Morgendagens stjerner: Citizen Bastards

Punken lever, og EP-aktuelle Citizen Bastards giver os i denne artikel et indblik i bandets historie, håb og drømme.

Devilution har hermed fornøjelsen at præsentere en omgang dansk punkrock. Et forholdsvist nyt band fra Silkeborg, som netop har spillet to koncerter her i oktober i Aarhus og Haderslev, ved navn Citizen Bastards!
De spiller på Fairbar i Aarhus til februar, men der kan jo komme mere til inden da, så følg bandet, hvis du er til punk og provokation langt fra det strømlinede og pæne udtryk.

Vi fik frontmand Jackie Petersen, som tidligere blandt andet har spillet i Chainfist, og guitarist Morten Mumi til at give os et indblik i bandets første kapitler.


Hvordan startede bandet?
Jackie: 
Det var faktisk vores oprindelige bassist, som søgte folk til et keltisk punkband. Sådan lidt ala Flogging Molly og den stil. Jeg syntes det lød spændende og sjovt, så jeg svarede på annoncen. Vi endte dog ud med et par udskiftninger i starten og stod tilbage med Morten og jeg, som blev enige om at spille punk, og måske blande lidt grunge og rock’n’roll ind i stilen. Vi er stadig lidt ved at finde vores stil, og skriver begge numre på hver vores måde, men det harmonerer meget fint indtil videre. Vi er enige om, at punk gerne må være lidt catchy. 

Morten Mumi: 
Der var stemning for et nyt punk-orkester i Silkeborg. Vi var lidt en broget flok i starten, men stille og roligt blev besætningen mere stabil. Og det gjorde den musikalske retning også. Det begyndte blødt med noget akustisk folk-punk-halløj, men blev hurtigt til en mere hårdtslående punk-rock i den klassiske variant. Også rent ideologisk. Vi fik lidt mere “kant” undervejs, kan man sige, og den udvikling er vi sgu nok stadig i gang med. Et par af os er rigtig glade for god gammeldaws provokation!

Hvor var jeres første øver?
Jackie:
Lydpotten, hvor vi stadig øver. Det er et superhyggeligt sted, hvor de forskellige bands kommer hinanden ved. Og så er der den super-rare og hjælpsomme NP (Niels Peter Nielsen, tidl. trommeslager i The Kandidate m.fl.) som har hjulpet os med indspilningen af vores EP. 

Mumi:
Yeah, Lydpotten i Silkeborg, som Jackie siger. Som er nogle kommunalt drevne øvelokaler med tilhørende studio. Super gode forhold faktisk! Det var også der, vi indspillede vores EP. Silkeborg har jo en ganske fornuftig scene, hvad angår de lidt hårdere genrer. Og Lydpotten er der, hvor folk typisk mødes og hænger ud.

Hvor var jeres første koncert?
Mumi:
Spillestedet Rampelys i Silkeborg. Det var i begyndelsen af 2025. Jeg husker, at vi stadig havde en temmelig “metallisk” lyd dengang. Og også, at vi nok forsøgte at spille meget pænt og kontrolleret - som et anstændigt metalband normalt vil gøre, du ved. Vi er blevet lidt mere løsslupne hen ad vejen, tror jeg, mere punkede, mere ligeglade. Men vi kommer jo alle fra en metalbaggrund, så vi skulle lige smide de mest karikerede attituder fra den genre, inden vi for alvor kunne komme i gang med at finde os selv. Nu er vi blevet bedre til at sætte pris på en mere spontan og energisk tilgang til vores live-shows. I stedet for teknisk kunnen bliver høj, intens energi prioriteret, når vi spiller. Kombineret med en god fest, generel anarki og provokation.



Hvem har fået øje på jer?
Jackie:
Vi er stadig et nyt band, men indtil videre er vi blevet taget godt imod, og har også haft rimelig let ved at komme til at spille lidt jobs. 

Mumi:
De lokale punkere! Heldigvis. Det er så fedt, når man kan mærke, at man begynder at få lidt opmærksomhed, du ved. Men vi er også gode til at gøre opmærksom på os selv! Vi startede jo helt bevidst med at få trykt 1000 klistermærker, som meget tidligt blev sat op i byens gadebillede. Så der er ingen, der er i tvivl om, hvem Citizen Bastards er! Haha! Det har vi været gode til at sørge for. På nogle områder er vi næsten mere “street-art” end musik. Jeg har jo også rødder i graffiti-miljøet, så det er logisk nok. Vi tænker altid meget visuelt.

Hvad har været jeres største koncert?
Mumi:
Det må være Noget Bedre Festival i Silkeborg. En frivillig udendørs festival båret af fantastiske mennesker i lokalmiljøet. Det var fedt! Faktisk vores eneste udendørs koncert indtil videre. Vi har også lige spillet på Sidesporet i Aarhus, som virkelig også var fedt. På en intens måde, du ved. Fuldstændigt anarkistisk sted. Meget tæt på publikum, helt nede i gulvhøjde, og en meget rå og punket følelse generelt. Virkelig et super sted at spille og de fedeste mennesker i publikum.

Hvad er det sværeste ved at være "ny" i gamet?
Mumi:
Altså, vi er jo lidt nogle rutinerede fyre, så helt nye er vi ikke. Men vores band er nyt. Og så skal man selvfølgelig ud og markere sit navn. Ud at søge muligheder. Ud at markere sit nye territorie. Ud at søge rock n’ roll-eventyr! Men også noget med at finde sin personlige niche. Hvor vil vi præcis hen? Hvordan vil vi skille os ud fra de andre i genren og den slags. Har vi ambitioner om at være en form for “mainstream”, eller vil vi være helt undergrund og hardcore. Der er faktisk virkelig mange overvejelser, når man tænker over det. 

