Kunsten at skrive en ballade og benægte det

For nylig spillede Papa Roach koncert i Amager Bio. I den sammenhæng tog vi en snak med lead-guitarist Jerry Horton om nutidens musik-industri, Deadmouse, indspilningsmetoder og naturligvis amerikanernes seneste udgivelse.

Først og fremmest tillykke med udgivelsen af ‘Crooked Teeth. Det er jeres niende udgivelse, og  bandet har næsten eksisteret i 25 år. I har jubilæum næste år. Hvordan har du det med at have været i gang i så lang tid og spillet i det samme band i så mange år? Det er trods alt lidt af en sjældenhed.
Det er fantastisk. Det er fedt, at vi stadig holder sammen, og endnu federe, at jeg ikke er nødsaget til at bekymre mig om at finde et nyt band at spille i. Vi har været heldige, men har absolut også arbejdet for det, selvom det ikke føles, som om vi har været i gang i SÅ lang tid. På den anden side føler jeg nogle gange, at jeg er ved at være blive gammel, så det bølger nok lidt frem og tilbage.

Der er sket meget de seneste 25 år, privat som i musik-industrien. Hvordan vil du sige, at industrien er i dag, sammenlignet med da i startede tilbage i 1993?
Det er meget underligt nu. Men det siger jeg nok kun, fordi vi startede i en anden æra. Med underligt tænker jeg på, at da vi startede, handlede det alt sammen om at opbygge ens band og omdømme i et lokalt område. Så byggede man det langsomt op ud fra det udgangspunkt. Man havde en masse face-to-face-interaktion og kontakt, ligesom man havde et fysisk produkt, man skulle sælge. Alt var mere analogt dengang. Men det er der næppe noget revolutionerende i at mene. Nu handler det bare om at få smidt en sang ud på så mange digitale platforme som muligt og se, hvad der sker. Man markedsfører sig selv via de sociale medier. Det er sgu lidt kedeligt. Der er noget specielt ved den personlige kontakt og at have et reelt fysisk produkt. Det har vi naturligvis stadig, men det er ikke det samme. Det må virkelig være svært for nye bands at slå igennem. Der er så mange om buddet, og fansene bliver konstant præsenteret for ny musik. Men altså, det var absolut heller ikke nemt dengang. Det var bare svært på en anden måde.

Er det blevet nemmere at styre et band i dag?
Nej, absolut ikke. Vi er blevet meget bedre til det, men det er stadig en forretning, og man bliver nødt til at være involveret i alt og hele tiden have fingeren på pulsen. Nogle gange er det virkelig frustrerende. Især når vi bliver nødt til at gå på kompromis. Når vi ikke bare kan gøre, som vi vil. Når vi for eksempel ikke bare kan spille en koncert, som vi vil, men også bliver nødt til at tænke på, at der skal tjenes penge. Så kan det godt være, man bliver træt af at spille et nummer, men det er det nummer, publikum vil høre, så det skal spilles. Det er en hårfin balance. Men vi er absolut blevet bedre til at styre det økonomiske. Vi var virkelig dårlige til det, men med alderen kommer erfaringen.

Hvilket nummer ville du gerne undgå at spille, hvis du kunne?
Haha, ingen kommentarer.

I udgav nyt album tidligere i år, ‘Crooked Teeth’. Hvad er det for et album?
Det nemmeste ville være at sige, at det er et Papa Roach-album. Men det er også det mest dækkende svar. Det er svært at beskrive det på anden vis. Måske er det lidt mere poppet på nogle områder. Vi har dog været fast besluttede på, at vi ikke ville skrive flere ballader. Hvis det ikke er et rock-nummer, skal der helst være mere til det, så det ikke bliver for klicheramt eller cheesy. Og som du sikkert har lagt mærke til, er Jacoby startet på at rappe igen. Man kan vel sige, at det bare er endnu et skridt i Papa Roachs udvikling.

Vi hyggede os gevaldigt, da vi indspillede og skrev pladen. Vi ændrede faktisk hele indspilningsprocessen i forhold til, hvad vi normalt gør. Så denne gang indspillede og skrev vi albummet sang for sang, og vi skrev ikke flere sange, end vi ville have med. Når vi skrev på et nummer, var det kun så længe, nummeret føltes rigtigt. Hvis ikke, brugte vi ikke mere tid på det. Så røg det i vores riff-bank. Så kan det være, det kan blive brugt en gang i fremtiden. Det med at gemme ideer har vi nu altid gjort. For eksempel er hoved-riffet til ‘Traumatic’ et riff, Tobin (Esperance) fandt på for fem år siden. Det riff fandt vi frem igen, og så faldt nummeret ret hurtigt på plads.

Hvordan har I normalt indspillet?
Normalt har vi taget en måned, hvor vi har skrevet så mange sange som muligt. De er derefter blevet skåret ned til 10 eller 11 numre, og så er resten nogle gange blevet udgivet som b-sider. Men som det er nu, har vi ikke lyst til at spilde vores tid med at skrive materiale, som vi ikke mener er det helt rigtige.

