Kill-Town Death Fest 2011: Lørdag

Populær
Kill-Town Death Fest 2011: Lørdag

Lørdagen på Kill-Town bød som dagen før også på lækker dødsmetal, hvor det især var fedt at se varianten af genren, som den blev fremført af israelske Sonne Adam.

Spillested
Dato
03-09-2011
Fotograf
Jacob Dinesen

"Another day, another death" synger Metallica på 'No Remorse' og cirka sådan kunne man også sige om lørdagens program på Kill-Town, for det var naturligvis afarter af dødsmetal, som de næste mange timer bød en, da man trådte ind gennem portene, fuld af forventning, ovenpå en sej fredag.

Hollandske Entrapment har ikke et utal af albums bag sig. Faktisk blot to demos, men bandets åbenlyse interesse for og hyldest af old school svensk dødsmetal er fed. Normalt kun et enmandsband, men Michel havde taget et fuldt band med, og de spillede som var de en fint sammentømret enhed. Kun i coveret af Bolt Throwers 'For Victory' anedes lidt usikkerhed, men det var stadig skønt, at høre det nummer igen.

Lead-guitaristen stod for klassiske og skrigende solo-indslag, mens den anden guitarist lagde et par mere bluesy leads, når der ikke lige var vokal, der, som programmet også lovede, havde sine herlige ligheder med LG Petrov fra Entombed.

Dernæst blev der væltet en spand black metal i gryden med dødsmetal, da det blev svenske Degials tur. Det var dejligt ondt og tempofyldt med hurtige, støjende guitarsoloer og blastende trommer. De fræsende guitarer gav samtidig en stemning, som den kendes fra den gamle skole af black metal. Og havde man ikke lagt mærke til, at fremmødet var bedre her lørdag end gårsdagen, så kom det ekstremt tydeligt frem. Degial trak nemlig en overordentlig stor skare ind foran scenen. En slags svensk hjemmebane, og bandet skuffede heller ikke de fremmødte.


Der var han søreme igen


Med græske Embrace of Thorns blev der budt på et gensyn i og med, at forsangeren også sang i fredagens afslutningsband: Necrovorous. Der klarede han opgaven i lidt kedsommelig stil, men den mere mørke atmosfære og et dobbelt guitarangreb gjorde, at det i Embrace of Thorns blev mere interessant, selvom forsangerens stil var mere eller mindre magen til aftenen før. Lidt farvelade i ansigtet og en ret mørk lyssætning til den dunkle lyd gav dog musikken et bedre resultat, end det var tilfældet med Necrovorous. Dystert var det rette ord om bandets show.

Generelt var lyden rigtig, rigtig god selvom der var så mange forskellige bands, som skulle prøve at få sin egen lyd ud af setuppet med Mesa Boogie Dual-Rectifiers og et Ampeg-basanlæg. Men spanske Avulsed, som måtte starte foran et - i sammenligning med tidligere på dagen - forsvindende lille publikum havde ret skidt lyd. En del af det skyldtes sandsynligvis den trådløse mikrofon hos den top-tændte forsanger, for der var store mængder feedback i anlægget.

Men hvad der måtte mangle lidt af i lyden gav bandet så ekstra i passion og spilleglæde. Og det gav pote, for salen endte med at være godt fyldt af headbangende hoveder. Tydeligt var det, at bandet havde en mangeårig erfaring, og de fem spaniere stod ofte faretruende nær scenekanten. Imponerende var også frontmandens cirkelheadbanging-teknik, hvor håret kom hastigt i ring, mens mikrofonen og munden stod imponerende roligt, mens growlene kom problemfrit ud.

Avulsed leverede et sympatisk show, der vandt i længden, hvor også lyden fik bedre kår. Frontmanden var ikke altid lige forståelig mellem numrene, men han tilføjede da humoristisk, at han ikke så nogen med Avulsed-shirts, men at salget i gårdområdet da sagtens kunne lave om på det.


