Copenhell 2018: Sikker svensk dødsmetalsejr
PopulærKonferencieren kunne måske ikke helt At the Gates' genre. Den kunne bandet dog selv, og de gav en knusende sikker opvisning i melodisk dødsmetal, som de selv skabte den.
2. Slaughter of the Soul
3. At War With Reality
4. A Stare Bound in Stone
5. Cold
6. The Circular Ruins
7. Death and the Labyrinth
8. Under a Serpent
9. The Chasm
10. Heroes and Tombs
11. Nausea
12. Suicide Nation
13. The Book of Sand (The Abomination)
14. Blinded by Fear
15. The Night Eternal
"Grym thrash-metal fra Göteborg" fik konferencieren sagt, da han skulle introducere At the Gates for Copenhell. Det var måske ikke så heldigt, idet bandet netop er kendt for at være gudfædre til den genre, der kom til at hedde melodisk dødsmetal. Det fik Carsten Holm dog rettet op på efter koncerten, og bandet lod sig da heller ikke påvirke af den lettere aparte intro, for de gik på scenen med krum hals og sparkede festen i gang med titelnummeret på deres seneste plade, 'To Drink From the Night Itself', der just er udkommet her i foråret.
Man kunne fristes til at tro, at bandet udelukkende læner sig op ad deres legendariske materiale fra midten af halvfemserne, da de blev kæmpestore med 'Slaughter of the Soul', men med fire sange fra den nye plade og fire fra den forrige 'At War With Reality', bestod eftermiddagens koncert af flere nye end gamle sange. Det må siges at være en streg under bandets klare intentioner om ikke kun at lave comeback for at tjene fedt på deres fordums storhed, men også for at servere ny, vedkommende dødsmetal.
Lige præcis det sidste gjorde de denne eftermiddag på Hades. Allerede under de første par numre brølede folk igennem, og særligt ved 'At War With Reality' fik de åbnet en circle pit, der kun blev større, som numrene skred frem. Ved 'Under a Serpent Sun' sugede den hele den forreste del af pladsen ind i hvirvelvinden af energi og ekstase, og den rutinerede optræden blev cementeret med forsanger Tomas Lindbergs udstråling, der smittede hele pladsen og sørgede for, at alle var engagerede og med i festen.
Nok er bandet og dets klassiske svenske lyd kopieret til hudløshed, og genren nærmest ødelagt af kopister, men originalerne fornægter sig ikke, og denne eftermiddag gav de en sikker opvisning i, hvorfor de med rette kaldes ophavsmænd til melodisk dødsmetal. De var med til at skabe genren for mere end 20 år siden og er stadig nogle af de bedste ambassadører for lyden. Uagtet den syndflod af ligegyldigheder, der siden er strømmet ud af pladeselskabernes desperate forkontorer i forgæves forsøg på at slå mønt på At the Gates' opfindelse. Det gør svenskerne stadig bedst selv, og det beviste de på Copenhell 2018 og fik dermed rettet op på den jævne præstation, de leverede på samme scene i 2015.