Det analoge ideal

The Kandidate har en ny plade på vej, som Jacob Bredahl i dette interview udtrykker stor tilfredshed med, selvom indspilningsprocessen var en hård omgang.

Devilution fangede The Kandidates frontmand Jacob Bredahl på telefonen til en snak om bandets andet album 'Facing the Imminent Prospect of Death'. Et album som allerede har hentet mange store roser i anmeldelserne rundt omkring.

Hvis vi skal starte med afsæt i sidst, vi interviewede dig om The Kandidate, så må jeg lige høre, hvordan tænderne har det?

- Haha, de har det fint!

Da I lavede den første plade, var du jo ikke med i bandet endnu, da musikken blev lavet. Er det stadig KB og Tvede, der har stået for musikken?

- Både og. Jeg var klart mere inde over musikken denne gang. Det har været mere som et band, også fordi vi har fået en ny trommeslager, som vi har skrevet numrene med. Tidligere var det bare Kasper og Tvede, som skrev numrene til computertrommer. Men stadigvæk: det er Tvede, der har lavet de fleste riffs. Vi har bare været mere sammen om at stykke det sammen, og alle er kommet med nogle input og idéer.

Hvori ligger så de største forskelle i forhold til debuten?

- Den første plade ser jeg mere som en demo. Det er måske lidt hårdt sagt, men det er sådan jer ser det. Vi var mere pressede i studiet denne gang. Det var ikke særligt sjovt, faktisk, at lave denne plade. Det var en hård omgang, især fordi al musikken skulle indspilles på en uge. Det var den tid folk kunne tage fri. Det var hårdt, fordi det var samtidig med, at ting i ens liv var sådan lidt… anderledes…

- Og for mig er det jo på en eller anden måde dobbelt arbejde, fordi jeg sidder bag knapperne og ligesom skal være tovholder. Det er jeg godt nok vant til, og gør for så mange andre bands, men når det sådan er ens eget band, så har man to kasketter på. Man vil jo gerne det bedste, ligesom jeg selvfølgelig vil det med alle de andre bands, jeg arbejder med. Men det er bare sådan lidt dobbelt op, og det kan skabe nogle gnidninger - og det gjorde det også. Sådan er det, det hører med!

Hvordan vil du beskrive lyden på den nye plade? Jeg synes det er en god, rå og ”skramlet” lyd, men måske også mere harmonisk i kraft af nogle temmelig tilgængelige/catchy sange?

- Ja, det har du nok ret i. Der er skåret ind til benet, det er nogle korte numre og alt overflødigt er taget ud, for at lave de her korte, catchy, hårdstlående numre. Skramlet? Jo… det lyder af et band, der står og spiller. Det lyder ikke af en dyr, fluekneppet produktion på den måde.

- Det var ikke sådan jeg havde forestillet mig den skulle lyde, men alligevel synes jeg, når jeg hører den nu, og har fået den på afstand, at den lyder fee’. Jeg er glad for det, vi har lavet og det er nogle gode numre.


INGEN REGLER I TUES POOL

Vokalmæssigt, synes jeg, du viser lidt mere af dit repertoire end man så på den første. Måske endda også lidt mere melodi?

- Det er ikke noget jeg har tænkt særligt over. Jeg gør det, der passer til sangene. Jeg har haft den indstilling, at hvis jeg synes, at "det her" passer til sangen, så er det dét, jeg gør. Der har ikke været nogle regler, som at der skulle være lidt af "det" og lidt af "noget andet".

- Der bliver ikke growlet mere, og der bliver skreget mindre. Der bliver råbt mere, synes jeg. Men jo, der er da noget melodi i mange af tingene.

Hvad betød det for dig, at optage vokalen ved Tue Madsen? Blev han brugt mest som tekniker til at trykke "record" eller lod du ham også komme med input?

- Øhh…begge dele. Altså, grunden til at jeg tog over til ham, var for at have en der kunne sige, "det dér er fedt", og "det dér er ikke fedt". For at have en sparringspartner, ja. De sidste mange ting, jeg har lavet, har jeg stået og lavet selv, og det har også fungeret. Til en vis grad.

- Men det er ikke særligt sjovt, eller gavnligt for tidsprocessen, fandt jeg ud af. Når man har sunget noget ind og så begynder at mixe på det, så begynder man at tænke alt for meget over det: "hvis jeg nu drejer på den her kompressor, så lyder det måske lige lidt federe…". Sådan nogle ting var bare lige ved at tage livet af mig. Det blev bare rarere bare at skulle stille mig ind i en vokalboks – eller i dette tilfælde ned i en tom pool, haha…

Har du sunget i poolen?! Den troede jeg kun blev brugt til trommeindspilning?

- Nej, det er oppe på kanten af den, hvor der er bygget sådan en platform. Man kan godt høre, at det er sunget lige ved en tom pool… hvis man ved det i hvert fald. Men ja, det var lidt af begge årsager. Det var fedt, at han tog lidt tid ud til det.

- Det var sådan om aftenen, når han havde puttet sin søn, eller når han var færdig med at lave Moonspell, som han gjorde i en periode, så kom jeg og lige råbte et par timer. Det blev vist en 4-5 aftener. Det virkede. Det var fedt.


