Top 5 – Drag nytte af trommeslageren

-h1w8949-1393172472-99-1401173563

Er trommeslageren et nødvendigt onde, eller udfylder de en vigtig funktion i et band? Denne top 5 besvarer spørgsmålet!

Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Trommeslagere larmer og er den væsentligste grund til, at der er brug for ørepropper i øvelokalet. Men hvis man ser bort fra det, udfylder trommeslageren en meget vigtig rolle for at få bandet til at fungere. Vi har valgt følgende fem fokuspunkter, som berettiger en levende metronom.

Trommeslageren skal:

1. Skære igennem
En dygtig trommeslager ved for eksempel præcis, hvornår der skal øves rundgange eller dobbeltpedaler, og det er, når guitaristerne i deres selvfedme begynder at bruge tiden i øvelokalet på at diskutere akkorder, riffs, eller om antallet af takter i deres duel-solo skal være på 64 eller 128 takter. Her kræver det, at man kender afbrydelsens kunst og kan afbryde samtalen, netop når sweeping i dur eller mol bliver emnet. Og en trommeslager er altid klar til at forsvare netop dette udfald med, at de jo ikke kan øve derhjemme i den fremlejede etværelses – eller at inspirationen pludselig var over dem.

2. Udfordre fysikken
I et band er der altid en guitarist med tynde arme, som oftest rytmeguitaristen, og sådan én kan man ikke have i bandet. Rytmeguitaristen har brug for fysiske udfordringer, og det er lige her, at trommeslageren skrider ind. Derfor har trommeslagere altid enorme mængder af tungt udstyr, som de oftest kun slår på en enkelt gang i løbet af et show – for eksempel en gong-gong med en radius omkring 3-4 meter. Og alt det skal slæbes i bedste crossfit-traktorhjuls-stil hele vejen fra øvelokale til udbrændt lej-et-lig-varevogns-lig og op ad en smal bagtrappe til scenen på tredje sal. Her har den erfarne trommeslager valgt ikke at sætte hjul på udstyret, således at eventuelle ramper ikke kan benyttes – alt sammen af hensyn til at få trænet rytmeguitaristens spaghetti-biceps.

3. Give tid
Og alt det tunge unødvendige udstyr skal stilles op. Der skal være plads til tre high-hatte, en irriterende koklokke, tammer nok til at fylde en enkelt sang med en laaaaang rundgang fra øst til vest, bækkener som kan skjule trommeslagerens kiksede grydeklip, og ikke mindst de der lange klokker, som ingen ved hvad hedder, men som giver en rislende lyd. Og opstilling og finjustering giver ventetid, som guitaristerne kan bruge på at diskutere gear med hinanden, hvor de fremhæver hvorfor 0.0001. millimeter tykkere strenge giver en lækker blueset feeling i black metal. Eller hvorfor det er nødvendigt med 35 forskellige guitarpedaler til at skaffe den rigtige twang, som billige hovedtelefoner kan ødelægge i et overfyldt metro-tog, mens bandets eneste trve fan lytter til første demo på sin vej mod et humaniora-studie, som ender i arbejdsløshed.



4. Give pauser
Alle kender til problemet med, at man er øl- eller tissetrængende og helt vildt gerne vil i baren men heller ikke vil gå glip af bandets næste nummer. Derfor har trommeslageren opfundet trommesoloen, så der på samme tid kan være larm og ballade på scenen, ingen mulighed for en pludselig konversation om søfartsregler i Københavns Havn, og samtidig et yderst belejligt tidspunkt at træde af på naturens vegne eller træde til foran fadølsanlægget – uden at koncertoplevelsen går tabt.

5. Score for holdet!
I virkeligheden kan trommeslagere slet ikke lide den feterede rockstjernestatus! Nej, efter koncerten og når alt gearet er pakket ned i ergonomisk elendigt designede tasker og kasser, vil de hellere hjem og pudse deres såkaldte kravlegård, som trommerne er spændt op i. Men igen tager medlemmet med stikkerne en for holdet aka bandet! Trommeslageren tager derfor den hårde og lidt misundelsesværdige opgave at speedtalke, charmere og elskovs-elske med eventuelle fans af diverse køn, mens guitaristerne kan sidde backstage og forbedre sig på deres langt sværere instrument i håb om, at der til næste koncert vil være en tilbeder, som sætter pris på deres uendeligt mange timers tapping-øvelser til metronom. (OBS! Det gør der ikke!).