Historien og ildhuen

I anden del af vores Hatesphere-interview fortæller Peter "Pepe" Lyse Hansen om sin egen og bandets historie, de mange line-up-skift og om, hvad der motiverer ham til at fortsætte.

Nå Peter, hvordan og hvornår startede det hele?

- Altså jeg vil sige, at jeg kom med fra starten, hvor jeg tror, at jeg var ca. 14 år, og det var i 1993. Nede i ungdomsklubben hang sådan en lille plakat, hvor der var nogen, som søgte en guitarist, der kunne spille Slayer, Kreator og endda Entombed og Sepultura covernumre – og så kom jeg med. Det synes jeg bare var fedt. Vi spillede i et par år og tog til de her ungdomskonkurrencer, som man nu gjorde den gang. Trommeslageren var med helt op til vores første rigtige pladeindspilning i 2000.

Og du kunne simpelthen spille guitar i 1993?

- Ja for jeg startede med at spille guitar, da jeg var 11 år, hvor jeg lyttede til hård rock og det lytter jeg stadig til. Men det udviklede sig hurtigt til at blive lidt hårdere. I 1995 lavede vi vores første demobånd, og på det tidspunkt hed vi Necrosis. Efter to år lavede vi endnu et demobånd, hvor Jacob Bredahl var med og som Tue Madsen faktisk producerede. Året efter lavede vi en demo-cd, hvor Jacob stadig var med. Jacob Bredahl gik på en lydlinje på teknisk skole sammen med Tue Madsen.

- I år 2000 snakkede vi med Jacob Hansen, da vi spillede nede i Ribe. Der lavede Jacob Hansen 'Extremity Rising' og der ville han gerne have, at vi lavede et af numrene. Han syntes så meget om det, at det kom på som nummer et, hvorefter han gav os en pladekontrakt. Vi lavede så vores første plade. Men der kom faktisk til at gå et år efter vi havde indspillet den til udkom, fordi Jacob Hansens pladeselskab gik neden om og hjem, men han hjalp os med at finde et nyt. Vores første plade udkom i 2001, hvor både Ziggy og Mikael Ehlert på bas var med.

- Faktisk har der fra starten af være udskiftning på stort set alle pladser i bandet og kigger du på andre bands er det jo tit det samme de gennemgår – hvis bare folk gad at sætte sig lidt ind i sagerne. Men det var nok det lineup, vi havde, da vi kom mere frem og som bestod på tre fire af vores plader, at folk reagerede på at vi skiftede ud i. Jeg kan godt forstå, at udskiftninger får folk til at tænke sig om en ekstra gang, men hvis produktet stadig er godt, så må de jo lade være med a pive.

Tror du at udskiftningerne i Hatesphere har haft betydning for jeres fans?

- Det har det stensikkert. Det har jeg jo kunnet mærke – folk flippede. Jeg synes faktisk, at det er lidt skørt, for vi er jo ikke verdens største band, men vi må jo have gjort et indtryk på nogen, for de flippede rimelig meget – de syntes bare ikke, at de udskiftninger var ok. Men nogen fans er kommet tilbage og vi har også fået nogle nye. Men der er selvfølgelig nogen, der er faldet fra, som ikke gav os en chance og ikke mente, at vi gjorde det godt nok. Men det kan man jo sige nok så meget om.

Så det gik ikke ind under huden på jer?

- Både ja og nej. Det går jo hen og bliver en slags motivation, hvor vi tænker, at nu skal vi sgu vise dem, at vi stadig er pisse gode – det vil vi sgu ikke finde os i som band. Og sådan har vi det jo stadig – vi vil vise, at vi er de bedste, for det skal vi jo synes!. Men vi er nok lidt mere afslappet nu og mere nede på jorden, fordi vi behøver ikke bevise så meget – vi ved, hvad vi kan. Og skulle der komme nogle dumme udtalelser på nettet, så svarer vi bare lidt igen…haha! Man skal have lov til at synes, at noget musik ikke er godt, men man skal også vide, at man kan risikere at få noget igen, men sådan er det jo i livet generelt.

Kan du fortælle lidt mere om årsagerne til den løbende udskiftning i jeres lineup?

- Altså jeg tror ikke, og det snakkede vi jo også om før, at det er specielt for Hatesphere. Det oplever man bare i de bands, som har eksisteret i mere end to år. Som ung har man kun sig selv og sine interesser ved siden af for eksempel gymnasiet eller jobbet som pædagogmedhjælper, hvor man sagtens kan rykke flere dage ud af kalenderen. Det bliver bare svære at gøre det, når man bliver ældre, hvor realiteterne begynder at melde sig.

Men du har været i bandet længst, så reflekterer du over det? Tror du for eksempel, at du er let at være i band med?

