Party i Provinsen

Slag-Town Slays Fest 2025 viser, der ikke er stille uden for storbyerne! Læs reportagen og de de mange billeder.

Mens der bliver afholdt Epic Fest i Roskilde, har Bianca slået dørene op i Slagelse, til en helt anden fest. Nemlig dette års Slag-Town Slays Fest.

Hvis man ikke er bekendt med Slag-Town Slays, er det Musikhusets metalliske koncerter, der arrangeres under dette navn. En gang om året forkæler Bianca Anhalt os med et større arrangement, med otte bands, og dette var 2025 udgaven.

På plakaten havde vi Throwe, Ædel Fetich, Vulvatorious, Crocell, Terrorpy, Plaguemace, Baest samt britiske Ingested. Mellem bands og i spisepausen sørgede DJ-holdet Boys Ov Fire, som de desværre måtte informere IKKE havde aflyst, med musik, deriblandt mash-ups feat. Lis Sørensen.

Spisepause?
Lige præcis! Det er nemlig altid et problem med, at klemme næring ind, når programmet kører som smurt. Selvfølgelig kan man ofte finde et band, hvor man lige kan smutte ud at spise. Men her var der lagt en pause ind fra 17.30-18.30, hvor der var rig mulighed for at få en fransk hotdog eller en bøfsandwich fra Grillbassen, som sørgede for at næringen ikke var meget længere væk end en tilhørende kold fadøl. Hvorvidt det stadig er en bøfsandwich, når der ikke er brun sovs til, er stadig noget der voteres om i landets kroge, men uanset hvilket hold man er på (team brun sovs her!!), var det rart, at man i ro og mag, uden stress, kunne få noget at spise. 
Hvis det ikke passede en, ligger Musikhuset ikke længere væk fra bymidten,end at man kunne tage en tur op og benytte sig af de andre muligheder, byen kan tilbyde.

Speaking of ro og mag! 
Som noget nyt havde de inddraget Musikhusets balkon, som deres Me(n)tal Zone.
Her kunne man komme ind, hvis det blev for meget med skubberi og pres fra alle mennesker. Man kunne sætte sig i et biografsæde og nyde koncerten. Min egen mening er, at det er super genialt! Det er ikke alle, der synes det er det fedeste at stå i crowden og blive skubbet fra alle sider. Så kæmpe cadeau for at indføre dette! 

Vi er jo ikke kommet for at danse!
Eller er vi?
Kl. 14 var Throwe på scenen, og det var ikke en blid start på dagen. Den københavnske kvintet lagde direkte ud med knytnæver i tonerne fra deres blackened hardcore! Der er mødt godt med folk op, og trods tidspunktet var der hurtigt gang i folk. Frontmand Kim tog ikke hensyn til at folk lige var mødt op. Der var kun en vej, og det var fremad med gashåndtaget i fuld bund! I starten lød der til at være lidt guitarknas, men det fik de dog hurtigt styr på, og så var det ud over stepperne!

Throwe

Throwe blev efterfulgt af Ædel Fetich. Stilen er traditionsløst black metal, efter deres eget udsagn. Og jeg er bestemt ikke uenig i den udtalelse! Stikkersvin takkede måske af, men Ædel Fetich virker til at være kommet for at blive. Energien var ikke til at tage fejl af. Frontmanden Skvat ramte bredt med sin vokal. Lige fra den klassiske black metal-skrigen, til en mere teatralsk vokal.
De leverede en performance, der bestemt ikke går over i glemmebogen og jeg ser frem til at se mere til dem.

Ædel Fetich

Næste band på programmet havde jeg bestemt set frem til, efter at have hørt deres musik, set utallige billeder og hørt rosende ord om deres liveoptræden. Der er tale om ingen ringere end Vulvatorious! Stilmæssigt er vi stadig i black metal med let punk-attitude. Ditte Krøyer i front på mikrofonen er svær at undgå at fokusere på. Hele hendes persona vælter ud over scenekanten og drager ens blik mod hende. De skuffede på ingen måde i forhold til mine forventninger. Ser bestemt frem til at se dem til årets Spot Metal i Aarhus.

Vulvatorious

Efter en trio af black metal bands, forlader vi genren, og alligevel ikke helt. Sidste band inden spisepausen, var de altid kære , gamle Crocell. Selvom genren er dødsmetal, er det meget let at høre, der er en generel forkærlighed for black metal i bandet. Crocell leverede som altid en solid koncert. Som jeg overhørte nogen sige “At se Crocell live er som at komme hjem til mor og spise. Du ved hvad du får, og det er altid godt!” Det kan jeg kun medgive! Der var dog lidt vrøvl med lyden i salen, men dette kan dog ikke tilskrives bandet, som på godt jysk “Spilled æ ræv u a æ bowse!”

