Lige på og sort
Populær
Updated
Svenske Marduk leverede den mørke, metalliske vare i fuld ornat på The Rock. Det er sent da italienske Necrodeath går på. Klokken er 22 og publikum venter bare på at få en spandfuld, ondskabsfuld, svensk black metal smidt i ansigtet. Italienerne forsøger at live publikum op og starter hårdt ud med "Forever Slave", men der er ingen nåde at spotte blandt københavnerne. Kvartetten står overfor en nærmest umulig opgave, og selvom de slider hele 40 minutter, når de aldrig at få gjort noget nævneværdigt indtryk. Materialet er for tyndt, publikum for uoplagt og det smittede af på Necrodeaths optræden. Elendigt!
I topform
Da Marduk går på scenen 23.15 er der langt mere aktivitet blandt publikum. Salen er velbesøgt, og svenskerne styrer deres panserdivision med teatralske åbninger, den legendariske corpse-paint, læder, nitter og dødningehoveder. Horden æder Marduks image råt, som den også gjorde det på Wacken i sommers, og hits som "Burn My Coffin" og "Slay The Nazareth" viser med al tydelighed, at Marduk er i topform og leverer varen.
De skumle forud-indspillede intros bliver brugt til alle sangene denne aften, og Marduk serverer koldblodigt deres store hit "Panzerdivision Marduk" med militær præcision og effektuerer sangen på uhyggelig kort tid. Da bander slutter af med "Throne Of Black" er der gået en god times tid. Marduk trækker stikket, vandrer ned fra scenen og går målrettet mod deres omklædningsrum.
Her i black-metallens verden er der ikke tid til tant og fjas som ekstranumre og den slags ligegyldigt gøgl. Her spiller
man indtil man ikke gider mere, og så er det dét. Og tak for det. Marduk kører den hårde stil hele vejen igennem, og det er noget undertegnede godt kan lide.
I topform
Da Marduk går på scenen 23.15 er der langt mere aktivitet blandt publikum. Salen er velbesøgt, og svenskerne styrer deres panserdivision med teatralske åbninger, den legendariske corpse-paint, læder, nitter og dødningehoveder. Horden æder Marduks image råt, som den også gjorde det på Wacken i sommers, og hits som "Burn My Coffin" og "Slay The Nazareth" viser med al tydelighed, at Marduk er i topform og leverer varen.
De skumle forud-indspillede intros bliver brugt til alle sangene denne aften, og Marduk serverer koldblodigt deres store hit "Panzerdivision Marduk" med militær præcision og effektuerer sangen på uhyggelig kort tid. Da bander slutter af med "Throne Of Black" er der gået en god times tid. Marduk trækker stikket, vandrer ned fra scenen og går målrettet mod deres omklædningsrum.
Her i black-metallens verden er der ikke tid til tant og fjas som ekstranumre og den slags ligegyldigt gøgl. Her spiller
man indtil man ikke gider mere, og så er det dét. Og tak for det. Marduk kører den hårde stil hele vejen igennem, og det er noget undertegnede godt kan lide.
