Satyricon vil udfordre musikken

I et interview med NRG Magazine fortæller Frost at Satyricon har mestret den traditionelle musik, og nu vil de give sig i kast med det ukonventionelle, bryde grænser og love og vise deres kunstneriske evner på ny.

Det er en kedelig gråvejrsdag i november måned. Jeg har fået et mobilnummer med landekode 47; Norge! Jeg ved at den mytiske og mystiske trommeslager Frost fra Satyricon og 1349 venter i den anden ende af røret. Vi skal snakke om Satyricon og deres fremtidsplaner. Og det viser sig at være en veloplagt trommeslager der gerne vil fortælle om sine bands, sig selv og fremtiden.

NRG: Hej Frost. Hvordan går det?

Frost: Jeg har det godt. Dig?

NRG: Jo, tak. Fint. I er ved at nå til vejs ende på en lang turné. Holder I dampen oppe?

Frost: Jeg har aldrig været udmattet efter en turne. Men den her er den længste turne vi nogensinde har spillet, og det sætter sine spor både fysisk såvel som mentalt. Og alligevel føler vi os heldige. Det her er den absolut sidste del af denne æra, og vi vil gerne gøre det til en mindeværdig afslutning. Bandet er rigtig godt samspillet og vi fungerer som en god enhed. Derfor går det godt.

NRG: Satyr har været ude og sige, at der skal ske noget stort og omfattende. Kan du uddybe hvad man mener med det?

Frost: Der er intet der er besluttet endnu. Det skal vi snakke om efter denne turne. Lige nu fokuserer vi fuldstændig på at gøre turneen færdig. Det er dog helt sikkert, at vi vil foretage nogle ændringer i det line-up der spiller i Satyricon lige nu. Det gør vi udelukkende for Satyricons bedste.

Her er det på sin plads at fortælle, at Satyricon de sidste mange år har været en duo bestående af sangskriver, forsanger, guitarist m.v. Satyr og trommeslager Frost. De to, alene, udgør Satyricons rygrad. Når bandet er på turne, så medbringer de lejesvende. Flere af disse har været trofaste gennem mange år, hvorfor det bliver spændende at se hvilke, hvis ikke alle, bliver skiftet ud. Samt ikke mindst til fordel for hvad?

NRG: Nye folk? Er det så også en ny stil?

Frost: Det er måske at strække den lidt. Satyricon har altid ændret sig en lille smule fra hver plade. Det er styrken i bandet, at vi hele tiden udvikler os. Vi er et kreativt band som udvikler, lærer og bringer så denne nye lærdom med ind i bandets musik. Der er dog ingen tvivl om, at Satyricons varemærke og kendetegn altid vil være til stede. Vi vil dog ikke begrænse os på nogen områder, så restriktioner er ikke noget vi bruger.

NRG: Hvad skal der så ske efter denne turne? Holder I en pause?

Frost: Som planen er lige nu, så er det hele, som sagt, lidt løst. Der er ingen faste aftaler. Vi holder nok en lille pause efter denne turne, og så sætter vi os ned og begynder at arbejde på en ny plade. Det arbejde begynder nok i 2010, og så indspiller vi måske tidligt 2011 og så bliver pladen udgivet i 2011. Hvis altså vi er klar. Vi har tænkt os at give kunsten den tid som den skal have. Selvfølgelig er vi nødt til at have en smule disciplin, ellers bliver det for løst, så vi presser altid os selv lidt. Men vi har ikke tænkt os at forcere noget.

Når Satyricon holder pause, spiller Frost i 1349

NRG: Nu nævnte du selv en pause. Hvad laver du i fritiden?

Frost: Jeg tager op i bjergene. Jeg skal op og stå på ski. Ellers arbejder jeg med musikken. Øver måske lidt med 1349. Det er mine planer når vi kommer hjem fra denne turne.

NRG: Vi kan da lige tage et lille sidespring her. For du spiller også trommer i 1349. Hvad er jeres planer?

Frost: Det er planen at 1349 skal udgive et album næste forår. Og så skal vi på turne. Måske nogle festivaler. 1349 og Satyricon er mine to bands, og dem dedikerer jeg mig fuldstændig til. De er mit liv, mit arbejde og min passion. Det er her jeg lægger min tid og mine ressourcer. Der er dog ingen tvivl om, at Satyricon er førsteprioritet!

Dén aften på Wacken i 2004 m. Darkthrone!

Og nu hvor Frost selv nævner ordet festival, så er jeg nødt til at få lidt mere info omkring en ganske speciel aften på Wacken Open Air tilbage i 2004. Satyricon var hovednavn på festivalen. De skulle spille lørdag aften omkring midnat. Der var dog den ekstra ting, at de også ville spille en god halv time med Nocturno Culto fra Darkthrone. Og det skulle være Darkthrone numre. Darkthrone, også et berømt og berygtet black metal band fra Norge, er ellers kendt for aldrig at spille live. Men sammen med Satyricon gjorde Nocturno Culto en undtagelse. Undertegnede var tilstede da nævnte koncert fandt sted, og det var en historisk oplevelse at se Darkthrones musik opført live og så endda med Nocturno selv på vokal.

