Top 5 – Alt du gerne ville vide om sex

23499_-0021087-1369651986

… men ikke turde spørge Dave Mustaine om.

Kunstner
Fotograf
Jacob Dinesen

Længe før vi andre vidste, hvad social distancering var for noget, praktiserede metallens pionerer det. Ikke på grund af en eller anden epidemi eller noget, men for almenvellets bedste: for at skabe metal. For at nå det mål ofrede de unge mænd deres seksuelle tiltrækningskraft og begravede sig selv i gamle plader og bøger om okkulte ritualer, og derfra lærte de om, hvad de gik glip af hos kvindekønnet.

Det betyder, at når man i dag hører klassiske metalsange om sex, er det ret meget som at se middelaldermunkes malerier af eksotiske dyr som krokodiller og løver, de kun havde hørt beskrevet af handelsrejsende og eventyrere. Som munkene var metalpionererne komplet aseksuelle og overlod damerne til hårrockerne. Men så meget desto æklere var det, når de alligevel gav sig i kast med at skrive om sex.

Læs – men lad for alt i verden være med at lære af det, du læser her. 

1. Allegorien
“Made my drive shaft crank / Made my pistons bulge / Made my ball bearing melt from the heat:” Megamekanikeren forsøger sig med en skarp allegori og får både skiftet olie, smidt nye tændrør og trykket speederen i bund på en taknemmelig værkstedskunde. Hvis nogen gik og undrede sig over, hvorfor Metallica ændrede titlen på ‘The Mechanic’ fra demobåndet ‘No Life ‘Til Leather’ til ‘The Four Horsemen’, da de genindspillede den på debutalbummet ‘Kill ‘Em All’, er det bare at høre Megadeths version på deres debut fra året efter, så er der ikke længere nogen tvivl. Kun skam og lede ved mandlig seksualitet.

Det fede ved det her klip med sangen er, at Dave Mustaine i starten af sangen håner publikum for ikke at genkende introen og siger til en fyr, at "you probably just came here to get laid, didn't you?" Fordi det ville være det oplagte for alle og enhver at tage til en Megadeth-koncert for at score.



Thrash metal tog dog ikke ved lære: Seks år senere i 1990 udgav Sacred Reich ‘31 Flavors’. Egentlig er den en hyldest til musikalsk åbensindethed og handler om at høre Faith No More og N.W.A. i stedet for bare at være “a metal dude”, men de to første vers afslører den bagvedliggende årsag til den pludselige musikalske modning: Der er åbenbart damer i at synes, at Stings tekster er dybsindige, for “you can have soft serve and hard sugar cones / Root beer floats or my banana split / Do you like nuts or some sticky whip creme / Come lick it off and be my dairy queen.”



2. Satanisk knalderi
Mercyful Fates rolle i heavy metal kan dårligt overvurderes. De er det vigtigste band nogensinde i dansk metal, guitaristerne Michael Denner og Hank Shermanns riffing er den målestok, al thrash metal er blevet holdt op mod og har fejlet, og King Diamonds udtryksfulde vokal og personlige forsvar for satanisme som mere end bare chok og show var en ledestjerne for den anden bølge af black metal.

Men så er der ‘Nuns Have No Fun’ fra debut-ep’en fra 1982. Solid midtempobanger med en tekst lige så ubehjælpelig som ep’ens covertegning. Dullen med pentagramtrussen “will be raped by an evil man”, loves det i første vers, inden de i omkvædet staver til kusse på engelsk. I andet vers bliver King grebet af fantasien og lever sig helt ind i voldtægten: “I get it up, I get it up in the dark / I make her feel I'm not a holy man / Faster breathing, she's like a shark / She wants more, I'm gonna give her my cross.”



Mercyful Fate kan dog trøste sig med, at de ikke står alene med deres lidt for offentlige seksuelle fantasi blandt black metals fædre. Venom lavede samme år den klassiske skoledrengsfantasi ‘Teacher’s Pet’, og det kunne såmænd være slemt nok, men det er ikke rigtig noget mod Bathory og ‘Bestial Lust (Bitch)’ fra 1985. Af alle metalmænd var Quorthon den, der praktiserede social distancering allermest nidkært, og der er noget næsten rørende over hans fantasi om en kvinde der “floats and insists I am hot and can't resist”. I det hele taget reddes Quorthons ære i nogen grad af, at han har skrevet sin fantasi på metalenglish med linjer som “she fuck my helpless body and she just raise the speed”, men det er stadigvæk ikke i nærheden af at være bare en tøddel så sexet som den der gif, hvor han står i meget korte shorts med vind i håret. 





3. Slutshaming og bodsgang
Det kan godt være, at Iron Maiden går for at være progressive, men det gælder langt fra alle deres tekster. ‘Charlotte the Harlot’ fra debuten handler om en nattens dronning og det liberale erhverv, som protagonisten på én gang tiltrækkes og frastødes af: “Sticking with every man that you find, don't you know what they're after? / Charlotte you've got your legs in the air, don't you hear all the laughter?”

I betragtning af, at Charlotte tager “a fiver” for en hånder og “ten for the main course”, må man næsten gå ud fra, at hun har forliget sig med, at mændene ikke går hjem med hende for at diskutere historiske slag. Men det er måske netop det, der er årsagen til forargelsen, viser det sig i mellemspillet: “There was a time when you left me standing there / Picking up pieces of love off the floor / Well Charlotte you left me alone in there / To make your ends as a bloody whore.”



Forsmåede elskere er den bitreste og mest hævngerrige slags mennesker, der findes, men der skulle alligevel ikke gå mere end to år, før Iron Maiden på ‘22 Acacia Avenue’ kunne reflektere dybere over den skæbne, der ventede Charlotte – der i mellemtiden ellers var avanceret til at tage 15 pund for sine ydelser! – når hun engang nåede den monstrøse alder af – gisp! – 40: “Charlotte can't you get out from all this madness / Can't you see it only brings you sadness / When you entertain your men don't know the risk of getting disease.”



4. Med åbent sind og nipple clamps
Østrigerne i Pungent Stench var langt mindre fordømmende overfor, hvordan andre mennesker udlevede deres seksualitet. OK, de kunne måske godt have været bare en anelse mere fordømmende, uden at man af den grund kunne have beskyldt dem for at være decideret bornerte, men sådan er der jo så meget med østrigere, siges det. 

Efter to fremragende klodsede dødsgrindplader gik Pungent Stench i 1994 nye veje både i musik og tekster. ‘Club Mondo Bizarre – For Members Only’ er en hyldest til sex. Billederne til coveret er taget i en bondagekælder, hvor medlemmerne poserer med kæder, læder, masker og en mellemfornøjet udseende granvoksen kvinde med bobbet hår og lakkjole. Teksterne – åh, i guder, teksterne! Fair nok: Der er en antivoldtægtssang. Det er vel sympatisk nok. Så er der ‘Klyster Boogie’. Du har hørt om ‘2 Girls 1 Cup’? Du har selvfølgelig været fornuftig nok til at lade nysgerrighed være nysgerrighed, da du hørte om den. Det er nok det bedste her også. Med mindre du synes, at linjer som “waiting for her fecal matter / warm and fresh it tastes much better” er lidt pirrende. 



5. Ridderen på den italienske hingst
Det er lige før, sådan en omgang kan få én til at længes efter de mere uskyldige tider, hvor en mand var en olieglinsende, muskelsvulmende mand, som yppige kvindfolk dånede for fødderne af, når han stak sværdet i skeden og sadlede af.

Det var i hvert fald den længsel, Manowar byggede en karriere på, og selvom de havde et image, der sendte blandede signaler om deres seksualitet, og spillede for et udelukkende mandligt publikum, ville de i 1984 gerne lige understrege, at de altså var til damer. I ‘Animals’ betror de lytterne, hvordan de forestiller sig, det ville være at have sex med en dame i virkeligheden: “Oh, you're getting wet, you're working up a sweat / Your hair's standing up on end / Your skin is screaming, glad we met?”



Det er i bedste fald blandede signaler, må metalsexologen nok påpege. Det er det også i Carnivore, der på en måde var lidt som Manowar, bare mere ‘Mad Max’ og mindre ‘Conan Barbaren’. Trioen, der senere skulle lave så fintfølende sange som ‘Race War’, ‘Jesus Hitler’ og ‘Suck My Dick’, toppede tekstligt på debutalbummet med sangen ‘Male Supremacy’.

Alt – alt – er galt i den sang. På en sært besnærende måde, fordi det er så galt. De første vers er frastødende rim på frastødende rim: “Mars god of war masturbating in rage / Wild libido I've freed from its cage,” “Woman will never know or understand / The power men feel to kill with their hands,” “Between my legs I've got what it takes to be called a man / Fighting, feasting, fucking all I can.” 

Dude, gå ud og tag et koldt brusebad, OK? Løb en tur, lav dine lektier og se så at få luftet ud på det værelse og smid dit vasketøj til vask!

Men så knækker det hele i mellemspillet, hvor Carnivore med ét bliver romantiske, som de har set på betalingskanalerne, at man er sådan noget: Atomapokalypsekrigeren vender hjem fra slaget, borgfruen tænder op i pejsen, og de ligger på bjørneskindet med vaseline på linsen og Kenny G på soundtracket: “When on the fur I make love to her / How her body sings.”



Sidenhen skulle frontmanden Peter Steele gøre en tvivlsom karriere ud af at blande sex og metal i Type O Negative. Resten af metal var heldigvis på lige præcis det ene punkt klogere end ham og indså, at det var federe at synge om ting, man vidste noget om, som Satan, øl, historiske slag og international politik.

Det er sådan, metal stort ser ud i dag. Rigtig metal, i hvert fald. Langt de fleste har lært, at sex ikke har noget at gøre i den slags. Langt de fleste, men ikke Midnight. Som fotografen glædesstrålende påpegede, har de lavet en sang om et romantisk møde mellem to mennesker på et toilet.

– Spontan kærlighed! ivrede han.

'TAP' er et akronym, som Athenar helt selv har fundet på i en frustreret solobrandert: "TAP  Tits to suc / TAP  Ass to feel / TAP – Pussy to fuck." Han har med andre ord nogenlunde styr på kropsfunktionerne, og hvad han ville kunne stille op med dem, hvis han fik lov. For så vidt som han synes, at han har brug for at få lov, for 'TAP' er samtidig en sang om den slags sex, hvor der ikke nødvendigvis er entydigt samtykke.

Og så er det ikke længere bare cringe. Så er det frastødende og stupidt i sin konfrontationsiver.