“Vi har været vidner til verdens undergang mange gange”

Op til udgivelsen af ‘Prequelle’ fik vi en snak med Tobias Forge om Ghosts nye frontfigur Cardinal Copia, albummets tilblivelse og koncept og ikke mindst projektets fremtid.

Ghost er et af de bands, der har været meget oppe i pressen de seneste mange år. Deres heavy pop har haft enorm succes verden rundt, og bandets karriere tog hurtigt fart, ikke mindst på grund af medlemmernes forhenværende hemmelige identiteter og de konceptuelle karakterer, de i stedet fik tildelt.
 
For nyligt kom det dog frem, at bandet nærmere er et enmandsprojekt med tilhørende livemusikere, som ledes af den svenske musiker Tobias Forge, der også har været med i bands som Repugnant og Crashdïet.

Derfor fokuserede vi vores interview med ham på det nyligt udgivne album ‘Prequelle’ og dettes koncept, der tradtionen tro byder på en ny frontfigur – Cardinal Copia, der blev annonceret gennem en større pr-stategi (som vi anbefaler at se for at få fuld forståelse af interviewet), og som altså har overtaget Ghosts lederrolle efter Emeritus-paverækken.
 
Papa Emeritus III blev fjernet fra tjeneste. Var det i virkeligheden, fordi han ikke kunne håndtere rock ‘n’ roll-livsstilen, og fordi han blev så skadet af at ">falde på scenen hele tiden?
Nej. Ingen sidder fast i Papa-posten. Der er en arvefølge, som der er i livet; hver ting har sin tid, og man er der kun i øjeblikket. Det var præcis samme tilfælde med Papa Emeritus II, og ikke mindst vores nye kardinal. Den eneste forskel er vel, at kardinalen virkelig gør sit bedste, hvilket der bliver sat pris på. Hvis han fortsætter den vej og lærer at udvikle sig, kan det jo være, at han en dag bliver pave … Hvis han spiller sine kort rigtigt, kunne han godt gå hen og blive Papa Emeritus IV om to års tid. Intet i livet er gratis, man skal kæmpe for det og gøre sig fortjent til kranie-make-uppen.
 
Når du nu siger, at Cardinal Copia har en god chance for at blive den næste Papa, betyder det så ikke, traditionen tro, at en af de gamle paver skal dø?
I dette tilfælde kræver det teknisk set, at nogen dør, før en anden kan overtage pladsen, ja. Men det får vi vel at se …
 
Jeres hovedkvarter ‘The Ministry’ har givet udtryk for, at Papa Emeritus 0’s sønner har fået en ny mission. Hvad går det ud på?
Det finder I ud af. Snart.
 
[Lang pause]
 
De har en rolle at spille.
 
Som Papa Emeritus 0 har givet udtryk for i raseri, er paveslægtslinjen jo blevet brudt ved at sætte en kardinal i spidsen for bandet. Hvad betyder det for Ghost? Når en flere årtusinde lange slægtslinje bliver brudt, lurer der vel en forbandelse i horisonten?
Jeg tror mere det handler om, at seniorer føler sig nyttesløse, når sådanne balancer kommer i uorden, og ikke mindst tager det som en fornærmelse, når de yngre tror, at de i virkeligheden er seniorerne og har alting under kontrol – for de er jo ikke klar over, at jobbet kræver fintfølelse. De unge skal lære fra de gamle, og de gamle skal anerkende, at der er behov for deres ekspertise, uden at de træder i karakter.
 
Det er en af livets mange lærestreger.
 
Så Cardinal Copia får altså brug for en hjælpende hånd for at fuldføre den rolle, han er blevet sat til at udføre?
Der er meget, han har brug for at lære. Han skal være opmærksom og ikke mindst gør sig værdig til respekt, hvis han nogensinde vil være Papa Emeritus IV. Og det har han ikke fået endnu. For at være ærlig, så kan jeg godt forstå Papa Emeritus 0, jeg kan heller ikke lide kardinalen …
 
Men fik han egentlig ikke posten som den nye Ghost-frontmand ved at blive udnævnt som månedens medarbejder i The Ministry utallige gange? Hvad skal der egentlig til for at blive udnævnt som månedens medarbejder, og hvad gjorde han overhovedet, for at fortjene denne tilsyneladende vigtig og altafgørende pris til forskel fra de andre kardinaler?
Det er jeg ikke sikker på, jeg er ikke kontormus hos The Ministry og arbejder ikke inden for deres fire vægge. Jeg er mere ude i felten, jeg fungerer mere som kurator for det æstetiske indhold i bandet. Men ja, et eller andet må han jo have gjort rigtigt. Måske han var en god tourguide på ministeriet? Måske var han god til at gøre rent? Jeg er ikke helt sikker.
 
Hvis vi nu skal dvæle ved jeres kære nye kardinal lidt mere: Hans efternavn er jo ganske interessant. På latin har hans efternavn flere betydninger, i den katolske kirke er det en titel, og på spansk betyder det “kopi”. Hvad henviser hans efternavn til, og hvilke betydning har den?
Ja, det kan jo betyde flere ting. På svensk hedder det jo også ‘kopia’, altså kopi. Det kan også betyde ‘fejl’ på latin, omend det også er en forkortelse for ‘Lindcopia’, den latinske navn for Lindköping.
 
Cardinal Copia har flere betydninger, det er bare med at vælge den, man bedst kan lide.
 