Selvfølgelig fra Finland

Winterwolf stod et enkelt sted i programmet listet som nordmænd, men det var de andre steders betegnelse som finner, der fortalte sandheden. Og lyden narrede heller ikke: det lød finsk på den fede måde. Bandet tæller medlemmer fra legendariske Demilich, og det blev til publikums store begejstring også til et nummer herfra. Materialet fra Winterwolfs eget katalog var oldschool med et snert af mørke nordiske melodier i guitararbejdet og tillagt et grumt growl.

Den ellers coole frontmand forlod showet, mens der manglede to numre på sætlisten. Ikke i vrede, men for at lade de bandkammeraterne spille nævnte Demilich, og et cover af Bolt Throwers 'Cenotaph'. Bortset fra når det engelske band har spillet i Danmark, så er det nok ikke hørt før på en dag, at der er blevet fremført to Bolt Thrower-sange live til et arrangement i landet. De forhenværende Demilich-medlemmer klarede det sejere end Entrapment tidligere på dagen i kategorien "cover af engelsk død".


Imponerende tour-åbningsshow


Når Entrapment nu er nævnt, så skal det siges, at frontmanden herfra så ud til at være svært begejstret for Sonne Adam – det israelske band, som denne aften spillede sit første show i Europa nogensinde. Og han var ikke ene om det. At dømme ud fra reaktionerne fra publikum, så blev bandet en af favoritterne på denne festival. Forståeligt, for der blev virkeligt spillet fedt, og eventuelle nerver var ikke til at spore. Selvom det var første gang i Europa, så havde de Gibson-spillende guitarister og co. tydeligvis givet koncerter før.

Sonne Adam har på plade fået sparket et ordentlig læs atmosfære og mørk, mørk stemning ind i musikken. Denne bedrift var ikke "studio-only", for salen i Ungdomshuset fik stemningen at mærke så hårene rejste sig. Med sådan en modtagelse så kan kvartetten ikke have fået bedre tænkelig start på sin tour rundt i Europa.

Også amerikanske Funebrarum fik en imponerende modtagelse af publikummet i huset. Derfor var det ærgerligt, at en ellers supersej koncert med en frontmand, som var god til at inddrage publikum, skulle ende som den gjorde. Kun lidt over en halv times spilletid, og så et publikum, som stædigt råbte på ekstranummer. Med 40 minutter til den programsatte start på aftenens næste og sidste band, så skulle man tro, at det imponerende kor af "we want more" kunne have hevet bandet ind til lille én sang mere, men det lykkedes desværre ikke.

Det skal dog ikke fjerne fokus fra, at amerikanerne tromlede nådesløst igennem, da den tungt nedstemte dødsmetal bragede ud af højttalerne til et publikum, som kom tættere på en klassisk moshpit end weekenden ellers havde set det. Og stagedivingen kom også i gang. Det var en dødsmetalfest!


Æv, et band blev misset

Her sluttede festivalen ikke, men her sluttede Devilutions dækning for dette år. Cruciamentum fra England blev desværre misset. Aktiviteter i vennekredsen fra den alt for tidlige morgen betød, at fornuften sejrede og søvn blev valgt. Det var for noget med skrigende børn – ikke et satanisk ritual, men blot noget så langt fra en dødsmetal-festival som en kirke, vand og tildeling af et navn… Men med en kæmpefed festival i erindringen, så var det næsten let at komme tidligt ud af fjerene søndag morgen og på et tog væk fra København.

Karakterer:
Entrapment: 4 (foto [taget af CV], " target="_blank" title="Entrapment">video)
Degial: 3 ( " target="_blank" title="Degial">video)
Embrace of Thorns: 3 (fotogalleri, " target="_blank" title="Embrace of Thorns">video)
Avulsed: 3 (fotogalleri, " target="_blank" title="Avulsed">video)
Winterwolf: 4 (fotogalleri, " target="_blank" title="Winterwolf">video)
Sonne Adam: 5 (fotogalleri, video ses længere nede)
Funebrarum: 4  (foto [taget af CV], " target="_blank" title="Funebrarum">video)

Læs fredagens reportage HER!
Se udvalgte fotos fra festivalen HER!

Sonne Adam fra lørdagens program: