MMF 24: Torsdag – Den tunge indføring og fluen i flasken
Førstedagen på årets Metal Magic Festival bød som vanligt på en blandet cocktail af musik fra metallens verden. Denne gang dog præget af flere veteraner inden for genren.
Så blev det endnu en gang tid til Metal Magic Festival i Fredericia. Den 16. af slagsen. Det var nok de færreste på den første festival, der havde forventning og forhåbning om, at det ville lykkes at gøre festivalen til så levedygtig en begivenhed – men det er heldigvis lykkedes!
Ved ankomsten til Dronningepladsen i Fredericia kunne konstateres, at alt var ved det gamle. Og så alligevel ikke. Teltscenen er rykket i et nyt, ovalt telt med bedre plads og bedre udsyn til scenen – en klar forbedring i forhold til tidligere år.
Men ellers er meget ved det gamle. Stampublikummet mødes og udveksler historier. Øllet er godt, og drinkkortet er velassorteret. Det er en stor fætter/kusine-fest, men heldigvis dukker der flere nye ansigter op i mængden, og dette års festival er med det stærkeste fremmøde i festivalens historie. Det tegner godt for fremtiden.
Dread Witch
Første band på udendørsscenen var aarhusianske Dread Witch, som fik afleveret smagsprøver fra bandets debutalbum, der udkom sidste år. Man kan mene, at en omgang doommetal står sig bedre i mørke omgivelser, men i sollyset på MMF-scenen med et levende publikum kan alt lade sig gøre.
Herefter var det ind i mørket i det nye telt, hvor næsten lokale Necrotic Ritual med rødder i nabobyen Kolding stod for at fyre en omgang death metal af. Fremmødet til koncerterne var endnu ikke helt i top, da mange af publikummerne stadig havde travlt med at hilse på hinanden og skåle for de forventede oplevelser. Men bandet fik vist sig frem, og det bliver sikkert ikke sidste gang, at de kommer på scenen i Fredericia eller nabolaget.
Mere gang i den kom der på udendørsscenen, hvor Mother of All fra København fik fortræde. Bandet har efterhånden nogle år på banen, og medlemmerne er godt sammenspillet. Stilen er en finurlig sammenblanding af melodisk, progressiv dødsmetal og traditionel metal. Især har bandet riffs, som giver klare mindelser om Iron Maiden. Der var pænt gang i publikum. Dét også i en grad, hvor en sceneklatrer kom for skade at ramle ind i forsanger Martin Haumanns tandsæt. Det var ikke godt. Man skal passe på hinanden – og ikke mindst dem, der gider at optræde for én. 
Mother of All
Efter en optankning i baren var det så retur til teltscenen, hvor Archangel spillede op. Bortset fra, at det er lidt underligt, at bandet har valgt et navn, som så mange andre metalbands også har brugt, er bandets stil noget udover det gængse. Bandet har rødder i Impalers og har Søren Crawack herfra i den vokale front. Bandet træder op i corpsepaint, men det er hverken death eller black metal, der diskes op med. Bandet kalder stilen for horror punk, og der er da også noget punket over musikken. Men det er nu en letvægts-horror, der diskes op med. Søren Crawack synger fremragende, og musikken blander alt fra punk, rock og metal sammen i en vellykket stuvning. Det kan godt være, at denne skribents ører var skruet forkert sammen på dagen, men indimellem vækkede musikken minder om det gamle finske glam/punk-band Hanoi Rocks. Den lader vi lige stå et øjeblik. Så kan Crawack eventuelt på et tidspunkt kommentere på, om han som ung knægt har lyttet til finnerne?
Herefter var det slut med de danske bands om torsdagen. Tidligt på aftenen stod de engelske Raven på scenen. Det er efterhånden snart en tradition, at Metal Magic Festival hvert år byder på en koncert med et engelsk navn, som måske har lagt sin storhed bag sig, men som stadig har relevans og et publikum. Dette gør sig også gældende for Raven, der viste, at godt nok er alderen fremskreden, men energien er der fortsat. Koncerten er særskilt anmeldt.
Endnu en optankning og retur til teltet. Carnivore A.D. kan muligvis ses som et coverband, der spiller Carnivore-sange, men det sker i respekt for det oprindelige Carnivores hedengangne medlemmer Peter Steele og Keith Alexander. Sanger og bassist får formidlet arven efter Peter Steele ganske flot. Nærmere om den koncert her.
Torsdagens og, efter arrangør Martin Jørgensens mening, festivalens største navn nogensinde Napalm Death lukkede udendørsscenen, imens mørket satte ind på en dag, hvor vejret heldigvis viste sig fra sin venlige side. Det blev en hæsblæsende koncert med forsanger Mark "Barney" Greenway i nærmest konstant bevægelse rundt på scenen. Hvis betegnelse ”gang i den” giver mening, så var det i hvert fald tilfældet under Napalm Deaths koncert. Hvis ikke Barney har en ADHD-diagnose, så er det, fordi han endnu ikke er blevet testet. Det er som at se en hidsig flue i en flaske. Men uanset al den faren rundt på scenen, så sider vokalen præcist på beatet. Endnu en scenekravler gjorde sig lidt uheldigt bemærket under koncerten, da han kom for skade at trampe på guitarpedalerne. Det er dumt, men der skal mere til at slå Napalm Death ud af kurs. De tog bare lige sangen om igen.
Aftenen sluttede indenfor i teltet med en omgang black metal med det norsk-italienske duo-projekt Darvaza. De to herrer Omega og Wraath er måske ikke veteraner som de foregående tre bands, men de har godt nok begge været med i mange forskellige konstellationer på metalscenen. Efter en varieret dag havde mørket sænket sig, ølhanerne var slukket, og det var tid til at hvile ud efter førstedagen med henblik på at have kræfter til de næste to dage på Metal Magic Festival nummer 16.
Darvaza