Ved Buens Ende til Metal Magic 2019

Vbe1
vbe2

Med bookingen af Ved Buens Ende går en drøm i opfyldelse for Metal Magic Festival. Det eksperimenterende black metal-band er nemlig en af genrens store kultbands og har været opløst i en årrække.

Det er en gammel drøm, der går i opfyldelse for festivalarrangør Martin Jørgensen, når Ved Buens Ende endelig træder ind på scenen på årets Metal Magic. For det eksperimenterende norske band har – fraset en kort gendannelse i 2006-2007 – været opløst siden 1997. Alligevel har festivalen gennem årene lagt et stærkt og vedholdende pres på bandet. Et pres, der har været der siden i hvert fald 2012, hvor sanger og guitarist Yusaf ”Vicotnik” Parvez spillede på festivalen med sit andet band, Dødheimsgard, fortæller Martin Jørgensen.

Ønsket går dog længere tilbage, men har ikke været muligt at realisere før nu. At noget var i gære med bandet, fik man en forsmag på, allerede i slutningen af januar, da bandet lagde en kort livevideo (https://www.facebook.com/originalhojo/videos/10219114602284301/ ) op på deres Facebook-side.

Og en gendannelse af bandet er virkelig noget helt særligt.

Kultbandet har gennem tiden leveret medlemmer til Arcturus, Borknagar, Dimmu Borgir og førnævnte Dødheimsgard, mens guitarist og sanger (og tidligere trommeslager) Carl-Michael Eide har været med i blackthrasherne Aura Noir og ført en del af Ved Buens Endes signaturlyd videre i det eksperimenterende og skæve band Virus, der gik i opløsning sidste år.

Men det er ikke så meget på grund af medlemmernes øvrige generalieblad, som det er på grund af Ved Buens Endes egne kvaliteter, at man må se frem til koncerten med en vis forventning. Bandet har kun to udgivelser på bagen: demoen ’Those Who Caress the Pale’ fra 1994 og ’Written in Waters’ fra 1995. Ved Buens Ende var til gengæld også langt forud for deres tid, at black metal-genren i skrivende stund stadig ikke helt har fundet ud af at bygge videre på bandets eksperimenter; Deathspell Omega i deres mere psykedeliske øjeblikke kommer tættest på. Især ’Written in Waters’ står som en (desværre for mange ukendt) milepæle i 1990’ernes black metal-scene og var med til at indvarsle anden halvdel af 1990’ernes mere eksperimenterende black metal

Hos Ved Buens Ende får man jazzede, kantede og synkoperede Voivod-inspirerede rytmer og riff, doomy elementer og en melankolsk, depressiv atmosfære ikke ulig den, man finder på The Cures ’Pornography’, især båret frem af Eides rene vokal, der er et vrangvilligt og jamrende take på en croonende sangstil; det hele pakket ind i blackens mere traditionelle riffing og vokalstil samt periodiske blastbeats.

Der er ikke noget, der minder helt om Ved Buens Ende. Det får man mulighed for selv at forvisse sig om i Fredericia til sommer. Andre hovednavne til sommerens festival er ungarske Tormentor, australske Impetuous Ritual, amerianske Medieval Stell samt danske Slægt.