Top 5 - Månelandingen

Neil Armstrong
NYET212-226_2019_194135
464398main_S69-31739_full
cyc8LxMkjQyVpB6EpDmEpQ
KOSMONAUTENTRAUM-JuriGagarin'82

I denne uge er det halvtreds år siden månelandingen, og det fejrer vi med den metalliske vinkel, fordi raketter er sejt, og fordi metal er sejt. Og fordi vi kan lide helte.

Den 20. juli 1969 er en af de vigtigste datoer i menneskehedens historie – da det var dagen, hvor Neil Armstrong med den succesfulde Apollo 11-mission kunne tage de første skridt på Månen. Eller også var det den dag, hvor verden blev narret af den perfekte konspiration snedigt orkestreret af filmgeniet Stanley Kubrick, der alligevel var ved at lave en anden rumfilm, og derfor snildt kunne skabe et falsum af imponerende karakter – i øvrigt en løgn, der skulle forties af de sølle 400.000, som skønnes at være involveret i arbejdet med månelandingen.

Vi vælger dog meget ukarakteristisk for tidsånden at gå med truth news-følgerne og fejre den store bedrift.

1. Iron Maiden - 'Moonchild'


Da Månens første barn styrede landingsfartøjet The Eagle ned i Stilhedens Hav var han 38 år, og allerede da en mand, der havde oplevet mere end de fleste. Under Korea-krigen fløj han som hangarskibspilot adskillige missioner mod Den Store Leder, og en enkelt gang oplevede han også at blive skudt ned og måtte springe ud i faldskærm. Han var således bekendt med fare, og netop evnerne til at holde hovedet koldt var det, som gjorde ham oplagt til også at være den udvalgte, der satte støvlerne på Jordens lillebror. I 1966 var Armstrong blevet en del af rumprogrammet, og han udgjorde halvdelen af besætningen på USAs sjette bemandede rejse i rummet, Gemini 8. Her skulle der gøres det første forsøg på at koble to fartøjer sammen, men da en ødelagt styreraket sendte Gemini 8 ud i en meget hurtig rotation om sig selv, var Armstrong nødt til straks at handle hurtigt og koldblodigt og koble de to fartøjer fra hinanden igen.

Han arbejdede senere som professor i ingeniørvidenskab, og var blandt andet med til at efterforske rumfærgen Challengers ulykkelige opsendelse i 1986. For kun 7 år siden forlod Neil Armstrong det jordiske liv en sidste gang i en alder af 82 år. 

2. Moonspell - 'Alma Mater'


En lille sviptur tur-retur fra Moder Jord til Månen er brolagt med besværligheder og kan synes forbandet. Før Armstrong, Aldrin og Colllins nåede frem, havde astronauterne Gus Grissom, Edward White og Roger Chaffee mistet livet under en træningsøvelse i 1967, hvor en kortslutning satte ild til den alt for store mængde ilt, som var i kommandomodulet. Uheldigvis åbnede døren indad, fordi man frygtede den ellers kunne blæse op under flyvningen, og i stedet skulle lufttrykket inde i modulet holde den på plads. Men kombinationen af et for højt lufftryk og ilden, der forhindrede astronauterne i at hjælpe hinanden med åbningsmekanismen gjorde, at alle tre blev kvalt og brændte inde på mindre end et minut.

Det største uheld ramte dog russerne, hvor Marskal Nedelin i 1960 fik lov til at lægge navn til rumfartens største katastrofe. Kort før opsendelsen af R-16-raketten beordrede marskallen, at teknikerne skulle ud på affyringsplatformen for at ordne eventuelle småreparationer på den 30 meter høje raket, som skulle følge op på succesen året før, hvor det var lykkedes Sovjetunionen at tage de første billeder af Månens bagside. Men en voldsom eksplosion i brændstoffet slog i løbet af et øjeblik et sted mellem 78 og 126 mennesker ihjel, deriblandt marskal Nedelin selv.

3. Ozzy Osbourne - 'Bark at the Moon'


Drømmen om Månen var ikke ny og slet ikke noget, som amerikanerne havde patent på. De fleste husker, at Tintin som den første belgier og den naturlige verdensmand allerede havde sat sine gule støvler der i 1952, men også en af de første store filmskabere, franske George Méliès, sendte mænd til den ostelignende kugle tilbage i 1902 med ‘Le Voyage Dans La Lune’. Sidstnævnte var selvfølgelig inspireret af landsmanden Jules Vernes månerejse-roman fra 1865, hvor rejsen foregår i en kanonkugle.

