"Alle hader mig, kort tid efter de har mødt mig"

De tyske post-metallere The Ocean lægger vejen forbi Pumpehuset den 19. maj. I den forbindelse fik Devilution sig en snak med eneste tilbageværende originale medlem, Robin Staps, om udskiftninger i bandet, vinkelslibere, forventningerne til deres kommende show, mulige indflydelse på sætlisten og om at blive et ordinært band.

Få bands har været ramt af så mange udskiftninger i line-uppen, som tilfældet er med The Ocean. Men bandets pulsåre, Robin Staps, giver ikke op, selvom 14 år med konstante omrokeringer ville have kvalt livsnerven for de fleste. Vi trykkede ring op og fik på en middelmådig internetforbindelse stillet den hårdtspillende berliner spørgsmål om deres show i København og om, hvorfor bandet er blevet en svingdør for medlemmer.

Hey, godaften... kan du høre mig?

Robin: Hey, ja, det går. Hvordan har du det?

Godt. Tak. Hvad med dig?

Robin: Godt. Jeg er ved mine forældre lige nu -  i midten af "bum fuck nowhere" i skoven.

Okay – hvor er det helt præcist?

Robin: Årh, det er et sted mellem Hamborg og Hannover.

Er du bare hjemme for at slappe af før jeres kommende skandinaviske tour?

Robin: Nej, jeg ville bare besøge mine forældre, før jeg drager ud igen. Jeg er næsten lige kommet hjem fra Australien og New Zealand med The Ocean, og har i det hele taget ikke meget tid til at besøge dem her.

Hyggeligt. Nå, lad os snakke om The Ocean. I har været et band i mange år...

Robin: Ja, 14 år.

Hvor mange originale medlemmer er der tilbage?

Robin: Ét for at være helt præcis, og det er mig. Haha. Ja, vi har været igennem en masse udskiftninger i løbet af årene. Loic, forsangeren, er det andenældste medlem af gruppen, og han har været her siden 2009. Sidste udskiftning kom sidste år, hvor vi fik en ny trommeslager og guitarist ind. Siden da har der ingen ændringer været, hvilket er super mærkeligt. Det føles som om, at vi har været det samme band i en evighed nu. Men ændringerne er, hvad der sker, når man turnerer så meget, som vi gør. Det bliver til smukke og stærke bekendtskaber skabt over meget kort tid,

Er der en bestemt årsag til, at The Ocean har haft så mange udskiftninger?

Robin: Jeg er en meget svær person, at komme overens med. Alle hader mig, kort tid efter de har mødt mig. Det er derfor. Haha.

Haha...

Robin: Men bortset fra det, som er sandt, så var det i de tidlige dage for bandet en svær situation at miste medlemmer. Når du er et band, som ikke har meget at tilbyde økonomisk, men kræver de bedste musikanter, så er det svært at få folk til at blive i længere tid. I starten havde vi heller ikke fede gigs og så videre. Det bliver et "catch-22". Du vil gerne have de bedste musikere, men de er allerede i mere succesfulde bands. Det gjorde det meget svært... Nu er det blevet noget lettere at finde nye dygtige medlemmer, fordi vi kan tilbyde dem noget, men også fordi de gerne vil spille med os nu.

Men jeg regner stadig ikke med, at nogen line-up kommer til at vare mere end nogle enkelte tours, fordi folks prioriteter ændrer sig. Sådan er det med topmusikere – de er med på et par tours, så falder de fra, fordi de ikke vil mere eller fordi, de vælger at fokusere på andre bands de er med i. Hvad der nu er mest spændende her og nu, er som regel det, de søger. Så med hver line-up ser jeg det som en alliance, der skal fungere i begrænset rum tid. Med enhver konstellation håber man bare, at det bliver intenst og positivt. Forhåbentlig en god oplevelse for alle, men jeg har ingen illusioner om, at nogen line-up kommer til at vare for evigt.

Hvad får dig til at holde The Ocean i live? Det må alligevel være frustrerende med alle de udskiftninger hele tiden?

Robin: Jaaa, til tider er det frustrerende. Og hårdt. Når du bonder med en og oplever en masse sammen over en kort periode, og den person ikke længere er interesseret i hvad du laver, så er det frustrerende. Men endnu mere frustrerende er det, når du gør dit bedste for at holde de her mennesker ombord og overtale dem til noget, som de måske ikke har lyst til. Det er min store fejltagelse. I stedet prøver jeg nu, at være mere følelsesmæssig på bølgelængde og skabe en god ånd i bandet. Og et sted, hvor folk er glade for at være med. Og hvor de føler det som et privilegium at få lov til at komme på tour, komme til steder som Sibirien og Kina og spille shows. Hvis nogen ikke ser det som en privilegium, så skal de heller ikke være med i bandet, og skiftes ud hvis de allerede er med. Bare sådan. Det har jeg dog været lidt doven med på det seneste, fordi jeg ikke har orket al det arbejde en udskiftning medfører. Jeg mener, det er ikke bare at øve musikken, for man kommer til at bruge meget tid sammen, så man skal klikke på et personligt plan også. Og sådanne medlemmer er svære at finde. Det vigtigste i The Ocean er, at alle har det sjovt. Og når det ikke er tilfældet, så må det nødvendigvis have konsekvenser.

