Copenhell 23: Amputeret lydbillede
Guitardetaljerne havde fordel af en overordnet manglende bund i Aborteds tekniske grindbesmittede dødsmetal, men det samlede indtryk havde ikke.
Det belgiske dødsgrind-band Aborted, hvis hjemmesideadresse goremageddon.be siger en hel del om, hvad man kan forvente sig af det lyriske univers, har besøgt Danmark mange gange. Men i Copenhell-regi var det belgiernes første besøg. Sven de Caluwé, bandchef, vokalist og eneste tilbageværende medlem siden starten helt tilbage i 1995, havde stillet et hold, så truppen på scenen bestod af i alt fire personer. Det betød med andre ord, at bandet rejste uden bassist.
Om den manglende bund fra en bassist gjorde, at der blev forsøgt at hive så meget bund ud af anlægget, at det måtte kapitulere i begyndelsen, er ikke til at sige, men ikke desto mindre forsvandt lyden kortvarigt et par gange. Bandet så uvidende ud om situationen eller også havde de gode pokerfjæs, men hos publikum var der ikke meget lyd tilbage. Det var ikke helt som hos The Hellacopters sidste år, hvor baggearet trods alt stadig spillede, da de store højttalere blev stumme. Nej, belgierne kører et digitalt setup som fx Kemper, og uden et væg af forstærkere og højttalere på scenen, så kunne trommerne blot høres svagt og læg dertil lidt lyd fra medlemmernes monitors.
Klar guitarlyd
Det forblev heldigvis kun i starten af koncerten med den slags forstyrrelser. Bandets dødsmetal med de smadrende grindelementer har en vis sværhedsgrad, og heldigvis gik trommer og guitarer klart igennem, så detaljerne virkelig kunne høres og nydes. Om det hjalp til, at der ikke var bas, skal ikke kunne afvises, men i hvert fald kunne man med lethed nyde og få alt med af de detaljerige riffs.
På et sted som Copenhell, hvor det ikke vil være alle i mængden, der kan Aborteds katalog til hudløshed, så var det til gengæld måske ikke mærkeligt, at bandet fik mest fat i publikum, når der blot blev riffet med simple pumpestykker. Og da først publikum var mere med, så kunne der dikteres fra scenen. Aborted ville have gang i dagens første wall-of-death. De fik en wall-of-death, men om det nu var dagens første er så spørgsmålet.
Lars og bæstet
Sven de Caluwé fik pleaset det danske publikum med en hilsen til Baest, og selvom han viste lidt mindre af sin vante, maniske "vinken" med hænderne, når musikken var vildest, så var det stadig klassisk ham med lidt humor. Da han ville have lidt mere gang i publikum blev der peget på en tilfældig i en Death t-shirt som i en underforstået, du må da forstå være helt med her, og så tilføjelsen "I know it's Lars", for det hedder herrerne i landet jo her.
Det blev ikke den bedste Aborted-koncert på dansk jord, omend den var teknisk velspillet i vanlig klasse. Lidt ekstra bund havde simpelthen gjort underværker. Det er muligt, at der lå noget på et backingtrack, men det virkede ikke som med en live-bassist, og uanset hvad, så var der ikke tryk fra den dybe rumlen i de store højttaleranlæg.