Råfed old school
Populær
Coroners koncert på main stage bød på en blandet pose bolsjer af old school og groovy nu metal.
2. Internal Conflicts
3. Serpent Moves
4. Masked Jackal
5. Still Thinking
6. Metamorphosis
7. Die by My Hand
8. The Lethargic Age
9. Semtex Revolution
10. Gliding Above
11. Divine Step
12. Grin
Ekstranumre:
13. The Invincible
14. Reborn Through Hate
Coroner har aldrig været med på en ren thrash bølge, de har aldrig været helt trendy thrash. Med deres helt egen tekniske og progressive lyd og stil, var de et af de thrashbands, der skilte sig ud af mængden af wannabe big four bands. Med i hvert fald tre mesterlige album på samvittigheden, og en nådesløs demo med selveste Tom G. Warrior med på vokal, har Coroner sat deres præg på den europæiske thrash-scene.
De forsvandt dog i midten af 90'erne efter at have udgivet den lidet imponerende 'Grin'. Stilskiftet på denne plade faldt ikke i god jord hos en del hardcorefans, selvom de var blevet varskoet en anelse på forgængeren 'Mental Vortex', hvor bandet allerede indikerede, at det var på tide at udvide repetoiret og følge tidens musikalske udvikling.
Desværre resulterede det i en uløselig musikalsk identitetskrise, som så mange af de thrash-navne gennemgik i 90’erne, hvor de forsagede deres dejlige old school thrashrødder til fordel for et mere moderne og groovet udtryk. Så det var med både forventning og en anelse gru, at man mødte op på Main Stage for forhåbentligt at få sig et skud gammeldaws teknisk mædl, og helst ikke ’Grin’ af den dårlige slags.
Gysende groovy start
Man prøvede virkelig, virkelig hårdt på at lade sig rive med i Coroners indledende manøvrer, men desværre faldt det helt til jorden da de første groovy toner ramte publikum. Jeg er ikke typen der kan lide groove i min thrash, så det skar grusomt i ørerne da de efter en introsnas af 'Golden Cashmere Sleeper' slog sig på to numre fra 'Grin' lige i streg.
Bevares, begge var de veludførte, alle medlemmer spillede virkelig som gjaldt det livet, men det hele blegnede totalt da 'Masked Jackal' tonsede igennem og leverede det man havde ventet på; old school lir for alle pengene. "Worshipped by the masses", ja det skal jeg sgu lige love for!
Brølende brutal afslutning
Desværre vendte ’Grin tilbage 3 gange mere i løbet af koncerten, og forpestede sættet med Korn-vibes. Men på en eller måde blandede disse lettere nu metal-indslag sig fint sammen med resten af settet, så man gled næsten i ubemærkethed fra råfed old school til den diametrale modsætning, uden egentlig at stoppe med at rocke.
Det kan have haft noget at gøre med undertegnedes tilstand, samt de omkringståendes entusiasme, men det fungerede sgu på en underlig måde. Men ak, igen blegnede alle krumspring for at gøre 'Grin' lækker.
Ekstranumrene lagde loven for hvordan lortet skal lyde. Med en rasende og overbevisende brutalitet blev de to ekstranumre aftenens højdepunkt; den Celtic Frost agtige 'The Invincible' sammen med 'Reborn Through Hate', der lukkede ballet. Guddommelig lukker på trods af en ugudelig start.