Ser du dig selv holde The Ocean kørende i mange år endnu, eller overvejer du nogensinde bare at kvitte bandet?

Robin. Hmm, jeg er ikke god til at spå om fremtiden. For tiden nyder jeg det virkelig. Og jeg vil gerne udgive et album til med det her band. Og sikkert også en efter den. Men ting ændrer sig hurtigt, når du er så gammel som jeg er. Haha. Jeg er i mine midt-30're. Jeg vil ikke forudsige noget, jeg vil bare nyde det så længe jeg kan. Den morgen jeg vågner og tænker jeg ikke gider mere, så stopper jeg. Men det er ikke sket i løbet af de sidste 15 år. Jeg elsker stadig musikken. at spille den live, at indspille den. Om det altid vil være The Ocean, er jeg ikke sikker på, men jeg vil altid lave musik.

Har du et overblik over hvor mange forskellige medlemmer, som du har spillet med i The Ocean?

Robin. Nej. Jeg har ingen idé, for at være helt ærlig. Men det må være omkring i hvert fald 40-50 stykker. Som jeg fortalte, så var der en masse udskiftninger de første år op til 2007. Siden da jeg kan nogenlunde tælle dem, og det vil være omkring 20, tror jeg. 

Det er et pænt antal...

Robin: Haha, ja. Men i de første år fungerede vi også mere som et kollektiv. Nogle gange havde vi fem guitarister i bandet, men spillede kun med to af dem, afhængig af hvem der havde tid. Jeg tæller også gæstemusikerne med, som har spillet på vores albums og nogle gange live. Vi har aldrig været organiseret som et "rigtigt" band, men nærmere,  som sagt, et kollektiv, hvor alle har kunnet komme med deres ideer og perspektiver om bandet. Det er også en grund til de mange medlemmer.

En anden grund til interviewet, er at I spiller i Pumpehuset i København. Glæder du dig?

Robin: Ja, selvfølgelig! Vi kommer også mange steder hen, som vi ikke har været før med vores nyeste album 'Pelagial' (2013). Også steder som Oslo, hvor vi fx kun har spillet en gang. Danmark har vi ramt nogle gange. Vi har spillet i København, Aarhus, Aalborg...

...Og Fredericia.

Robin: Rigtigt.

Sidst jeg så jer, var da I spillede på Fredericia Hardcore Festival. Det har vel været i 2005 eller 2006. Jeg kan huske, at I havde en vinkelsliber med til at krydre jeres liveshow med gnister. Har I stadig det?

Robin: Nej. Det var vores tidligere percussionet, Cormann, som ikke har været med siden 2008. Han var med fra starten og en rigtig god ven af mig, men han flyttede langt væk fra Berlin, blev gift og besluttede, at bandet ikke længere var for ham. Så desværre har vi ikke hans sceneshow med længere. Altså har vi ikke længere en ekstra percussionist med. Den del af showet er gået bort i tid og evolution.

Bruger I så andre usædvanlige instrumenter?

Robin: Nej. Vi er faktisk blevet et meget ordinært band med bassist, trommerslager, sanger og to guitarister.

Så I er fem, som spiller i bandet, på denne tour?

Robin. Ja.

Hvad kan folk forvente af jeres show i København?

Robin: Vi spiller 'Pelagial' i dens helhed. Så den kommer til at fylde størstedelen af vores sæt. Efter den vil vi spille nogle udvalgte ældre numre. Hvilke er altid noget, som vi beslutter på aftenen - alt afhængig af stemningen. Vi har en masse numre, som vi kan vælge fra. Også til ekstranumre. Nogle gange spiller vi ét ekstranummer, andre gange seks, hvilket er en hel time til. Haha.

Jeg tror mit favoritnummer ville være 'Killing the Flies' fra 'Aeolian', så den spiller I vel?

Robin: Njaa, det var ikke planen. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke kunne spille den. Vi spillede den vist et par gange omkring udgivelsen af 'Aeolian' tilbage i 2006.

Kun et par gange gange!?

Robin: Ja, der var nogle stykker, som vores daværende trommeslager ikke var tryg ved at spille live, så det var grunden til, at vi skrottede det nummer. Men jeg er sikker på, at vi kunne gøre det i vores nuværende konstellation. Men jeg tror de fleste ældre numre vil være fra 'Precambrian' og den periode, ikke så meget fra 'Aeolian' eller 'Fluxion'. Det sagt, så vil jeg overveje 'Killing the Flies'.

Lyder godt – har I haft indflydelse på valget af danske Redwood Hill som opvarmning i Pumpehuset?

Robin: Nej, supporten til denne tour er booket meget sent, så det har de enkelte landes bookingbureauer taget sig af. Jeg ville gerne have haft det samme band med som support til alle vores skandinaviske datoer, men det glippede desværre. Jeg har desværre ikke hørt dem, men jeg har hørt gode ting.

De er gode. Tak for snakken – håber I får en god tour.

Robin: Selv tak. Jeg ser frem til København. For os bliver det også nærmest en lille familietur, fordi vi kender så mange i byen som kommer til showet. Håber, at se en masse mennesker.