Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et par overraskelser i ærmet

Populær
Updated
Et par overraskelser i ærmet
Et par overraskelser i ærmet
Et par overraskelser i ærmet
Et par overraskelser i ærmet
Et par overraskelser i ærmet

Kellermensch appellerer både til rock- og metalfolket, så det er et fint valg til at åbne Orange Scene. Vi fik fat på Christian Sindermann til en snak om forberedelser m.m.

Kunstner
Titel
Christian Sindermann
Dato
24-06-2012
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv, RF 2010)

Tillykke med åbningstjansen på Roskilde. Hvor længe har I vidst at I blev åbningstjansen på Orange: Fra I blev booket til Roskilde 2012, eller var det først senere dén detalje fulgte? Og hvordan reagerede I på beskeden?

- Mange tak. Vi fik tilbuddet om at åbne Orange Scene i marts, og kunne selvfølgelig ikke afslå sådan en mulighed.

Hvad har Orange scenes åbning betydet for dig tidligere? Særligt hvis du har været gæst på Roskilde Festival ved flere lejligheder?

- Jeg vil altid huske Düreforsögs åbningskoncert første gang, jeg var til Roskilde i 1997, hvor de gjorde et stort indtryk på mig og mine venner. Hvis vi kan gøre det lige så godt, ville det være fantastisk.

Føler I, at det er et stort ansvar at blive pålagt at skulle starte ”ballet”?

- Både og. Vi vil bare forsøge at gøre vores bedste. Mere kan vi ikke gøre.

I 2010 spillede I en fed, i mine øjne magisk, koncert sent om natten på Pavilion. Det virkede som rammer, som passede godt til jer og jeres ret specielle stil. Nu vil det være dagslys og kæmpe, kæmpe rammer. Hvordan tror I jeres musik tager sig ud i de rammer, og kræver det særlige forberedelser?

- Det bliver selvfølgelig anderledes. 2010-koncerten var helt sikkert en af vores bedste koncerter, selvom det var mærkeligt at skulle gå på kl. 3 om natten. Til åbningskoncerten planlægger vi et sæt med et par overraskelser, men det er selvfølgelig for tidligt at gå i detaljer…  


HELT SIKKERT FORTJENT

Nu må du gerne se langt bort fra dansk jantelov og skrue selvfedmen på: er det fortjent, at I åbner?

- Selvfølgelig!

Stærkt nok! Og personligt mener jeg også, at I er et fantastisk valg. I har jo allerede med opvarmning for Nephew vist, hvor bredt i spænder i forhold til forskelligheden i de foretrukne musikgenrer hos de folk, som falder for jeres musik. I er et oplagt valg, synes jeg, men hvordan ser I selv på det?

- Vi vil i hvert fald forsøge at overbevise de folk, der aldrig har hørt om os. Jeg tror også, at vi har muligheden for at komme ud til et bredt publikum. Forhåbentlig er der ikke alt for mange der bliver skræmt væk…

Hvad forventer I som band at kunne bruge det til i karrieren at få sådan et show til cv’et – og hvad fik I fx ud af, at spille på Roskilde i 2010?

- Det er svært at forudsige, hvad vi vil kunne bruge det til, men det bliver en unik erfaring, som vi forhåbentlig vil kunne lære af. Antallet af folk der kender vores navn er nok blevet fordoblet, siden det blev offentliggjort, at vi skulle åbne Orange Scene… Det er svært at sige hvad vi fik ud af 2010-showet, men det var en fantastisk oplevelse. En ting er helt sikkert: Roskilde Festival har betydet meget for os. Og Kellermensch er et eksempel på, hvor stor indflydelse den her festival har på den danske musikbranche.

DER ER NYT PÅ VEJ

For lige at gå lidt udover Roskilde-snakken, hvad er så de næste planer for Kellermensch – der må næsten være nyt materiale på vej?

- Vi er godt i gang med plade nummer to og håber at den udkommer til efteråret. Vi vil også lufte nogle nye numre  på Roskilde.

Jeg mener at have læst, at Sebastian var den eneste som levede af musikken, og måske derfor også havde en række andre roller i bandet à la management osv. Men det er jo nogle år siden, og I har jo haft godt vind i sejlene siden.  Er Kellermensch det, I alle lever af nu ?

- Der er ingen i Kellermensch, der kan leve af det.

Og for lige at runde af ved Roskilde igen, da det var udgangspunktet for denne snak: Hvis der er tid til at se noget musik på Roskilde, hvad glæder du dig så mest til på programmet?

- Jeg er meget spændt på Bruce Springsteen, da jeg aldrig har set ham. Udover det glæder jeg mig til Machine Head, Björk og The Cure. Forhåbentlig bliver der også til at tjekke nogle mindre bands.

Og med Bruce Springsteen nævnt, så bringer vi lige bandets nummer 'Army Ants', som må siges at være ganske Springsteen-inspireret: