"Vi er ikke et tyggegummiband!"

I sommer på årets Roskilde festival mødte vi Red Fangs forsanger og guitarist Bryan Giles til en snak om bandets lyd og hans holdning til blandt andet bæredygtighed og genreetiketter.

Hvordan vil du beskrive Red Fangs lyd?
- Det vil vi faktisk helst undgå, men vi er et hårdrockband. Vi kan lide alt muligt forskelligt musik, så derfor har vi vidt forskellige inspirationskilder og vidt forskellig smag. Vi lytter til Black Sabbath, Black Flag, Soundgarden, Melvins og Queens of the Stone Age. Men vi prøver som sagt på ikke at låse os fast, men lave den musik, vi har lyst til. Noget af vores musik lyder på én måde, mens noget andet har en anden lyd.

Hvad med én genre?
- Folk vil gerne kalde os stoner rock, fordi det er ’dagens (populære) ret’, men det er jeg bare ikke enig i, for jeg synes ikke, at vi har det psykedeliske eksperimenterende med ét langt riff. Vi har opbygget vores musik i dele, ABCABC, hvor vi slår en tone an og så videre til det næste. Stoner rock er én lang eksplorerende lyd, hvor vi er mere drevet af sangen.

Er Red Fang en del af  en ny bølge, der rammer en populær trend?
- Da vi startede bandet, blev vi booket til at spille med ret aggressive metalbands, hvor jeg følte, at vi ikke rigtig blev accepteret af deres publikum. Gennem de seks år vi har eksisteret har der dog været en positiv udvikling.

- Det vi gjorde dengang var ikke populært, men flere bands gør som os i da,g og folk er måske mere parate til vores musik i dag end dengang. Der er bands nu, der får opmærksomhed, som ikke fik det før, og det er jo cool!

Tiltrækker I en ny type metal- eller rockmusikfan, der måske ikke før har lyttet til rock eller metal?
- Folk … eller det ved jeg ikke, men personligt er jeg træt af metal, der er obskur for obskuritetens egen skyld, hvor man skriver noget, der er så komplekst, at man ikke man følge det eller huske det. Jeg synes, at metal i lang tid, siden Ozzy og slutfirserne, var præget af, at alle lavede ballader, hvor jeg og andre metalhoveder ikke kunne relatere os til tidens lyd. Så dem, der gerne ville holde fast i metallyden, gik i en helt anden retning og ønskede at lave virkelig hård musik med growl og 19-20 sange uden gentagelser. Havde du som fan forstået albummet, var det en slags æresbadge for de få indviede.

- Personligt, nu hvor jeg er blevet ældre, hvis jeg hører en sang og nyder den, vil jeg ikke have, at det skal være anstrængende at sætte sig ind i den som med lektier. Det skal være noget, man nemt kan nyde. Vi ønsker ikke at være et tyggegummiband, men jeg vil skrive musik, man kan nyde, og det lader til, at vi ikke er ene om at have den holdning.

- Der er jo mange metalbands med logoer, som du slet ikke kan læse. Nu er jeg omkring de fyrre år, og måske er jeg bare blevet dårlig til at læse. Det kan blive som en test, om man enten er ung eller for gammel, hvor nogen bruger det som et argument, hvor man bare får skudt i skoen af de unge, at man er blevet for gammel til at forstå den slags musik.

Tror du, at det er derfor, at I er blevet så populære – at I ikke er for komplekse for publikum?
- Ja! Altså jeg håber dog ikke, at det kun er derfor! Ikke alle vores sange er nogen, man bare fløjter til på arbejdet, de er ret dystre. Men jeg har det selv sådan, hvis jeg kan lide sangen og dens stemning og kan huske sangen ... det er netop det, vi forsøger i Red Fang, og det er grunden til, at jeg selv besluttede at blive musiker. Vi prøver ikke på at skabe en helt ny genre, og vi har ikke en illusion om at skabe noget helt nyt, vi låner fra en masse andre musikere. Vi laver musik, som vi selv kan lide, så håber vi bare på, at andre også kan lide det.

Hvad er dit forhold til festivaler som musiker og eventuelt som gæst?
- Jeg er ikke selv til festivaler – her foregår for meget. De bands jeg gerne vil se, vil jeg se på en lille klub, hvor kun det band spiller, nyde det og så tage hjem.

- De her en- eller flerdagsarrangementer var jeg mere til, da jeg var i tyverne. Jeg kan godt forstå deres appeal til de unge med for eksempel variationen i programmet. Her på Roskilde og særligt i Europa er I gode til at høre meget forskelligt musik, og det synes jeg, er en cool ting. Det er svært i USA at samle folk med mindre det er en ren pop-, rap- eller metalfestival. Her hos jer er publikum mere åbensindet. Men festivaler trætter mig.

- At spille på festival er dog vildt fedt, og mange blandt publikum kender os ikke, så det er jo en positiv udfordring. Det er jo fantastisk at stå foran så mange mennesker.

Ja, der var mange til jeres show tidligere i dag!

- Ja det var der, og jeg var meget smigret over, at de gad blive trods problemer med strøm.

- Oplevelserne for os som musikere svinger ret meget, og jeg vil sige, at jeg helst vil spille på klubber, hvor du sveder direkte på publikum på første række, hvor kontakten er mere intim og stærk – hvor vi sammen kan lægge stedet ned!

Roskilde handler jo om mere end musik – nemlig bæredygtighed og frivilligt socialt arbejde – forholder du dig personligt til sådanne emner?
- Er det rigtigt?!

Ja!
- Det havde jeg ikke hørt! Det er sgu da sejt! Jeg forsøger at være bevidst om det og vores klode. Jeg skifter nok mellem at være miljøbevidst og selvisk. Jeg klipper plastikken fra six-pack over, så fuglene ikke sidder fast i dem og kvæles. Men mit sidste job var som bartender, og der må jeg indrømme, at halvdelen røg i skraldespanden uklippet.

-Jeg skal ikke have børn, så fremtiden for mig er de næste 20 år, hvis jeg er heldig. For dem der gerne vil have børn, håber jeg, at vores planet overlever.

- Der er håb, men vores art har mange fejl, for at sige det mildt. Der er plads til forbedringer, så vi kan passe på vores planet. Jeg forsøger at gøre mit bedste.

-Jeg synes, at det er utroligt, at så mange mennesker forbruger så mange ting og der er ingen diskussion om det – i hvert fald ikke i USA. Her er det nærmest et tabu, måske fordi vi er kristne, ordet populationskontrol er et fy-ord, som jeg mener, at vi skal debattere. I Kina har man gjort noget ved det i mange år, hvor man bliver beskattet, hvis man ikke overholder deres etbarnspolitik.

- I USA taler ingen om det og ikke bare vi, men hele verden burde, for hvem har virkelig brug for at få syv børn? Nej det har ingen – ingen behøver at få børn overhovedet!

- Hvis du har noget du gerne vil dele og videreføre til næste generation, så er det ok, men stop nu med at få så mange børn! Hvis hvert par får to børn vil vi ikke skulle diskutere globale kriser, som vi gør nu, men det er jo ikke realistisk lige nu.

-Vi er ikke en særligt fremadtænkende art. Der skal ske noget virkeligt frygteligt før …

Før folk tager livet og situationen seriøst?
- Ja lige præcis! Vi har problemer med global opvarmning – jeg er ikke ekspert og ved ikke, om det er en reel trussel – men Los Angeles skal være under vand, før vi godtager, at der er et problem. Før det sker, vil ingen tage det seriøst og slukke lyset …

Og måske tage kortere bade?
- Ja det er lige det, jeg mener. Men det er jo et af problemerne med mennesket. Vi er langsomme og skal jo lære. Det er som med børn, de skal selv brænde sig på den varme ovn først, før de tror på, at ovnen er varm. Men forhåbentlig overlever vi krisen, så vi kan tage os af vores planet. Men jeg er nu ikke for optimistisk!

Nej, det er jeg heller ikke!
- Fedt – så er vi jo enige!

Vi nåede også at stille Bryan 10 hurtige, som vi bringer på et senere tidspunkt.