Bittersødt gensyn med Ghost

Populær
Bittersødt gensyn med Ghost

Reportage fra Ghosts koncert på Lunds koncertsted Mejeriet.

Kunstner
Spillested
Dato
25-11-2013
Distributør
Trackliste
1. Masked Ball
2. Infestissumam
3. Per Aspera ad Inferi
4. Con Clavi Con Dio
5. Stand by Him
6. Ritual
7. Prime Mover
8. Secular Haze
9. Here Comes the Sun
10. Year Zero
11. Jigolo Har Megiddo
12. Elizabeth
13. Death Knell
14. Genesis
15. If You Have Ghosts
Ekstranumre:
16. Ghuleh/Zombie Queen
17. Monstrance Clock
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Lad det være sagt med det samme. Jeg er kæmpe Ghost-fan og har allerede set Ghost to gange på dansk grund i år – det var i Amager Bio og på årets Copenhell. De to koncerter var så overdrevet fede, at jeg på den ene side bare måtte se bandet igen hurtigst muligt og på den anden side vidste, at jeg vel nærmest ikke kunne blive ved med at have så vilde oplevelser, hver gang jeg ser en koncert med dem. Og det holdt stik.

Lad os bare starte med slutningen, som var det øjeblik aftenen toppede for mig. Mit yndlingsnummer 'Ghuleh/Zombie Queen', der kan høres på deres andet album 'Infestsissumam', blev spillet som det første ekstranummer. I mit todelte interview med Ghost, fra april måned, taler vi netop om denne sang, da den interviewede guitarist selv nævner, at dette er et af hans yndlingsnumre, men at det stadig ikke fungerer live på grund af de mange guitarinstrumenter og anderledes toner, end der benyttes resten af deres materiale, som de på daværende tidspunkt ikke kunne håndtere i et live-setup. Derfor havde jeg skudt en hvid pind efter at opleve dette nummer live inden for den nærmeste fremtid.

Bandet kommer efter et stykke tid ind på scenen igen og spørger, om vi ville have et ekstranummer. Vi skriger alle højt "JA!!!" og en fra publikum råber, da der er blevet lidt ro over os, at vi vil have to. Så tør, som Papa Emeritus II kan være det, løfter han den ene finger og siger lavt på svensk "lad os nu se."

Så da jeg hører – og har tvunget mig op i andenforreste række – at de første toner til 'Ghuleh/Zombie Queen' bliver slået an, bryder jeg ud i ekstase og glæde. Præcis i disse minutter fortryder jeg ikke et sekund, at jeg er hoppet på diverse toge mod Sverige og har gået gennem smukke, men kolde Lund for at se et af mine favoritbands. Hele rummet får skrålet med og danset. Alle de tidligere så irriterende svenskere med deres mobiltelefoner og store hang til at filme og tage billeder i et væk er for et øjeblik forsvundet.  Jeg overvældes af en lykkefølelse og glæde – og nummeret, der er så fedt og opbyggende på cd'en, er lige så fantastisk at se og høre live. Det lader også til, at alle i Ghost nyder at spille dejlige, lange 'Ghuleh/Zombie Queen'.

Det er første gang, at jeg er på Mejeriet til en koncert. Og jeg har hørt så meget godt om det sted, fordi det er bygget om som et amfiteater, og det skulle være muligt at få godt udsyn over scenen. Modsat tidligere Ghost-koncerter i Amager Bio og på Copenhell, hvor jeg kunne se hele scenen under hele koncerten, stod vi på grund af manglende pladser på de mange plateauer nede på gulvet helt ude i venstre side, hvor vi i et heldigt øjeblik kun kunne se hovederne af bandmedlemmerne i Ghost.

Papa Emeritus II var bestemt snakkesalig og vittig på sin fantastiske, tørre måde – alle i bandet virkede bestemt oplagte til trods for en længere amerikansk turné, siden de sidst var i Danmark. Og publikum havde savnet dem – ingen tvivl om det. Der blev sunget godt med under alle sangene og endda danset på den sparsomme plads.

Jeg var dog lettere irriteret over manglende udsigt, hvilket tog en del af glæden undervejs.

Papas vokal var bestemt ikke dårlig, men det lød, som om han sang i et andet toneleje end normalt, som en andenstemme i forhold til normalen. Måske var, det fordi de ønskede lidt variation i forhold til, hvad de plejer. Jeg tror i hvert fald ikke, at det var vores placering, der gjorde den store forskel.

At vi fik to covernumre af Beatles ’Here Comes the Sun’ og ’If You Have Ghosts’ af Roky Erickson – ja, det var da meget sjovt, og sangene klæder som sådan både Papas stemme og bandets spillestil, men jeg kunne måske godt have undværet dem og så fået to sange mere af bandets eget materiale, som jeg er så velbevandret i og nærmest elsker.

I ny og næ fik jeg også glimt af Papas flirten med publikum på sin helt egen underspillede og sakrale måde. Det er rammer sgu lige ned i min humor.

Den konstante kamp for at tiltuske sig bedre og bedre ståpladser gjorde, at øllen desværre hurtigt slap op – til trods for, at der var hævet rigeligt med svenske dollars først på aftenen.

Da det sidste ekstranummer var halvfærdigt overmandede trangen til at nå foran i garderobekøen og chancen for at nå det næste tog os, og vi spænede ud i den iskolde nat, tilfredse med aftenens oplevelse.

Så på grund af manglende udsyn og øl, kan jeg ikke give særligt høje karakterer. Men Ghosts høje bundniveau, humør, tekster og musikalske talenter – samt det, at de spillede 'Guleh/Zombie Queen' – får de lidt over middel. Man kan jo sige, at det mere var et for lille spillested, der til dels ødelagde min koncertoplevelse, for Ghost gjorde det, de skulle.