De der trækker tråde i kulissen

Danmark har aldrig haft et reelt, succesfuldt rap-metal-band. Genren i sig selv, har haft det svært herhjemme, mens den internationalt har levet et stille liv de seneste årti. Det vil trioen Sorthandsk ændre på, med deres filosofi-orienterede take på genren.

Rap-metallen trækker genremæssigt tråde helt tilbage til de tidlige 80’ere. Med udspring i hiphoppen, opstod et innovativt samarbejde mellem en række af datidens hiphop-grupper og metal- og rock-bands samt -sangere. Run-D.M.C. teamede op med Aerosmith, Public Enemy satte støjen på prøve sammen med Anthrax, mens Mr. Ass-lover, Sir Mix-A-Lot, fik lidt guitar-assistance fra Metal Church på hans udgave af 'Iron Man', naturligvist samplet fra Black Sabbath. Få af mange eksempler.

Med sin rebelske natur eksploderede genren i 90’erne, hvor den ditto fik en mere politiske og rebelsk note. Body Count, Stuck Mojo, Rage Against The Machine og Clawfinger ekselerede alle inden for det felt med en række skelsættende udgivelser, der for alvor satte rap-metallen på verdenskortet. Kombinationen af metal-riffs og vred-mand-rap-lyrik var og er et sublimt mix, hvis udført korrekt.

Som nu-metallen overtog sendefladerne i slut 90-erne og start 00'erne, blev den rap-influerede metal allemandseje, og der blev i bredt omfang sat et fejlagtigt lighedstegn mellem brugen af rap og hiphop i en metalkontekst og nu-metal. Småt har det derfor været med deciderede rap-metal-udgivelser de seneste ti år. Det sagt, har få bands holdt fanen højt. Ikke mindst Body Count. Drevet af den politiske udvikling i staterne har Ice-T og Ernie C., haft succes med at holde liv i rap-metallen.

Det danske aftryk
Herhjemme har rap-metallen aldrig haft et stærkt ansigt. Få bands har succesfuldt forsøgt sig med genren – det selvom den danske rap og hiphop-scene gennem de seneste 20 år har sprudlet og kastet flere originale kunstnere af sig, end dansk metal har gjort i 50 år. Det nærmest vi kommer et “større” danske navn, er sandsynligvis Clemens' nu-metal-projekt, Die Dumme Dänen. Et projekt man skal være en helt speciel Clemens-fan for rigtig at huske.

Det har Sorthandsk tænkt sig at ændre ved. Den erfarne trio, bestående af trommeslager Michel Svane, guitarist Søren Bendz og den aarhusianske rapper Marwan, har oplevet rap-metallen komme og gå – og nu er tiden inde til, at dansk rap-metal får en overhaling.

– Vi er inspireret af lyden af hiphoppen, som den var dengang. Den måde man eksperimenterede og blandede genre-elementerne og skabte noget anderledes. En lyd, der var noget nyt. Vi er en hybrid af de elementer, vi er ikke Baest eller noget andet, der allerede definerer Danmark. Da vi først satte os sammen og skrev, kom sangene næsten af sig selv.

Begejstringen strømmer ud af Bendz, som han forklarer. Han og Svane mødte hinanden i den lokale bokseklub, senere hen i studiet, efter ideudvikling. Som trommeslager i L.O.C.'s live-setup, havde Svane kontakt til Marwan, og sådan kan vi i dag nyde godt af Sorthandsk.

– Jeg så nok mistænkelig ud, så jeg blev trukket til side i lufthavnen til security-tjek. Da den her dame trak en sort handske på, var navnet på plads.

Marwan er et stort grin, som han forklarer hvordan trioens navn er opstået. Det er svært ikke at grine af situationen. Af den plausible, bagvedliggende årsag til tjekket. Man kan vel ikke andet tage det med et smil?

