AMF'12: Slitage på stemmebåndene

Populær
AMF'12: Slitage på stemmebåndene

Fear Factory er ikke længere de nye drenge i klassen og det kan mærkes på en slidt vokal. Men de formåede alligevel at skabe en fed stemning og gav en fest.

Kunstner
Dato
02-11-2012
Trackliste
The Industrialist
Recharger
Shock
Edgecrusher
Fear Campaign
Linchpin
New Messiah
Martyr
Self Immolation
Demanufacture
Self Bias Resistor
Zero Signal
Replica
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Fear Factory har de sidste 10 år været en sælsom størrelse for undertegnede. Jeg er fra den generation, der er vokset op med bl.a. mesterværket ‘Demanufacture’ og derfor egentlig er ret glad for bandet. Men det sidste årti er jeg efter hver koncert gået derfra med en noget ambivalent følelse. Musikken er fed. Burton C. Bells stemme knap så fed. Den har tværtimod virket tynd som pergamentpapir. Det skulle vise sig, at showet på Studenterhuset i Aalborg denne fredag aften ikke ville blive meget anderledes.

Koncerten starter ellers ud med et brag. Kæmpe lydtryk og øjeblikkelig respons fra salen, der hurtigt begynder at rocke med til de industrielle rytmer, der er Fear Factorys varemærke. Bandet har kommandoen og styrer salen med det samme!

Men Burton kan ikke synge. Det går an, når han skal råbe og brøle teksterne, men passagerne med klassisk sang volder ham tydeligt problemer. Jeg arbejdede mig helt op foran for at stå så tæt på ham, som muligt og det er helt tydeligt, at han har vanskeligheder ved at komme igennem de vers. Ud fra den lyd, der rammer salen er jeg endda en smule bekymret for, om han får lidt hjælp fra autotune. For det lyder ikke godt!

Musikken er som sagt god. Dino Cazares’ voluminøse krop og fingre styrer den syvstrengede guitar med usvigelig præcision igennem fanfavoritter som ‘Shock’, ‘Edgecrusher’ og sågar også de nyere numre fra den seneste plade ‘The Industrialist’, som Burton flere gange pushede fra scenekanten.

Der skete dog også ting og sager ude blandt publikum. Masser af moshing, fælleshop og arme i vejret. Stemningen var elektrisk. En enkelt publikummer fik da også en kortslutning. For under sangen ‘New Messiah’ blev en af vores flittige brugere, ‘agony’, ufrivilligt fanget i en ond moshpit, hvor en enkelt tilskuer begyndte at bruge vold mod de andre. Kort tid derefter blev den voldelige tilskuer heldigvis eskorteret ud af salen af sikkerhedsvagterne. Som det kan læses lidt nede i denne artikel, så blev voldsmanden efterfølgende varetægtsfængslet idet han fortsatte sine ugerninger mod både dørmænd og politi.

Så kunne festen fortsætte, hvor der i en dampende hede blev sunget med på samtlige vers og omkvæd oppe foran. Der var en fed atmosfære i salen og Fear Factorys første koncert i Aalborg blev sådan set en sejr for bandet. Også selvom vokalen ikke er i verdensklasse. Med ‘Replica’ som afsluttende sang kunne Fear Factory tage fra Aalborg Metal Festival med endnu en koncert, hvor mit indtryk ikke har ændret sig en tøddel. Bandet er godt, sangene ligeså, men Burtons stemme er slidt. Det ødelægger helhedsindtrykket, desværre.