I det diabolske kølvand
Populær
Der er dømt deja-vu på Satyricons syvende album, der delvist er optaget i samme studier som Metallicas seneste ofring.
2. The Wolfpack
3. Black Crow on a Tombstone
4. Die by My Hand
5. My Skin Is Cold
6. The Sign of the Trident
7. Last Man Standing
8. Den siste
Hvor er det nu jeg har hørt den før – bare i ikke nær så fuldendt udgave? Nå, jo det er da ”Now, Diabolical”, der vækkes så kraftige associationer til. Heldigvis er det album skrevet af netop Satyricon, der nu står til bedømmelse, og man kan vel ikke kaldes tyv for at stjæle fra sig selv.
Nordmændene – i hovedtræk tekst- og musikforfatter Satyr – har i lyd og sangskrivning valgt at lægge sig tæt, lidt for tæt, op af årets internationale 2006-album i DMeA-regi. Og det giver ikke mange plusser i en anmeldelse. Men ret skal være ret, ”Commando” er fx et fedt nummer, der når det går hurtigst, igen introducerer de vanvittigt hurtige stortrommer, som Frost mestrer til fulde, men havde lagt en dæmper på den forrige udgivelse.
Ligeså er albummets bedste track ”Black Crow on a Tombstone” en cementering af Satyricons unikke lyd og rå, skåret-ind-til-benet black-rocket metal. Og er det sådan man ønsker det, så er det sådan man får det. Ingen diskussion om det. Og på den måde, skuffer ”The Age of Nero” måske mere anmelderne end fansene.
Anmeldere vil gerne se fornyelser, og ikke gentagelser, hvor Satyricons mange fans – måske endda nyerhvervede pga. ”Now, Diabolical” – sagtens kan spise en fortsættelse af et meget succesfuldt album. Satyr har været i Californien og optage noget af albummet i Sound City studierne, som Metallica netop har brugt. Alligevel er lyden nu ganske mørk og Satyricon’sk, så at Joe Barresi (Tool, Queen of The Stone Age m.fl.) har assisteret Satyr på det tekniske område på produktionen er mindre hørbart.
Døm selv – sikkert er det, at var du vild med bandet for den foregående skive, så vil du også være det for denne. I hvor høj grad afhænger blot af dine krav til udvikling.