Top 5 - Slipknot-favoritter fra en, der ikke er hardcore fan

-T1X9890-73-1434708075

Få dage før fastelavn inviterer Slipknot til maskebal i Royal Arena. Villumsen, der godt nok aldrig har dyrket de gale amerikanere i større stil, kommer her med sine favoritter. 

Kunstner
Fotograf
Jacob Dinesen

Det er ikke en let opgave sådan at stille favoritsange op for Slipknot, når man ikke er videre fan og ikke engang kan prale af at have hørt alle albums fra bandet. Forstå mig ret, jeg har stor respekt for bandet, og jeg har skam nydt de plader, jeg her på sitet har anmeldt og ikke mindst de live-koncerter, jeg har set. Det er jo svært ikke at blive revet med af Slipknots enorme energiudladning på en scene.

Dette blot som forklaring på den følgende liste, som måske er baseret på et noget snævert udvalg, når nu ikke hele bagkataloget kendes til fingerspidserne. Måske bliver det netop de åbenlyse valg? Lidt som dem, der går til Metallica-koncert og glæder sig mest til 'Enter Sandman' og 'Nothing Else Matters'. Sangene som måske har skabt den brede appel, men som intet siger om alt det andet gode, man som "ægte" fan kan dyrke, når alle sange i kataloget kendes til hudløshed. Eller også bliver det valg, hvor den sande fan må tage sig til hovedet i bar ærgrelse over alt det, jeg går glip af, når jeg kan vælge disse fem sange som favoritter?

1.  Gematria (The Killing Name)
Det her nummer har jeg elsket, siden jeg hørte det, da jeg skulle anmelde den stadig aldedes glimrende 'All Hope is Gone'. Fede riffs, god energi og et nummer, der trods sine 6 minutter ikke er for langt. Det er tungt, det er heftigt, og det har sågar riffs, som en dødsmetalglad gut som mig selv absolut kunne vende tomlen op til.

Albummet var desuden prydet af en yderst lækker booklet med fede fotos af bandet. Jeg var vild med pakken allerede inden cd'en var i maskinen, hvor dette nummer hurtigt fik vakt min interesse.



2. Wait and Bleed
Ja, her ved jeg godt, at jeg rammer det brede billede. Men det er et godt nummer. En god melodi, ikke sødsuppe, men gerne let dyster eller melankolsk, kan altid vinde mig over. Det er noget af det, jeg synes omkvædet i 'Wait and Bleed' kan for mig. Og hvor jeg kan lide det lange nummer under punkt 1, så er det også fedt, at der på under to et halvt minut kan leveres et så kort og effektivt nummer, som virkelig viser, hvad Slipknot kan udi groovy percussion, energiske riffs og rå syng-med-kvalitet.



3. The Burden
Et bonusnummer fra '.5: The Gray Chapter', som vi her på sitet kaldte et eksplosivt comeback. Når pladen er så fremragende, som vi beskrev den (hvis jeg altså skal tro min kollega her, for han kalder til gengæld 'All Hope is Gone', som jeg storroste, for "tomgang". Oh, well...), så kan et bonusnummer selvfølgelig også noget. Jeg er glad for den industrielle lyd og de storladne klange. Det er jo ikke fordi, Slipknot ikke har brudt grænser før, men der er alligevel noget friskt og legesygt på det her nummer. Dystert af helvede til og nogle simple melodier, som kastes ind i ny og næ, elegant som den velvalgte synth på Burzums track 'Dunkelheit'.



4. Gently
Sikkert et specielt valg, men jeg kan godt lide den tunge stemning i dette nummer og et tromme/percussion-beat, som minder mig lidt om lyden og stilen på trommerne i Tiamats 'Whatever That Hurts', selvom Slipknot lige twister den lidt her og sætter tempoet og groovet op hen mod slutningen.



5. Vendetta
Åh, den der intro lokker. Først et dødsmetalriff og så et herligt groove med en catchy vokal. Igen et nummer fra 'All Hope is Gone', som er det album, jeg endnu har hørt mest i Slipknots bagkatalog. Og så er der desuden masser af bøllekor: "hey, hey, hey!". 



"Are you ready for the time of your life?" spørger Corey Taylor undervejs. Om det bliver "the time of your life" på torsdag i Royal Arena for nogle af de mange fans, som skal til koncerten, må tiden vise. Men til jer, fansene, skal I i hvert fald herfra sendes afsted med ønsket om en fremragende koncert. Hvad end I har sange her fra listen på ønskesedlen eller ej.