Travle Tribulation

I dette interview fra årets Copenhell giver Tribulation et indblik i indspilningsprocessen bag succesudgivelsen 'Children of the Night' og fortæller om baggrunden for bandets brug af ansigtsmaling og en for metalgenren ret sjælden guitartype.

Svenske Tribulation har med deres tredje album ‘Children of the Night’ begået et stærkt album, som naturligt nok var fokus for både koncerten på Copenhell og det interview, som Devilution efterfølgende fik med guitarist Jonathan Hulten og trommeslager Jakob Ljungberg.

Bandet har spillet i Danmark før til Metal Magic i Fredericia og Kill-Town Death Fest i København (anmeldt HER), men bandet kan godt mærke, at der med den seneste skive er blevet mere røre omkring bandet. Hulten fortæller, at det ikke var intentionen, at pladen skulle appellere bredere og blive mere “rock ‘n’ roll” end undergrund.

- Når man har gjort noget længe, så bliver man på et tidspunkt træt af sine egne klicheér og ønsker at søge andre vegne hen. Til essensen i musikken.

Trommeslageren tager over og uddyber:

- Det var vores hensigt at lave de bedst mulige sange. Det her med at skære alt det overflødige fra var helt klart en bevidst handling.

‘Children of the Night’ er ikke bare musikalsk godt skåret, produktionen er på en gang varm, men samtidig også omfavnende for bandets ret teatralske, mørke stil. Pladen lyder meget dynamisk, hvilket kan være lidt af en bedrift med tanke på, at den er indspillet i flere forskellige studier og som “lagkage”-produktion og altså ikke “live” i studiet. Denne fremgangsmåde havde både økonomiske og logiske årsager, men for trommeslager Jakob Ljungberg havde det også sine fordele.

- Trommerne er optaget det bedste sted, vi kender i Europa. Det var en løsning, som var nødvendig, og som viste sig at fungere rigtig godt. Det havde den fordel, at jeg sidenhen blev mere åben over for guitarstykkerne, når de skulle indspilles, for jeg kunne alligevel ikke ændre noget på trommerne, da de jo allerede var indspillet og pakket ned igen. Så jeg nød faktisk at skifte studie, og så kunne jeg have fokus på de andres roller.

De to bandkammerater beretter, at det alligevel dynamiske resultat i produktionen er producerens fortjeneste, da han var meget grundig med alle “takes” og tog sig den tid, det krævede. Jonathan Hulten mener endvidere, at producerens tankegang ændrede sig fra en “rigtig rockproduktion til en – ja – popproduktion”. Og det synspunkt deler Jakob Ljungberg:

- Ja, det gik fra en rå tilgang til en produktion til ... hmm ... Abba. Plads til det hele i lyden. Vi prøver at reproducere albummet, når vi spiller live.

Effektiv ansigtsmaling
På Copenhell var det netop en fed oplevelse at opleve at opleve Tribulation med deres teatralske optræden og forsøget på at reproducere sangene live. Specielt guitarist Jonathan Hultens performance, som anmelderen på pletten beskrev som “androgyn” var værd at bemærke, for det virkede nærmest, som om han forsøgte at manifestere coveret på ‘Children of the Night’ i en sceneperformance med specielt tøj, ansigtsmaling og den nærmest balletagtige dans og ynde. Han fortæller dog, at det ikke var en bevidst handling i den forstand, men blot noget som har udviklet sig gennem årene med bandet.

Også de andre bandmedlemmer bar makeup, ikke helt den som kendes fra klassisk black metal, men bestemt til den dunkle side af metallen og milevidt fra fx glamrockens brug af den slags. Det virkede godt, og trommeslageren lægger ud med at forklare, hvad udklædningen gør for ham.

- Det er en udvidelse af min personlighed. Den del af mig, som går på arbejde og laver kedelige ting træder i baggrunden, og makeuppen fremhæver den person, jeg ønsker at være på scenen. Jeg synes, det ser godt ud, men for mig er det væsentligt for at komme ind i “karakteren”. Noget, man ønsker at understrege ved sin person.