ÆGTE HÅNDVÆRK

I har lagt nogle billeder ud af fra coverets tilblivelse. Det er jo er rigtigt håndværk fra bunden!

- Pointen bag er at vi alle sammen er trætte af photoshop-covers og musik, der lyder som om, at det er optaget på en computer. Det bliver det meste musik nu om dage. Vores oprindelige plan var faktisk, at det hele skulle have været optaget analogt. Musik, cover, alting. Vi skulle have indspillet på bånd, men det gik lidt i vasken pga. flere ting. Tid og logistik, og et eller andet sted også noget økonomi, hvilket gjorde at det blev lidt besværligt, fordi jeg ikke selv har en båndoptager, og så skulle man ud at leje en.

- Så det gik ikke, men det var vores oprindelige plan. Vi har så vidt muligt leget, at det var en båndoptager, vi indspillede på. Og vi har også indspillet sådan parvis, hvor den ene guitar for eksempel indspilles sammen med trommerne.

- Men coveret, ja: det skulle være håndtegnet og lavet til os, uden brug af computer. Jeg er gode venner med Allan, bedre kendt som Uncle Allan, og havde snakket med ham, om han måske var frisk på at give sig i kast med det. Det var han, han fortrød det nok lidt, hahaha. Det var en lang sej proces, hvor jeg startede med at have en idé, som jeg gav ham. Jeg kunne godt tænke mig "det her". Og det var han med på, indtil vi fandt ud af, at det sgu ikke rigtigt fungerede. Så kom der en anden idé, som han så modificerede, som så pludselig blev til noget helt andet.

- Det tager lang tid at lave sådan noget og sidde at tegne det i hånden. Allan tegner meget og tatoverer, og sådan noget på huden skal jo bare kunne holde, og man kan ikke viske stregerne væk. Det kan man her, selvom sådan et cover også er for evigt, men man kan jo rette i det undervejs. Han brugte nok lidt længere tid på det, end han lige havde troet, det ville tage. Vi er glade for resultatet, og synes det er fedt. Han er meget kreativ, og har brugt kaffe og klor til at male med. Alt muligt der for mig var sådan "nå, gør man det" eller "kan man det".

Det er måske ikke alle som vil kunne se, håndarbejdet i det, men når man ved det, så kan man se det og sætter større pris på coveret.

- Præcis. Det var mest for vores egen skyld. Vi ville gerne lave en plade, der både lød og så "sådan ud". Om folk så synes det er fedt live, er vi ligeglade med. Vi har gjort som vi har gjort, og er glade for det.

Mon ikke? Jeg kan i hvert fald sagtens høre mange live-hits på pladen!

- Jeg tror nu også, vi spiller alle numrene, pladen varer jo kun en halv time alligevel.


KONCERTER UDE OG HJEMME

Og ellers står den på DK-tour og et smut til Kina?

- Vi spiller fem shows herhjemme i marts, og så skal vi til Kina i april og spille tre eller fire shows. Det bliver fedt at komme ud at opleve noget andet. Scarred by Beauty skal faktisk med derover. Så det bliver to modsætninger må man sige, haha. Unge friske mennesker og så os, der er gamle, hehe. Og så arbejder vi på noget Rusland i maj, og så selvfølgelig lidt festivaler til sommer. Nu må vi se.

Ja, der skal vel rykkes lidt på det, når I nu snart har et nyt album ude?

- Ja, til en vis grad. Vi har et lidt mere afslappet forhold til det hele nu. Vi har jo alle sammen spillet i et hav af bands, de sidste 15 år, ja nærmest 20 år for nogen. Vi har indset, at vi ikke skal ud at erobre verdenen. Det har vi prøvet, det var også fedt, og vi har oplevet nogle fede ting. Det er sejt at få muligheden for at komme til Kina og Rusland, eller på tours som dem med Rotten Sound, Entombed og Volbeat. Men vi vil ikke ud for enhver pris – der er også andre ting i livet. Man er vel blevet lidt magelig, hehe.

Men I lyder og virker nu ikke, så magelige igen…

- Joh, ja... Tak tak! Ej, altså det er jo ikke fordi, at vores anden indstilling til tingene, gør at vi så laver en "magelig plade". Vi er seriøse omkring dét at lave den bedst mulige musik, den bedst mulige plade. Dét, vi gerne selv vil høre. Det gør vi – og har gjort – hvad vi kan for at gøre. Vi har lavet en plade, som er anderledes end alt det andet, vi har lavet i andre sammenhænge. Jeg synes, det er noget, som er nyt for os, selvom det bygger på gamle opskrifter.

- Udtrykket og mixet af genrer… Det er vi glade for! I andre sammenhænge, har vi måske tænkt "arrh, den plade har man vist hørt før".  Her synes jeg vi har ramt et eller andet anderledes, og det har også været målet: at vi har lyst til at sætte den på en skønne dag og så stadig kan tænke: "det er sgu fedt det her".

The Kandidates fem shows herhjemme ser ud som følger:

8. marts - Paletten, Viborg
9. marts - Beta, København
10. marts - Kansas City, Odense
23. marts - Konfus, Esbjerg
24. marts - Bygningen, Vejle