NRG: Kan du fortælle lidt om Wacken Open Air '04?

Frost: Ja, det var en speciel begivenhed. Nocturno Culto stolede på, at vi kunne gøre hans musik ære. Vi har et langt og fortroligt forhold med Darkthrone, så det var godt for os begge. Det var en historisk aften.

NRG: Har Satyricon planer om at komme tilbage på Wacken? I har ikke været der siden 2004.

Frost: Der er ingen faste planer. Der er så utrolig mange festivaler i Europe, og bare Tyskland alene, at det er svært at forudse. Men forvent trygt, at Satyricon kommer tilbage på europæiske festivaler i fremtiden.

NRG: Nu har jeg set jer en del gange de sidste par år, og det der kendetegner jeres shows er, at I læner jer utrolig meget op af materialet fra de sidste tre plader, ’Volcano’, ’Now, Diabolical’ og ’The Age of Nero’. Har I nogen planer om at spille noget af det gamle materiale igen?

Frost: Du er bestemt ikke den første der stiller os det spørgsmål. Men nej, vi har ingen planer om det. Jeg mener ikke det er relevant på nuværende tidspunkt. Bevares, hvis muligheden byder sig, så måske. Ligesom på Wacken i 2004. Det var en speciel begivenhed. Men ellers ser vi ’The Age of Nero’ som vores bedste værk hidtil, så vi vil ikke kanalisere noget energi tilbage til det gamle materiale lige nu. Misforstå mig ikke, vi mener samtlige af vores plader er specielle. Det gælder lige fra vores første plade til ’Nemesis Divina’ osv. Vi vil bare gerne bruge vores energi til at lave en plade der er endnu bedre. Vi vil hele tiden udvikle os, både spirituelt, kreativt og musikalsk. Jeg føler ingen motivation hvis ikke der er det drive fremad. Og så bliver det meningsløst.

NRG: Det forstår jeg godt. Og du siger at I vil lave en plade der er endnu bedre. Hvordan gør I så det? Hvordan kommer I videre efter trilogien med ’Volcano’, ’Diabolical’ og ’Nero’? For de tre plader hører jo sammen rent stilmæssigt. Er det et overstået kapitel i Satyricons historie?

Frost: De tre plader var nødvendige i den forstand, at vi mente vi havde brug for at mestre den traditionelle musikalske fremgangsmåde. Og det gør vi nu. Nu mestrer vi det, og ved hvilke regler der er. Derfor er det næste skridt i vores udvikling at udvide og bryde de regler. Vi nægter at lade os begrænse. Det kan betyde, at Satyricon bliver mere drevet af følelser, episke og pompøse orkestreringer og et groove som måske kaster ukonventionelle ting indover. Det kan være vi eksperimenterer med ambience og atmosfæriske ting. Sangene kan sagtens blive meget forskelligartede. Vi har, som jeg sagde tidligere, ingen faste planer eller rammer for hvordan det skal udvikle sig. Vi stopper aldrig med at tænke nyt. Der skal arbejdes hårdere og hårdere, hele tiden. Jeg ved at Satyr nok allerede begynder at udlægge overordnede planer og sketcher til det nye album kort efter turneen er slut, og imens vil jeg forsøge mig med nye teknikker på trommerne.

EPILOG

Jeg lod Frosts udgangsreplik være, at Satyricon konstant vil tænke nyt og udvikle sig. For dem virker det til, at mantraet er, at stilstand er lig tilbagegang. Her er to mennesker der tager deres kunst seriøst og alvorligt. At kigge fremad mod nye horisonter, nye måder at tænke på er ikke, for dem, det samme som at affeje og negligere tidligere værker. Tværtimod. Det er for at ære disse, ånden i det arbejde, at det stadig skal udvikle sig og blive bedre.

Og når Frost taler om at bryde love og gå nye veje, så er det nok bedst ikke at stille sig i vejen, men i stedet lade Satyricon nyde denne sidste del af deres kommercielle triumftog med triumviratet af pladerne ’Volcano’, ’Now, Diabolical’ og ’The Age of Nero’ på den afsluttende del af deres lange turné. Derefter kan vi så vente og se hvad der kommer ud af det tætte samarbejde der eksisterer mellem Satyr og Frost, og som kollektivt udgør kernen af det vi kender som bandet Satyricon.

Satyricon spiller på Train i Århus d. 15. december 2009. Det er sidste gang vi ser dem i den konstellation der har turneret verden over de sidste par år på ryggen af de tre anmelderroste plader nævnt her i interviewet. Undertegnede tager selv til Århus og ser dem for tredje gang i år. De er bestemt besøget værd.

Og så bliver det spændende at se hvad der kommer ud af samarbejdet Frost og Satyr om et år eller to. Når de er færdige med at stå på ski og de kreative kræfter har fundet deres rette afløb ned i den smeltedigel vi kender som Satyricon.