– Det er en symbolik. Man tager handsken på, når der skal udføres beskidt arbejde. Men det er ikke handsken i sig selv. Den er bare symbolet. Det er hånden bag, det er det usete, der styrer handlingen, styrer handsken. Det er dem, der står i kulissen og trækker i trådene.

Som Marwan forklarer ophavet til bandets navn – og teksterne til bandets to første singler ‘Magt I Gevær’ og ‘Khina’, kunne man nemt foranlediges til at drage en parallel til den politisk orienterede del af rap-metallen:

– Det handler ikke om politik. Eller om at vælge side. Vi er alle forskellige, også her i bandet. Vi har forskellige tanker, forskellige ideologier og filosofier, men vi kan stadig mødes på midten. Det er det, musik kan. Det handler om det frie menneske, og hvad det vil sige i vores nutid.

– Det handler om åndelig bevidsthed. Naturligvis medfører det nogle politiske vinkler, men det er ikke vores forsøg at være den danske pendant til Body Count eller tilsvarende.



Rap-metal i det metal-konservative Danmark
Vi er konservative. Ikke mindst det danske metal-publikum. Der er en grund til, at vi ikke har set et alvorligt, godt bud på et dansk rap-metalband endnu. Der er langt fra Baest, Volbeat og Illdisposed til Rage Against The Machine klædt i Dannebrog. Kan hiphoppen og metallen overhovedet kombineres i Danmark? Og gider folk lytte til det?

– Vores smukke land er et rock-land. Det er nemmere at komme ind med rock og metal end omvendt. Indtil videre har folk taget godt imod os, og det har ikke været svært at få delt vores numre. Spørg enhver, der lytter til metal, og de har sikkert også lyttet til Public Enemy eller Cypress Hill. Hiphop og metal ligger ikke så langt fra hinanden, som nogen påstår.

Marwan følger op:

– I Danmark spiller man jo nærmest enten dødsmetal eller mainstream radiomusik. Groft sagt. Vi har bestemt os for, at det her er vores udtryk. Det er hårdt, tæt på metal, med insisterende rap. Der er ingen musiker, der skriver som jeg, og der er heller ingen, der kan tillade sig at gøre det. Det er endnu en grund til, at Sorthandsk er noget helt andet, end det du normalt hører fra danske bands.

Der er en stålfast tro på projektet, og det lyser ud af de tre medlemmer. Gruppen fremstår som tre erfarne gutter, der har kendt hinanden hele livet og nu endelig har fundet rum til at realisere projektet. Et projekt båret af alsidighed og forskellig musikalsk baggrund – det sidste fremstår også tydeliget, da trioen taler om deres inspirationskilder: Marwan med rødder i hiphoppen, Bendz i metal-miljøet mens Svane er limen, der med interesse for metal, rock, hiphop og trap binder de to ender sammen.

Til August udgiver Sorthandsk deres debut. ‘Magt I Gevær’ er elleve numre produceret og mixet af Tue Madsen. En plade, der netop tager udgangspunkt i det frie menneske og som har en musikalsk rød tråd. Som Marwan beskriver udgivelsen:

 – Den skal høres i sin helhed, så man får hele historien med. De forskellige budskaber kan ikke indkapsles i et enkelt nummer. Det er en større helhed.

Forhåbentlig bliver der til efteråret også tid til en stribe koncerter i forlængelse af udgivelsen, når der blive plads og tid hos de forskellige spillesteder.

 – Vi skal ud og spille numrene. Ud og føle publikum, musikken og stemningen og give folk mulighed for at opleve Sorthandsk, hvor bandet gør sig bedst: På scenen. I bund og grund er vi jo “bare” musikere, der elsker at skrive og spille musik. Budskabet og vores lyd skal ud og fylde i de forskellige koncertsalen rundt i det dansk land.

Her på redaktionen ser vi frem til at høre meget mere til Sorthandsk og forhåbentlig opleve dem live i løbet af efteråret.