I har jo ikke kun fået en ny frontmand, men også nye Ghouls. Har de på jeres seneste plade været med til at skrive musikken, eller er de bare livemusikere?
De er som altid bare performere, der er til for at spille musikken live.
 
Så de har ikke haft en indflydelse på ‘Prequelle’?
Nej, kun ekstremt lidt, ligesom alle de andre Ghouls, der var været med i Ghosts historie. Der er stor forskel på bandet live og på plade, faktisk er det to adskilte ting.
 
Hvordan ser du fremtiden for bandet, når medlemmerne bliver skiftet ud hele tiden, og der kommer en ny frontmand for hvert album? Er ambitionen at fortsætte med projektet, så længe det kan, eller er det tidsbegrænset?
Som jeg ser på det, er alt i livet tidsbegrænset og -bestemt.
 
Min højeste prioritet er Ghost, det er min fuldtidsbeskæftigelse, som jeg går helhjertet ind i, og jeg har ingen intentioner om at stoppe lige foreløbig. Jeg har stadig en lang række ting, jeg gerne vil opnå med projektet – egentlig har jeg lyst til at fortsætte med det resten af livet, det er jo en god hobby at have!
 
Så længe der er interesse for Ghost, hvadenten det er gennem shows eller på plade, vil det eksistere på den ene eller den anden måde. Men jeg er ikke sikker på, at det kan fortsætte i dette tempo, der kommer jo album efter album!
 
Så du kunne altså godt finde på at holde pause fra projektet, hvis det er nødvendigt?
For at være ærlig ville det jo være virkelig fantastisk, hvis jeg kunne få tidsubestemt fri, for det har jeg ikke haft i otte år. Men med den nye pladeudgivelse er der absolut ingen chance for, at jeg får fri i i hvert fald to år frem – hvor der kommer et nyt album.

“You have to do it while it’s hot”, jeg kan ikke diktere Ghosts popularitet, og lige nu er vi jo hotte. Men det behøver vi jo ikke at være om tre år, og måske får jeg der chance for at se, hvad jeg ellers skal lave.
 
Men altså, som jeg siger – igen igen igen – kan man ikke regne med, at ting varer for evigt, det er imod tidens principper. Alt har sin tid. Også Ghost.
 
‘Prequelle’ har en meget karakteristisk lyd over sig, men alligevel rummer ‘Rats’ eksempelvis en form for råhed, og ellers bliver der flirtet med mange musikgenrer. Hvordan ville du karakterisere albummets lyd, og hvordan adskiller den sig fra jeres tidligere udgivelser?
Jeg synes, at albummet taget meget fint fat det sted, hvor ‘Meloria’ sluttede; det er en form for en udvidelse af den stil og lyd. For mig har det altid været enormt vigtigt ikke at skrive de samme album eller sange igen; jeg har eksempelvis allerede skrevet ‘Mummy Dust’, og jeg har ikke brug for en ny ‘Mummy Dust’.
 
Jeg kan altid lide at skrive mellem otte og ti nye sange, så de vil altid på den ene eller den anden måde adskille sig fra hinanden. ‘Prequelle’, synes jeg, er et meget bredt album, der rummer mange forskellige elementer, mange melodier og mange segmenter, så det har sin egen glans. Derudover er det et meget ærligt og rent album, der er skrevet lige fra hjertet, hvilket lytteren også vil bemærke. Jeg kan ikke skrive et renere album, det her er det absolut bedste, jeg kan lave. Og faktisk synes jeg, at det er den bedste plade, jeg nogensinde har lavet – indtil videre …
 
Førstesinglen ‘Rats’ blev udgivet på en fredag d. 13, coverbilledet er meget gore-inspireret, og sangtitlerne emmer af mørke og uhygge. Hvad er sammenhængen?
Albummet omhandler pesten og sygdomssmitte. Ja, faktisk handler det om den eminente trussel, døden udgør, men i sidste ende egentlig mere om overlevelse og at kunne finde vej i pre-apokalyptisk omgivelser.
 
Hvad ‘Rats’ angår, var rotterne jo pestens smittebærere i Europa, hvorfor vi anser dem som noget beskidt og sygdomssmittende. Det er en fin metafor for alt det lort, der spredes i verden nu.
 
Albummet er en reflektion over verdens tilstand. Vi er i en situation lig med den i 1340’ernes Europa, hvor man frygtede døden og Gud, der fordømte en. Og det er jo sådan set den måde, vi lever vores liv på i dag her i Vesten: Vi er bange for Vladimir Putin, Nordkorea, Trump og alting. Alt er trussel, og der bliver hele tiden varslet med, at verden og samfundet er ved at bryde sammen.

Kigger man på miljøudfordringerne er det selvfølgelig rigtigt, men vi har været vidner til verdens undergang mange gange i løbet af verdenshistorien, og alligevel er vi stadig bange – et eller andet sted på kloden er det altid verdens undergang.
 
Man skal ikke just være historienørd for at kunne se disse ligheder. For bare ti år siden var vi så stolte og beærede over at være så sofistikerede i sammenligning med middelaldersamfundet, hvor man jo stenede mennesker til døde for at være såkaldte hekse. Men nu om dage er det så ikke præcis det, der sker med de sociale medier? Vi er så gode til at hænge hinanden ud og ødelægge hinandens liv uden at tage personligt ansvar for det, da vi jo hver især ikke kan bære hele skylden. Men alligevel føler vi, at det er vores fucking ret at kaste med sten. Så egentlig er vi ikke kommet mere længere eller er en skid bedre en middelaldersamfundet.
 
Lighederne er foruroligende.