‘Le Voyage Dans La Lune’


De seriøse drømme om Månen kom der dog først gang i med den Kolde Krig. Allerede i 1957 blev USA ramt af det store Sputnik-chok – opkaldt efter satellitten af samme navn. Kommunisterne var først i rummet og kunne sende mærkelig bib-lyde ned til Jorden. Det satte ikke bare spørgsmål ved, om USA var andre lande teknologisk og uddannelsesmæssigt overlegent, men det udfordrede også sikkerhedspolitikken. Før havde amerikanerne via baser i blandt andet Tyrkiet let kunne bombe Sovjetunionen uden at blive direkte ramt ved et gengældelsesangreb – simpelthen fordi Moskva ikke havde noget, der kunne ramme over den store afstand. Men nu havde fjenden raketter, som kunne flyve ud i rummet, eller måske rundt om Jorden, bærende på atomvåben.

Men før amerikanerne rigtigt gik i gang, var russerne også først til at sende både hunden Laika og kosmonauten Yuri Gagarin i rummet. Hvilket fik præsident John F. Kennedy i 1961 til love at at sætte alt ind på, at USA i det mindste skulle smække støvlerne i rumgruset først. Det lykkedes som bekendt, men i mellemtiden var USSR dog hurtigst med både at få en kvinde i rummet og en astronaut på den første rumvandring.

4. Def Leppard - 'Rocket' 


Der findes film og fantaster, som påstår, at nazisterne gemmer sig på Månen, og det er en konspiration, som er værd at holde af – særligt fordi den næsten er sand. Der skulle i hvert fald en af Hitlers førende videnskabsmænd til at sende den første mand helt derop. Vi taler om Wernher Von Braun, der byggede Nazitysklands berygtede V1 og V2-raketter og i perioder lod dem regne ned over London som hævn for bombningen af Tyskland. Ikke et våben, der var effektivt nok til at vinde krigen, men som alligevel imponerede amerikanerne, så da overgivelsen var i hus, blev han på sin vis en del af krigsbyttet og endte i USA. Her udviklede han først de første interballistiske missiler, som gjorde hans nye fædreland i stand til at atombombe den gamle chefs yndlingsfjende Sovjetunionen. Senere stod han i spidsen for de monumentalt store Saturn V, som var dem, der hjalp Armstrong til at være den første, der kunne tage det lille og det store skridt for mand og menneskehed.

Man bør ved samme lejlighed ikke snyde sig selv for at se parodien på Wernher Von Braun i førnævnte Stanley Kubricks fremragende ‘Dr. Stangelove – or How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb’, hvor alletiders opportunist spilles af Peter Sellers og har fået navnet Dr. Merkwürdigliebe og det tilhørende pseudonym Dr. Strangelove.



5. Moonsorrow - 'Suden Tunti'


I en tid længe før computerne var mere end store kuglerammer, kunne alt gå galt. Det kan det i øvrigt stadig ved rumrejser, for senest i 2003 faldt rumfærgen Columbia ned på sin indflyvning i jordens atmosfære.

Derfor var man også forberedt på, at astronauterne fra Apollo 11 muligvis ikke kunne bringes hjem til planeten igen. Præsident Richard Nixons taleskriver William Safire havde således gjort nedenstående tekst klar i tilfælde af et katastrofalt udfald.

Moon Disaster

Moon Disaster 2

Kilder:
https://illvid.dk/universet/rumfart/challenger-katastrofen-astronauter-vidste-de-skulle-doe
https://www.theguardian.com/science/2009/jul/02/apollo-11-back-up-team
https://illvid.dk/universet/rumfart/de-5-vaerste-katastrofer-i-rummet
https://www.dr.dk/nyheder/viden/fra-nedelin-katastrofen-til-columbia-rumfartens-vaerste-ulykker
https://www.aol.com/article/news/2017/03/30/heres-the-speech-nixon-wouldve-said-if-the-moon-landing-failed/22018813/?guccounter=1&guce_referrer=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_sig=AQAAAGhNtbKi1mttHGyYHyWyusbYMkUm1LRMQyk5smxmSp18I1CwtK4h3R9n_Ds2SOJb8QnInwJuGE3RLosDlX_mdU5taLVVoBGVMh6l6nX8gQRvEHpMKqH1GLZ0OxxQ_b90RqZeLAMAHo9EsWpl5sJK3JXOqMjGzz5qC6xpOWiUVtnw