Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

”Vi har mødt hinanden før, ikke?”

Populær
Updated
”Vi har mødt hinanden før, ikke?”
”Vi har mødt hinanden før, ikke?”
”Vi har mødt hinanden før, ikke?”
”Vi har mødt hinanden før, ikke?”
”Vi har mødt hinanden før, ikke?”

Devilution mødtes med svenske Ghost om aftenen på årets Copenhell et par timer før deres koncert, der lukkede og slukkede Helviti. Her kan du læse, hvad de havde at sige.

Kunstner
Dato
20-06-2015

På trods af at være et band fra den anden side af sundet foregik interviewet foregik på engelsk, da det unavngivne Ghost-medlem ikke rigtig forstår dansk. Vi sad inde i et kæmpe lokale, hvor resten af bandet sad ved siden af, kun adskilt af et stofforhæng, og spillede nogle af de nye sange igennem. I det store lokale sad også flere kvinder i en sofa og børn, der smålarmede, hvilket var en anelse forstyrrende. Men sådan er spillereglerne nu en gang.

Det uundgåelige første spørgsmål: Jeres 3. album 'Meliora' (red.: "bedre" på latinsk) udkommer 21. august i år – hvad kan vi forvente? Og er det samme gældende for denne som ved f.eks. jeres andet album, hvor du under sidste interview sagde, at hver sang kan stå alene, men at albummet sammenlagt også fremstår som en helhed?

"Ja det har vi i hvert fald forsøgt at gøre igen. Altså, de er skrevet sådan, at de komplimenterer hinanden i forhold til hele albummet, men de har fx ikke alle det samme beat eller noget i den dur.

Vi har forsøgt med dette album – modsat de to første, der er meget typisk for lyden i et studie – at ramme lyden fra vores liveshows. Det har vi gjort, fordi andre, og os selv ikke mindst, har bemærket, at vi har en særlig lyd live. Så vi lyttede mere og mere på vores liveoptagelser, fordi vores album i nogle tilfælde lød lidt for stift – og mange af vores sange lyder faktisk bedre live.

Det er det, vi har forsøgt med dette tredje album – at fange energien fra vores liveshows. Det mener jeg, vi er lykkedes med. På albummet lyder vi mere som et stort larmende band, der spiller højt på en stor scene."

Ja, jeg så jer spille på Sweden Rock for et par uger siden, hvor I også spillede 3-4 sange fra jeres nye album, og de lød på en måde anderledes end materialet fra jeres to første album.

"Ja, og denne gang har vi arbejdet sammen med en virkelig god producer (Klas Åhlund, kendt fra sit arbejde med meget lidt metalliske navne som Robyn, Madonna, Katy Perry, Usher m.fl.). Meget af det materiale, vi kom med, blev – kan man sige – udsat for en mere grundig, kritisk stillingtagen.

Og der er nok en del ting, vi gør intuitivt som musikere, når vi skriver musik. Vi sigter på en måde mod at gøre det hele for kompliceret. Og når man så lytter til musikken, seks måneder efter den er udgivet, tænker man, at der bare er et eller andet, som ikke virker rigtigt alligevel, når man spiller den. Sangen er som sådan komplet... men da vi gik i gang med denne producer, var han meget opsat på at arbejde med vores demomateriale fra et meget tidligt stadium. Han havde på en måde en nøgle, hvor han kunne åbne for hver sang og så f.eks. sige: ”Er der virkelig ikke andet og mere i det her riff?”, hvor vi kunne svare: ”Hm jo, det tror vi da nok, er der ikke? Hvad fuck tænker han?!". Men det er derfor, man vælger at arbejde med en producer – hvis man bliver fornærmet over, hvad man får af kritik eller spørgsmål, så skal man ikke arbejde med en producer.

Og produceren var godt til at sige, at denne sang, dette riff eller denne del ikke fungerede godt nok: "I skal arbejde mere på det i to timer, og så vil jeg ordne nogle ærinder ude i byen imens." Tilbage stod vi så og spurgte os selv, hvad det var, han ikke kunne lide ved det, og så ville han for eksempel svare: "Den her akkord virker ikke, så I skal tage dette stykke ud og gøre det mere interessant.”

Og så sidder man bare der og arbejder og arbejder og arbejder. Efter to timer er der bare stadig ikke rigtig kommet noget bedre ud af det, men så en halv time senere tænker man: ”Yeah! NU er den der!”. Så kan man virkelig høre og mærke, at den del faktisk er blevet markant bedre, fordi der måske var et stykke, der ikke flød.

Generelt har vi med dette album fået skraldet det intuitive, komplicerede væk og undgået de huller, vi før er faldet i, inden albummet udkommer. Det, at vi den her gang har arbejdet med en producer, der har kunnet høre det og hjulpet os udenom, har været en kæmpe hjælp og har fået os til at lyde endnu mere skarpe."

