for udsatte børn.

Ugens koncertprogram er knap så ophidsende, men hvis du er vild med latterlig heavy metal, så er der såmænd stadig billetter til Sabaton i Royal Arena tirsdag. Til gengæld er der ikke flere billetter til Red Warszawa, der kan melde udsolgt både torsdag, fredag og lørdag på Templet i Lyngby. Det skal nok være sundt for Hævi-Hennings lever.

Alan Nemtheanga Averill er bedst kendt for at være i front for seje Primordial, men fredag kan han også opleves i spidsen for Dread Sovereign, der sammen med canadiske Smoulder rammer Råhuset i hovedstaden. Forvent en tung aften!



Er det for hårdt for dig, kan du altid tage på Rust på Nørrebro og se Statement.

I Vejle er der ikke kun filmpremiere onsdag. På fredag er der Sort Jul, hvor Bonejammer, Knit og Askeladen tørner sammen i Ungdomskulturhuset Værket.



Lørdag fortsætter Skullclub og Situationsfornærmelse deres landsturné, og denne gang er turen kommet til Posten i Odense. Ditto fortsætter Neckbreakker og Gutteral Disgorge derudaf. Lørdag går det udover Tobakken i Esbjerg.


Ugens koncerter
Tirsdag:
Sabaton – Royal Arena

Torsdag:
Red Warszawa, Tons – Templet, Lyngby.

Fredag:
Red Warszawa, De Frigjorte – Templet, Lyngby.
Smoulder, Dread Sovereign – Råhuset, København.
Statement – RUST, København.
Melting Brain Club, This House, My Scarlet Sanity – 1000Fryd, Aalborg.
Raven Banner, Yggdrasil, Vætte – Rocken, Aalborg.
Bonejammer, Knit, Askeladen – Ungekulturhuset Værket, Vejle.

Lørdag:
Eyes – Baltoppen, Ballerup.
Red Warszawa, Klaphat – Templet, Lyngby.
Skullclub, Situationsfornærmelse – Posten, Odense.
Neckbreakker, Gutteral Disgorge – Tobakken, Esbjerg.
The 12 Labors Of Hercules: A Metal Odyssey – Beta, København.
War Of Destruction, Slytter, Troop Transport, Brandsår – Radar, Aarhus.
 


Ugens udgivelser:
Ugens højdepunkt er klart opsamlingen ‘Du Som Er i Helvede’, der byder på samtidens elite indenfor dansk black metal, der blandt andre udgøres af Ligfærd, Strychnos og Denial of God. Udgivelsen kommer kun til at være tilgængelig på vinyl i 500 eksemplarer med den undtagelse, at indholdet dog kan købes digitalt på Bandcamp, da det er et krav fra forretningssiden, hvis man vil sælge produktet fysisk.

Bagmanden er Martin Leth, som vi kender fra Strychnos og Undergang. Vil du høre Martin fortælle begavede røverhistorier fra tourlivet med Undergang og sikre dig et eksemplar af pladen, så er der reception fra middagstid på lørdag. Det sker i hovedstadens bedste pladeforretning Mephisto.

Fredagen byder også på reception i Mephisto. Her kan du fra klokken 16 møde Peter Béliath, der har skrevet om heavy metal i 45 år, men nu også kan kalde sig forfatter med fantasyromanen 'Ved dette spyd skal jeg herske!'. 

Ellers byder ugen ikke på de helt store udgivelser, men som altid er undergrunden fuld af guf. Tag eksempelvis Torture Pig , der fredag udgiver ‘Hogicide’, der byder på ægte goregrind. Ifølge Metal-Archives.com så dyrker bandet temaer som Gore, Weed og Trailer Park – kan det blive smukkere?



Skal det hellere være dystert og mystisk? Så tjek Pedestal for Leviathan.



Nattradio fra Sverige gør sig i melankolsk metal. Bandnavnet er muligvis sløjt, men musikken er udmærket, hvis man dyrker den stil.




Udpluk af ugens udgivelser:
Azketem – Amid (Black Metal)
Breaths – Violescent (Black/Doom Metal)
Death from Above – Reckoning of the Damned (Death Metal)
Dawn of a Dark Age – Ver Sacrum (Atmospheric/Experimental Black Metal)
Fleshvessel – Obstinacy: Sisyphean Dreams Unfolded (Avant-garde Death Metal)
House by the Cemetery – Disturbing the Cenotaph (Death Metal)
Kaosophia – Beyond the Black Horizon (Black Metal)
Lust of Decay – Entombed in Sewage (Death Metal)
Nattradio – The Longest Night (Goth Metal)
Orbis de Ignis – Ancestral Strides (Doom Metal)
Pedestal for Leviathan – Enter: Vampyric Manifestation (Symphonic Blackened Death Metal)
Torture Pig– Hogicide (Goregrind)
Ubruxum – Vomiting Dental Gore (Grindcore)