- Altså jeg tror ikke, at jeg er specielt besværlig at være i band sammen med. Vi havde for eksempel stor udskiftning på et tidspunkt efter 'Serpent', hvor Jacob og jeg gerne ville turnere en masse, men det ville de andre ikke. Så der vidste vi, at der måtte ske udskiftninger, fordi nogen ville passe deres arbejde mens andre deres familie og sådan er det. Vi havde simpelt hen forskellige prioriteter hvad angik penge og familie. Men når man ikke selv har familie, synes man nok lidt at det er noget pis, når man bare gerne vil ud og spille.

Hvad vil du gerne have, at de andre i bandet værdsætter dig for?

- Generelt så tror jeg, når man er et sted – sikkert også dig – så vil man gerne værdsættes for at være en god person, som man kan holde ud og være sammen med.

Men hvad i forhold til at være musiker i et band?

- Man vil selvfølgelig altid gerne værdsættes for at lave noget ordentligt musik. Men altså der er jo altid gnidninger mellem folk, og så er der nogen, der er uenige med en, mens andre ikke er. Jeg tror, at du kan finde mange andre end mig, som er mere besværlig at være i band med…haha! Hvis der er nogen, der synes, at jeg har været besværlig, at være i band med, så skal de da have lov til det – det er der sikkert nogen, der har ment.

Men kan du forstå andre, hvis de mener, at du ikke har været nem at tilfredsstille?

- Øhhh, jooo... Jeg er jo nok meget mere afklaret i dag end tidligere. Realiteterne går jo også op for os i forhold til, hvor meget man kan tage ud at spille. Men hvis du spørger nogen af dem, som er gået ud, så er der sikkert nogen af dem, som synes, at jeg var rigtig irriterende, men jeg tror også, at der er mange der ikke synes det. For så var mange af dem jo blevet skiftet ud…HAHAHA!

Hvad synes du, der definerer Hatesphere som band?

- Jeg synes, at Hatesphere i rigtig mange år har været garant for god musik og altid har lavet gode liveshows næsten uanset, hvem der har været i bandet. Det er det der med ikke at tage sig selv for seriøs, men stadig lave noget musik, der er overdrevent godt…ej det lyder virkelig selvfedt, men det gælder om at lave noget musik, som man selv synes lyder pisse pisse fedt! Og hvis man nærlytter vores musik, så synes jeg, at vi har vores egen lyd og ingen lyder som os – uden at jeg skal opstå, at jeg har opfundet den dybe tallerken. Vi beholder vores stil men med små afstikkere.

Men hvordan vil du så beskrive jeres egen stil?

- Jamen folk er jo rigtig uenige. Generelt er jeg lidt ligeglad med, hvad folk kalder os – bare de ikke kalder det "metalcore" så er jeg ligeglad…haha!

Hvorfor?

- Fordi jeg hader "metalcore" – det er forfærdeligt. Men det synes jeg heller ikke, at der er noget af i vores musik. Vi har lavet plader i 11 år og vi har ligget imellem en blanding af melodisk dødsmetal, noget dødsmetal og noget moderne thrash. Jeg er jo helt tosset med hard rock, så det er der altid noget af gemt i vores riff...

Hvad motiverer dig som musiker?

- Det er nok noget med at man opnår noget og det at komme ud at spille. At blive inviteret ud og få lidt penge for det.

Var det det samme, som motiverede dig i starten?

- Nej der er meget der er blevet afmystificeret i forhold til dengang man startede. Der var man nok lettere at imponere og syntes, at det var vildt at skulle op på en scene og spille med bands, der havde udgivet en PLADE! Men nu har vi jo selv udgivet en masse, så det er ikke så mystisk mere. Det er måske ikke så fantastisk inde i hovedet mere at udgive en plade, men det er mindst lige så fantastisk at stå på scenen – det er faktisk mere fantastisk nu, synes jeg. Bare det at stå oppe på scenen, at være i det og nyde det. Man har noget mere selvtillid, jo ældre man bliver – også selvom fremmødet ikke er imponerende. Hvis publikum for eksempel ikke er vilde kan jeg i dag tænke, at jeg ved at jeg er herrego', så der må jo være noget galt med publikum og så blive sur på dem i stedet…HAHA!

Har du opskriften på, hvad der skal til for at et band forbliver en succes?

- Jamen, det er jo svært at sige. For det første skal man altid lave god musik. Ej der er faktisk bands, som kommer frem ved at lave helt vild dårlig musik – det kan man sagtens! Det føles næsten som om, at det kan skade en at være tro mod sine rødder. Man kan blive fandens populær, hvis man følger alle trends!

Det synes du ikke holder?

- Nej det gør jeg naturligvis ikke. Altså man skal lave musik, som man selv synes er fedt – for det vil før eller siden skinne igennem. Som det sidste vil jeg sige, at det vel bare er hårdt arbejde – kom ud at spille en masse. Man skal også vide, hvad man kan forlange, og hvad man ikke kan forlange. Nogen gange må man så også bide i det sure æble. Og du kan ikke nøjes med at udgive en masse plader – du skal fortsætte med at tunere en masse og vise flaget for at få en masse fans.

I næste uge kan du læse, hvad Peter svarede på vores 10 hurtige, som ikke blev besvaret med hurtige og korte svar – tværtimod.