Nu nævnte du godt nok, at der ikke er nogen balleder på ‘Crooked Teeth’, men ‘Periscope’ med Skylar Grey er vel meget tæt på at være en ballade? Hvordan fandt I på at samarbejde med en pop-kunstner som Grey?
Jeg tror nu, hun har samarbejdet med andre rock-bands før, men nok ikke på samme niveau som hendes samarbejde med Eminem og så videre. Men vi havde faktisk snakket med hende før om et samarbejde, uden at det nogensinde blev til noget. Jacoby havde indspillet hele vokal-siden til ‘Periscope’ og havde egentlig ingen intentioner om, at det skulle være en duet, men da vi så lyttede til den og fandt ud af, at det reelt var en romantisk sang, som du nævner, ringede vi Skylar op, og hun sagde ja til at være med. Så hun genindspillede Jacobys lyrik, og det hele blev mixet sammen. Resultatet er blevet rigtig godt. Det har givet en anden form for eksponering end normalt, og den passer godt ind koncertmæssigt i den mere stille del af sætlisten.

‘Periscope’ minder mig en del om ‘Gravity’ fra ‘F.E.A.R’. Begge romantiske sange, hvor Jacoby synger over for en stærk kvindelig vokal. Var den hensigten at skrive et tilsvarende nummer, der sigtede mod et bredere publikum?
Nej, det har aldrig været intentionen. Musikken kommer i første række. Faktisk kommer størstedelen af nummeret fra en jam, Tobin og jeg havde sammen for flere år siden. Et af de numre der har ligget og ventet i riff-banken. Da nummeret var færdigskrevet, og vores producer Colin (Brittain) hørte nummeret, ville han gerne prøve at vende det hele lidt på hovedet. Så han gav nummeret en mere poppet kant. Han sagde faktisk, at vi skulle prøve at forestille os, hvordan nummeret ville lyde, hvis det var et Deadmouse-nummer. Det første jeg tænkte var “What!?”, hvorfor skulle vi gøre det? Men så pillede han lidt ved det, ændrede nogle beats, vendte nummeret på hovedet og spillede det for os. Og det var helt perfekt. Der fangede jeg, hvad han ville.

Den lyriske del kom ret nemt. Det er noget, Jacoby endnu ikke havde skrevet om, og det passede ind med hans privatliv, så teksten om det at være i et langdistanceforhold var hurtigt skrevet. Men nummeret var ikke skrevet som en egentlig ballade eller for at være en sang til kvinderne.

Apropos lyrikken. Selvom det primært er Jacoby, der er ansvarlig for teksterne, virker det, som om I er lidt mere politisk ladede på den nye plade. Specielt på numre som ‘American Dreams’ og ‘None of the Above’. Hvordan har I det med den politiske udvikling i USA?
Det er en gang lort. Det vil jeg erkende. Men netop ‘American Dreams’ og ‘None of the Above’ er nok det nærmeste, vi har været og vil komme et politisk budskab. Vi vil gerne sige noget, men vi vil ikke være et af de bands, der er kendt for deres politiske holdninger. Hvad kan vi som band gøre ved den politiske scene? Der var helt sikkert nogle mennesker, der fangede det budskab, Rage Against the Machine forsøgte at sprede, men størstedelen lyttede jo til dem på grund af de fede riffs og de velskrevne sange. Ikke det politiske budskab. Og de, der lyttede til dem på grund af budskaberne, blev sandsynligvis trætte af det på et tidspunkt. Vi har alle vores personlige politiske holdninger og foretager personlige beslutninger derudfra, men det er ikke noget, vi vil presse ned over vores lyttere.

Du må hellere fortælle mig og læserne, hvordan titlen ‘Croocked Teeth’ egentlig skal forstås?
Ja, det er heller ikke helt simpelt. Titlen på albummet og titlen på nummeret har hver deres betydning. Albumtitlen og hele albummet skal forstås som et opråb. Et budskab om, at folk skal omfavne forskelligehed. Generelt, men også ens egne fejl og underligheder, uden at bekymre sig så meget om, hvad folk tænker om en. Ingen er perfekt, og det skal vi heller ikke være.

Titelnummeret derimod handler om post-traumatisk stress. Især for de soldater der kommer hjem efter at have været i krig og ender med at blive ramt af depression. Hvad gør regeringen? Udskriver recept på en masse piller, og nummeret ‘Crooked Teeth’ repræsenterer alle de piller, vores soldater skal tage på grund af en eller anden åndssvag krig.

Det er vist alt, vi kan nå. Et sidste spørgsmål: Skal vi forvente at se Papa Roach i Danmark igen inden for den nærmeste fremtid? Måske når festival-sæsonen starter til næste sommer?
Vi har ikke nogen tour-aktivitet planlagt for sommeren endnu. Det er alt sammen noget, der i øjeblikket er ved at blive planlagt, men jeg har endnu ikke set noget for næste års tour.