Så bliver det spændende at se, om I om et halv år slipper for den følelse af, at noget ikke rigtig fungerede alligevel!! Det må tiden vist vise…

"Ja, det har du ret i, og albummet er jo ikke udkommet endnu. Det står stadig hen i det store uvisse. Men sådan føles det nu. Og de, der har hørt albummet, har faktisk samme indtryk som os – at albummet er et trin op og mere skarpt."

Det leder mig jo hen til næste spørgsmål – titlen på albummet 'Meliora' betyder jo "bedre" – hvad er de store tanker bag valget?

"Det er indlysende nok en joke. Du kan se det fra to vinkler – den ene er filosofisk, og den anden er joken – at vi har udgivet vores bedste album – det skulle ligesom være den sjove del af det."

Ja, det synes jeg jo passer meget godt til jer – jeres selvironi…

"Ja, titlen er ironien i ,at vi ser os selv toppe nu. Det billede, vi maler af os selv: At vi er på toppen af vores karriere nu, og at vi ikke kan gøre det bedre... ja, den er nok ikke helt god, haha!"

Det er det, jeg synes er så genialt ved jer. Det får mig til at smile… jeres tekster og talen under koncerterne, underspillet og selvironisk gennem selvhævdelse. Det er, som om I ikke kan være på en anden måde som band…

"Tak. Ja, det virker nok, fordi vi er dem, vi er. Det havde nok ikke fungeret, hvis vi var det modsatte... at vi fremturede som middelmådige og ikke som det bedste band i verden, haha."

Jeg får en løftet hånd fra management, der signalerer, at jeg kan stille et til to spørgsmål mere, og så skal interviewet stoppe.

Nå for søren, jamen så må du svare….

"... Kort – ja, jeg ved det!"

Haha. Hvordan opstod tanken bag Ghost – var konceptet klart fra begyndelsen?

"Ja! Næste spørgsmål, haha..."

Men tænkte du, at noget manglede på scenen? Eller var det, fordi du selv havde lyst til at være i et band som Ghost?

"Begge dele, tror jeg. Ikke for at lyde kæphøj: Ved at have arbejdet med det i mere end fem år, er jeg blevet mere bevidst om, hvad der foregår på scenen, end jeg var i de 10 år, der ledte op til Ghost. Jeg anede ikke, hvad der foregik, og jeg bekymrede mig heller ikke en disse om det.

Så ideen med at skabe Ghost kom nok mere af lysten til at skabe noget... og exhibitionisme. Jeg har altid kunnet lide ekstrem musik, men også mere melodisk og ideen om horror. Jeg tænkte, at de typiske horrorelementer i et livshow manglende.

Der er selvfølgelig nogle bands derude, der allerede gjorde i det, men jeg havde i hvert fald ikke prøvet det, og det ville jeg gerne selv skabe. På den måde kunne vi også bruge røg, der lignede tåge..."

Ja, jeres røgelse er altid helt vild, nærmest kvælende, når I spiller inden døre?

"Ja, og om det allerede eksisterede i 2008, var jeg ikke klar over, og jeg havde som sagt ikke prøvet det, og det ville jeg gøre med mine venner!

Ret hurtigt tænkte vi, at det lader til, at vi har gang i noget her, og hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan det være, at vi kan komme langt og klare os ok ved at eksekvere denne idé. Større eller mere udbygget var tanken bag Ghost ikke. Vi havde det æstetiske på plads, og så skulle vi lave et album, som vi kunne udføre det på. Og så gjorde vi det.

Men vi er kun halvvejs med de ting, vi havde planlagt. Men med alle de koncerter, vi spiller, der kræver et stort set up, og arbejde generelt, er det ikke noget, vi har haft tid til at gøre mere ved... og der skal tid til det."

Det virker ellers planlagt til mindste detalje. Helt ned til, hvad vokalisten siger, med hvilken dialekt, og hvor meget han siger til en koncert – det hele passer ligesom sammen. Fx til koncerten på Sweden Rock var Papa III meget mere snakkesalig, end han plejer, og det fungerede rigtig godt...

"Den nye Papa III er langt bedre end Papa II... eller sådan har det været de sidste par år – måske på nær i Europa, fordi vi er fra et skandinavisk land, og Papa II har måske forsøgt at tale svensk, og det resulterede i, at han ikke sagde så meget og var mindre kommunikativ på scenen. Han var langsommere og ikke lige så god, som hvis du havde taget flyet og set ham i Quebec i stedet. Der vil du have set mere af det, som du oplevede på Sweden Rock.

Så vi sagde til Papa III, at "du kan fucking godt glemme at tale svensk... Fuck det, og gør, hvad du selv vil... Bare få det til at ske." Nogle kan lide det, andre kan ikke og bliver fornærmet over det og siger: ”I er et svensk band, I skal tale svensk og ikke engelsk”", siger A Nameless Ghoul med en tyk svensk-engelsk accent for at understrege platheden og ligegyldigheden i folks kritik.

"Men det er os oppe fra vores høje hest, haha."

Vi elsker det!

"Fedt!"

Hvis du har lyst til at læse mere om Ghost, kan du læse Devilutions første og todelte interview her (del 1) og her (del 2).