Copenhell 23: Dagslyset tvangsfodret med mørke
Stemningen indfandt sig som med en hypnotisk kraft, og Spectral Wound fik spillet en form for mørke ind i den ellers solrige eftermiddag
Black metal nyder altid godt af nattens æstetik. Men med tæt på 80 bands på en festival, hvor koncerterne starter lige efter middag og de sidste er sat til omkring midnat, så er det svært at presse alle bands ind på de sene tider. Derfor måtte canadiske Spectral Wound lade mørket symbolisere gennem ansigtsmalingen og forsøge at spille publikum i den rette, mørke stemning alligevel.
Efter langvarig, ildevarslende støj fra guitarfeedback satte bandet endelig gang i musikken. Masser af smæk i stortrommepedalerne og tæsk til lilletrommen. Fræsende guitarer i tremolo-picking, så sangenes indbyggede melodiske tæft viste sit bid og satte gang i den stemning, som havde været så lækker at opleve ved nattetide.
Snigerstemning
Det var festivalens sidste dag, og selvom dagen endnu var ung, så var der også en stemning af, at det var nok at stå og lytte, let svajende til musikken eller nikkende anerkende bandets musik. Et velbesøgt show, men uden vild og voldsom pit mellem træerne ved Gehenna-scenen. Det var mere en koncert, man følte.
Og som lytter kom følingen med musikken da også snigende. Der er noget ensformigt i bandets musik, hvor elementerne, der gøres brug af er ret ens fra sang til sang og i øvrigt repeteres ivrigt. Samtidig er elementerne kendte, hvis man kan sin black metal. Det har hypnotisk effekt, og lidt efter lidt kunne man lade sig opsluge mere og mere i musikken, for selvom canadierne intet nyt har opfundet, så skal der ikke være tvivl om, at det de så gør med genrens velkendte elementer udføres uhyre fermt.
Et nummer som 'Frigid and Spellbound' ramte dybere i den hypnotiserede sjæl end andre sange fra sætlisten, og her er melodierne i riffene også lige lidt mere åbenlyse end i nogle af bandets andre numre. Syv minutters lækkerhed flankeret af hidsigt skreget black metal-vokal. Og så lige et mellemstykke til at få pulsen ned. Ja, det var ikke fræs det hele, selvom det var det overordnede udtryk. Spectral Wound var en velspillet fornøjelse i de tre kvarter, vi fik glæde af kvintetten. Kom endelig igen, meget gerne på et mørkt spillested.