Det er for min egen skyld, men også for os som band. Når jeg ser de andre i makeup, så føler jeg også, at vi ikke bare har et band, men vi ER bandet. Folk mener måske, at det er overfladisk og for at vise os. men for os er det faktisk vigtigt. Det er VORES måde at komme i den rette stemning, og det er vigtigt for musikken.

Jonathan Hulten nikker bekræftende og supplerer udtalelserne fra trommeslageren.

- Det kommer også an på, hvilken slags makeup man har på. Det er ikke så meget, hvordan man ser ud, men hvad man bliver til ved at gøre det.

Krystalklar guitarlyd og hylende støj
En anden ting, man bemærker ved en koncert med Tribulation, er det mildest utraditionelle valg af guitar, som Jonathan Hulten benytter sig af. En såkaldt “hollowbody”, hvilket på ingen måde kan betegnes som metal i sin reneste essens. Guitaristen fortæller ivrigt, hvad guitaren medfører, og om historien bag valget af det anderledes våben.

- Live giver det for det første en helvedes masse feedback, haha! Men jeg tror også, at den lyder bedre og giver noget mere klarhed i de mere stemningsfulde stykker og i den rene lyd. Men jeg er ikke rigtig sikker, for jeg er generelt ikke så stærk i guitarlyd osv.

Først og fremmest var det, hvad jeg havde, da vi startede. Jeg syntes, den så sej ud og jeg kan lide at spille på den, så det var det, jeg gjorde. Og jeg kan faktisk godt lide aspektet med, at det ikke er en metalguitar, og dermed ikke det, man måske forventer. Den er stor og den tung. Den er anderledes.

Trommeslageren, der, mens guitaristen talte, grinte højlydt og bekræftende til kommentaren om feedback, kan desuden fortælle, at guitaren har fordele for ham i live-situationen.

- Jeg har meget guitar i min monitor, og guitaren giver en virkelig anderledes lyd. Jonathan har en meget mere “tæt” lyd, og det er godt for mig, at jeg kan høre så klar forskel på de to guitarer. Det bliver faktisk lidt kedeligt, når nogle bands guitarister spiller på det eksakt samme udstyr, og de så spiller det samme riff også ... Men du har din guitar, din sære pedal og forstærker, og han [Adam Zaars, bandets anden guitarist - red.] har sin lyd. Det giver en forskel, og det er for mig meget positivt.

Festivaler og fremtiden
Efter en kort afbrydelse ved pigegarden, der går gennem presseområdet, mens de spiller AC/DC – en gimmick, som besøgende på Copenhell burde kende til – går snakken på festivaler og bandets fremtid. Der lader til at være stor begejstring for muligheden for at se Black Sabbath sent denne dag på Refshaleøen og ingen skuffelse over selv at skulle i ilden tidligt. Ifølge trommeslager Jakob Ljungberg er det bare en del af gamet at være på programmet tidligt, som Tribulation var det lørdagen på festivalen:

- Festivaler er sådan. Der kan være bands, som først kan være der sent, og så må andre træde til og spille tidligere. Vi er selvfølgelig glade, hvis vi kan gå på efter mørkets frembrud, og hvis man i stedet skal spille til frokosttid, så må man jo bare gøre sit bedste alligevel. Der er ingen grund til at sidde og være sur over det.

Tribulation har haft travlt længe. Godt 120 shows i 2015 ifølge trommeslageren, så bandet så ved Copenhell i slutningen af juni frem mod juli, hvor der var dømt en måneds pause, indtil festivaler som Brutal Assault og Party San med flere igen kom programmet i august. Guitaristen fortæller, at de mange shows bestemt har sin årsag i succesen med den seneste plade, som har medført flere tour-tilbud. Og til den slags tilbud har bandet uden tøven sagt “ja, lad os gøre det”.

Der er dermed ikke blevet tid til at se så meget på nyt materiale, så det er begrænset, hvad der kan hives ud af Jonathan Hulten vedrørende kommende materiale og musikalsk retning:

- Vi har da et par sange, men vi har ikke siddet ned sammen som band og sat det sammen. Stilmæssigt må vi se, hvad der sker, og jeg tror ikke, man skal overtænke musikken, bare fordi vi har fået god kritik med den seneste skive.