Morbid Angel, Markthalle
PopulærMorbid Angel fejrede et flot comeback i bandet af forsanger David Vincent på Markthalle i Hamburg, hvor danske Hatesphere varmede op.
Pain Divine
Maze of Torment
Sworn to the Black
Blasphemy
Lord of All Fevers & Plague
Dawn of the Angry
Where the Slime Live
Blood on My Hands
Dominate
Immortal Rites
Day of Suffering
Evil Spells
Chapel of Ghouls
God of Emptiness
World of Shit (The Promised Land)
Englene svæver igen Så var tiden endelig oprindet. Kongerne var tilbage. Kongen selv - den oprindelige forsanger/bassist David Vincent, og ikke Steve Tucker, som en unavngiven musikside kaldte ham, da deres anmelder badede sin uvidenhed om en af death metals ypperste højborge offentligt (!) - var endda med denne aften. Med snart 20 år på bagen har Morbid Angel siden demoet ”Abominations of Desolation” fra 1986 (som havde David Vincent i producerrollen), hvorfra hovedparten af klassikerne på "Altars of Madness" også stammer fra, skiftet flittigt ud i folden. Vincent trådte ind i bandet forud for denne skive og satte derefter sit klare præg på death metal, som vi kender stilen i dag.
Den store genistreg fra Morbid Angel, denne aften, var, at de udelukkende serverede materiale fra de fire første albums til den sultne horde, der troligt labbede det hele i sig uden at stille spørgsmål. Lad dette være en lærestreg til udbrændte bands som Metallica og Manowar; at ”det gamle lort” holder, mens det nye må udelades, når der skal være knald på! At Vincent naturligvis har flere grunde til helst/udelukkende at ville spille sit ”eget” materiale er forståeligt, og vi blev banket tilbage i salen, da ”Rapture” blæste ud af højttalerne efterfulgt af ”Pain Divine” og ”Maze of Torment”. Den ellers tidligere blonde frontmand Vincent så, efter sit ca. 10 års fravær (bl.a. som en del af sin kones S/M rock projekt Genitoturers), dog ikke så slidt ud som de gamle medlemmer Trey Azagthoth og Pete Sandoval, og han spottede et trendy goth look med sort hår, fipskæg samt en latex-trøje med påsyet pentagram. Det står lysende klart, at de to førnævnte, om end deres ry som nogle af branchens bedste musikere, siden Vincents afgang har manglet en frontmand med karakter og hjerte til at give bandet en visuel front, der kunne gøre dem til mere end bare et fedt liveband.
Dette suveræne old school set bød bl.a. også på ”Evil Spells”, ”Chapel of Ghouls” og ikke mindst publikumsfavoritterne “God of Emptiness” og “ Where the Slime Live”. Med så godt et set er det nærmest blasfemisk at tale om, hvad der eventuelt manglede, men skulle undertegnede sige noget, der kunne have bragt showet op på det fuldendte stadium, så ville ”Blessed Are the Sick” have været en god start. Men fuld kredit til alle englene for et fedt ”comeback” show, og lad os da så håbe, at Vincent bliver i folden denne gang!