Crocell

Årets tema gætter jeg var “No rest for the wicked” for efter sulten var blevet stillet, og man normalt ville slænge sig i sofaen, tid den på ingen mindre end Terrorpy fra Odense. Og selvom de kun er 3 mand på scenen formåede de at fylde den godt ud! Stilen er stadig dødsmetal, men noget hurtigere og hårdt slående. Tankerne leder hen mod bands som Dying Fetus og Cannibal Corspe.
Selvom frontmand Jonas spiller bas, og har en fast base til sin mikrofon, så er der bestemt masser af energi til at fylde resten af scenen. Og hvis det ikke skulle være nok til folket, så havde de også gæste vokaler af Andreas (Plaguemace) Alexander (Gutteral Slug) og Peter (tidligere Mite)
Terrorpy er også at finde på sommerens Copenhell og ikke mindst Summer Breeze. Men inden da besøger de også Spot Metal i Aarhus.

Terrorpy

Hvis man ikke havde fået nok af Andreas under Terrorpy, så kunne man glæde sig over at han hurtigt var på scenen med Plaguemace! Hvis man synes han fyldte godt på scenen før så var det ingenting i forhold til eget show. Dette er ment positivt! Andreas gør hvad en frontmand skal gøre, sætte stemningen. “Jeg har en kammerat, der sidder i kørestol, og der er fandeme mere gang i ham, end i jer!” udtaler Andreas fra scenen, med et smil på læben. Ingen tvivl om, han vil have lige så meget gang i publikum, som der er i ham. Hvilket er et stort pres at lægge på folk, for alle lemmer er i bevægelse på Andreas.  Generelt som band gør Plaguemace meget af sig som band. Der er ikke meget pis at komme efter! De er også på, på scenen, og står ikke og gemmer sig bag deres instrumenter!

Plaguemace

På bevægelsesfronten var Baest dog lidt mere ramt. Ikke at de var stationære eller noget i den stil. De var stadig på og leverede et solidt show, som de er kendt for, men guitarist Lasse Revsbech var ramt af et brækket ben. Det afholdt ham dog ikke fra at spille. En stol på scenen, og så var han klar til at headbange, og soloerne var stadig stående.
Der er ikke så meget at sige om Baests show. Det var som sagt solidt og velspillet. Og som altid havde de publikum med sig. Dette var også deres første show, siden de sluttede deres danmarksturné med D:A:D. Og den sidste, inden de drager på tur mod det amerikanske sammen med Arch Enemy og Fit For An Autopsy.

Baest

Til sidst var Ingested inviteret til Slagelse for at pumpe folk for den sidste energi.
Baest var ikke de eneste, der var ramt af skade, men Ingested var dog lidt hårdere ramt!
Deres trommeslager Lyn Jeff, er ramt af en rygskade, og er blevet anbefalet at holde sig i ro, til de skal på tour med Born of Osiris. Men hvad gør man, når man egentlig har en eksklusiv koncert og få dage før står i den situation? Man tager da afsted alligevel og har trommesporet på track, og så fyrer man bare festen af, uden trommeslager! Og de var lige præcis hvad den nye forsanger Josh og resten af Deathcorekvinteten (kvartet denne aften) fra Manchester gjorde!
Desværre var der ikke så meget publikum at hive energi ud af, men dem, der var tilbage, var til gengæld også på! Der var ikke noget at sætte en finger på, fra scenen, men når man følger efter et af landets mest populære dødsmetalbands er den altså svær. Det virkede dog til, at Ingested accepterede dette, og de leverede stadig et supersolidt show!

Ingested

Dette er kun mit andet Slag-Town Slays fest, men jeg har bestemt tænkt mig at jeg vil prøve at komme afsted oftere. I år faldt det sammen med Epic fest, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, når både Slagelse og Roskilde ligger relativt tæt på hinanden. Men der er trods alt at tale om to forskellige segmenter. Trods dette var der stadig mødt godt med folk op, endda fra start. Og hvor meget man gerne vil have folk til at blive hele festen, vil der være nogen der falder fra i løbet af aftenen. 

Jeg vil helt klart anbefale at give Slag-Town Slays Fest et skud, eller nogle af de andre events de afholder.
Fordelen er klart at der kun er tale om en dag. Så man er ikke ude at skulle tænke på overnatning, nødvendigvis. Slagelse er forholdsvis let at komme til offentlig transport, og med kun 5 minutters gang fra banegård til spillested, så er det også nemt lige at presse det sidste ud af festen, inden man skal med toget.

Kæmpe hånd til Bianca og resten af crewet fra Slag-Town slays, og de frivillige for at stable denne fest på benene!

Jeg ser frem til næste års fest!