Hvordan har det været at indspille jeres første sange?
Jackie:
En hurtig og simpel proces. For mit vedkommende en rigtig god oplevelse. Jeg er tilfreds med resultatet i forhold til den tid, der har været tilgængelig. 

Mumi:
Ja, jeg er enig med Jackie, det gik forbavsende let og smertefrit. Vi havde udvalgt de tre numre, vi ville indspille, som vi så brugte nogle måneder på at terpe i øvelokalet. Og det virkede efter hensigten. Så på otte-ti timer fik vi optaget, mixet og mastered hele svineriet! Som så blev vores første udgivelse. NP, som er ham gutten, der styrer studiet, er også utrolig kompetent, hvad angår musikindspilning. Så når vi ikke fatter en brik, så gør NP! Det hjalp virkelig meget. 

Hvad er jeres inspirationer?
Jackie: 
Stemninger, følelser og melodier. Jeg lytter til alt muligt forskelligt musik, men bliver draget af netop disse ting, som jeg gerne vil have med i de sange vi skriver. 

Tekstmæssigt er der masser at tage fat på. Specielt, som verden står pt. Der er meget, der passer ind i et punk-regi. 

Mumi:
Utallige faktisk. Men skal det koges ned, må jeg for mit vedkommende nævne Sex Pistols, Misfits, Ramones, Cockney Rejects, The Clash, Neurotic Outsiders. Men egentlig også de klassiske metalnavne som Maiden, Slayer, Motorhead, Mayhem o.s.v. Inspiration er en sjov ting, fordi de mest inspirerende ting kan være helt andre genrer. Jeg er fx enormt inspireret af gammelt black metal. Men det kan man overhovedet ikke høre på vores lyd, tror jeg. Eller hardcore hiphop, som jeg også er virkelig glad for. Det tror jeg sgu ikke, man ville tænke umiddelbart, når man hører vores EP.

Hvis man snakker vores tekstunivers, så er det virkelig kompliceret egentlig. Fordi vi skriver tekster om alt muligt random! Der er overhovedet ingen formel. Jeg ved ikke, om det er klogt, at vi varierer så meget, eller om vi bør finde et mere snævert koncept. Fordi vi skriver virkelig om whatever: politik, revolution, kampsport, b-film, fodbold, bodybuilding, porno, perversitet, Satan, rock n’ roll-livsstilen o.s.v. ... Den eneste fællesnævner er nok selve musikken, tror jeg, så må teksterne nok gerne være lidt ud over det hele. De skal bare lyde godt, når de bliver skreget ud, haha.

Hvad er jeres drømme?
Jackie:
At kunne blive ved med at spille musik og have det sjovt samtidig. Vi vil gerne til udlandet og spille, og så må vi se, hvor det fører hen. Først og fremmest gør jeg det her, fordi jeg ikke kan lade være, og musik er en del af mit liv og virke som menneske. 

Mumi:
Tja, vi skal vel til udlandet og spille, tænker jeg. Hamborg, Berlin, London, Glasgow … den slags steder. Det er vel drømmen. Opvarme for Sex Pistols? I deres nuværende form med Frank Carter. Det vil jeg godt nok gerne! Måske udgive noget vinyl også? Men det kan vi jo selv sørge for, hvis vi ellers gider at finansiere det selv. Hvad ellers? Udgive en opdateret version af 'God Save The Queen' måske? I dansk kontekst. Med danske tekster! Det ku’ da være meget cool. “Gud bevare Kongen! Han står på balkongen! Der’ ingen fremtid! I danske drømme!” Haha! 

Hvordan vil I nå dem?
Jackie:
Vi er stadig ved at skrive og vil gerne indspille et album inden for en overskuelig tid. Vi har hver især lidt kontakter, som kan hjælpe os videre. 

Mumi:
Spørg Jackie. Han er vores vejleder, idémand og spirituelle guru. Og frontmand selvfølgelig. 

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Jackie: 
Vil ikke ende som et øvelokale-band, der aldrig kommer ud at spille. Jeg elsker at stå på en scene og spille den musik, jeg synes er fedt og gør mig glad. 

Mumi:
GG Allin. Eller vil vi, Jackie? Haha. Sid Vicious? Ronnidrengen! Vi vil ikke dø! Punkmusik spilles bedst af levende mennesker, så vi vil gerne leve længst muligt. Rent musikalsk må skræmmeeksemplerne nok være bands som Offspring, Sum 41 og den slags. Vi vil bevare den hårde kant. Fuck borgerdyrene! Men skal vi vende den om og tænke, hvordan vi GERNE vil ende, så synes jeg, at et band som Slayer er et perfekt eksempel. De bevarede deres musikalske troværdighed helt til slut. Ja ja, nogle albums var bedre end andre selvfølgelig, men deres essens var sgu den samme hele vejen igennem. Det fortjener respekt. 

Hvor meget opbakning har I fra baglandet (familie, venner, job etc.)?
Jackie:
Super opbakning. Jeg har spillet musik i en del forskellige konstellationer. De ved, det er en stor del af mit liv, som jeg hverken kan eller vil slippe. 

Mumi:
Fuld opbakning fra baglandet. Ellers tier de i hvert fald stille! Haha.


Du får hele Citizen Bastards EP lige her: