Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Dragejægerens seje sejr

Updated
22262_H1W0073_1328471108

Devilutions helt egen dragejæger har indfanget sin skønne drage, som han denne weekend endelig fik papirerne på. Vi bringer en hyldest.

I weekenden blev Devilutions skribent, der i sin tid startede "Dragejægerens Krønike" gift. Det var et skønt bryllup med en kærlighed i overflod som på amerikanske film. Anders og Gry fik hinanden. Det var smukt og rigtigt og derfor vil jeg hylde parrets fine kærlighed med en hyldest til vor modige skribents alter ego, Dragejægeren, der dog siden er blevet bedre kendt som Manden med Weekendvesten. Det gør jeg med en hyldest til dragejagten – uden at der derved nødvendigvis skal gøres en til en sammenligning fra dragejæger og drage til husbond og hustru eller fra teksternes indhold i de bragte sange til den helt faktuelle virkelighed. 

1. Dream Evil – 'Chasing the Dragon'



Vor modige dragejæger har kæmpet målrettet for sin skønne drage. Kærligheden er stor og slaget om at nedlægge den skønne, kvindelige drage har været af episke proportioner. Men vor dragejæger sejrede, og ligeså dragen, da parret er et match, som aldrig set lige.

Lemmy sang godt nok, at the 'Chase is Better Than the Catch', men det passer ikke her. Lykken er kun endnu større med papirerne i hånden.


2. Manowar – Ride the Dragon



I virkelighedens verden fik det smukke par et fælles køretøj tidligt i forholdet. Det har betydet, at vor dragejægers kone er gået fra at lave ridser i lakken, da bilen var ny, til at kunne drøne fermt og sikkert afsted med flammer ud af udstødsningsrøret, så parrets Skoda er blevet en ildspyende drage. Vor dragejæger sidder nu trygt som passager i køretøjet.

3. Hammerfall
'The Dragon Lies Bleeding'



Her er det altså hjertet, der bløder af ømme følelser for hinanden. Parrets kærlighed er intens, og når parret er fra hinanden, så er savnet som et blødende hjerte.

4. Bruce Dickinson 
– 'Tears of the Dragon'



Åh, det var det ægte bryllup med store følelser. Store følelser er rørende, og der var da heller ikke et øje tørt. 

5. Twilight Force – 'Enchanted Dragon of Wisdom'



Gennem taler blev der berettet eventyr om de to magiske hovedpersoner, der begge besidder en fortryllende visdom.

Kære Gry og Anders: Endnu engang tillykke med hinanden og kærligheden!