VMF'20: Lørdag uden lyspunkter

Taake_72A2228
Taake_72A2226
Bølzer_72A2122
Bølzer_72A2155
Vicious Rumors_72A2024
Cabal_72A2005
From North_72A1936
Herezy_72A1910

Det var måske Cabal, der klarede sig bedst på Paletten i Viborg lørdag aften, trods det at navne som Bölzer og Taake prydede plakaten.

Kunstner
Titel
+ Bölzer + Vicious Rumors + Cabal + From North + Herezy
Spillested
Dato
07-03-2020
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
2

Viborg Metal Festival lagde ellers hårdt ud fredag med annonceringen af, at den ville flytte fra Paletten til Tinghallen næste år, hvor der er plads til over tusind mennesker, og samarbejdet mellem netop Tinghallen, Paletten, Viborg Kommune og Musikforeningen OLM, der står bag Viborg Metal Festival, vil i den grad løfte ambitionsniveauet for festivalen i domkirkebyen. Det niveau nåede man dog ikke helt denne lørdag aften i 2020-versionen.

Først spiller Herezy deres lokale thrash-metal, der hverken gør gavn eller skade, og efterfølges så af svenske From North, der måske egentlig er bedst helt at forbigå i tavshed. En sær blanding af folke- og vikingemetal fra Sverige, hvor der er ravne og skjolde på scenen og et bagtæppe af et stort vikingeskib. Man vil gerne være Amon Amarth, men det er man absolut ikke. Klichéerne står i kø, og det er jævnt kedeligt at se og høre på.

Noget bedre bliver det, da danske Cabal går på scenen. Der bliver skruet op for intensiteten, og de tunge breaks fungerer godt på Palettens lydanlæg. Man mærker bassen helt ned i solar plexus. De har lige brugt hele februar måned på at spille USA tyndt som support for Ingested, så de er glade for at være hjemme i Danmark igen og give et show, inden de buldrer videre til Estland. Cabal er i den grad levende på scenen og formår for en stund at bringe noget energi ud over scenekanten.

Knap så livlige er amerikanske Vicious Rumors bagefter. Det er bedaget power metal, der har sine bedste år bag sig. De blev dannet i 1979, og det er strengt taget kun guitaristen Geoff Thorpe, der er tilbage fra den periode. Bevares, trommeslager Larry Howe er også et medlem, der har været med siden midten af firserne, mens resten er kommet til indenfor de sidste par år. Thorpe vrider i sin Dean Dimebag-guitar som gjaldt det livet og viser med sine vrælende guitarsoli, at han skam kan sit fag og stadig nyder det. For der er masser af guitar her. Vokalen er insisterende med sine høje skrig, som man kender fra genren, og det bliver lidt enerverende i længden.

Det bliver schweiziske Bölzer også. Uden lys på scenen går duoen på scenen og spiller deres black metal. Forsanger og guitarist Okoi Therry Jones står i mørket i sin bare overkrop og straffer den 10-strengede guitar, mens der bliver brølet olmt i mikrofonen. Eneste interaktion med publikum er et kort "Good evening Viborg" efter et par numre, og så ytrer han imod slutningen af koncerten, at de lige vil spille et par numre mere, hvorefter de ikke vil kede de fremmødte mere med deres musik. Det bliver en anelse introvert, og det doomede black metal kan da heller ikke holde på publikum. De forlader salen til fordel for baren og pølsevognen ude foran Paletten.

Og den udmærkede øl fra det lokale bryggeri Ølluminati har da også godt fat i publikum igen i år. Det smager godt, og der bliver drukket en del af det. Viborg Metal Festival er derfor i højt humør, da hovednavnet Taake skal på scenen. Men momentet ødelægges delvist af den bøvede humor fra konferencierne, og talen fra arrangørerne varer for længe. Taake går derfor på en halv time senere en annonceret, og det kunne man have planlagt sig ud af, hvis man vidste, hvor lang tid de skulle bruge på virkelig dårlige jokes og takketaler. Førstnævnte bør man sløjfe, når ambitionsniveauet skal hæves. Sidstnævnte holder man kort og præcist, uden at det forsinker hovednavnet.

Da Taake så endelig går på scenen er det Taake, som vi kender Taake. En uregerlig forsanger i Ørjan Stedjeberg, som de fleste kender under kunstnernavnet Hoest, der brøler ud over publikum og endda låner mikrofonen til tilhørerne, så de kan brøle med. Mikrofonstativet bliver masseret og kastet rundt, og ligesom Bölzer foregår det i noget nær totalt mørke. Ingen belysning på scenen. Om det er et bevidst eller ubevidst valg står hen i det uvisse, men det fratager publikum det visuelle udtryk i koncerten og er under alle omstændigheder et umanerligt dårligt valg. Ligesom Bölzer kan Taake heller ikke holde på publikum, og de to hovednavne fiser derfor fuldstændig ud i sandet.

Bevares, da de når til 'Nattestid 3', kommer der lidt melodi i numrene, men ellers er Taake jo uforfalsket black metal, og der er fokus på 'Nattestid ser Porten Vid' fra 1999, hvorfra særligt 'Vid III' får lidt melodi frem i musikken, der ellers netop er meget monoton. Det er ikke så længe siden, Taake sidst var i Danmark. Det var på Voxhall sidste år, hvor de spillede på Royal Metal Fest, og her gjorde de det marginalt bedre, end de formåede denne lørdag aften i Viborg. 

Alt i alt en lørdag på det jævne, for at sige det pænt. Heldigvis forlader vi Viborg Metal Festival med en god fornemmelse. Nok var der ikke meget at skrive hjem om denne lørdag, men ideen med at man udvider og forstørrer Viborg Metal Festival til næste år at være den største indendørs metalfestival i Danmark nogensinde gør alligevel, at vi smiler lidt. For hvis det lykkes arrangørerne at hive nogle store navne hjem til Tinghallen, så vil ingen længere huske den lørdag i 2020, hvor der ikke var hverken lys på scenen eller gejst fra samme platform. Og så bare drop den leg med konferencierne. Folk kan godt læse. Når man har printet dagens program ud med tider, som alle festivaler gør, så er der næppe ret mange, der har brug for at få bandet introduceret. Slet ikke når det gøres så bøvet, som det blev gjort i år på Viborg Metal Festival. Den idé skal dø sammen med Palettens tilstedeværelse i de lokaler, der de seneste år har dannet ramme om festivalen. Nyt sted, nye ideer, tak!