Attitude, sejrsherrer og festaber
Populær
Det blev The Rocks tilbud om Invisius, Aphyxion og Mordax på scenen som blev valgt på trods af, at ligeledes københavnske Beta også bød på smæk for skillingen.
Der var lunt i klippekælderen allerede inden, at de forskellige aktører skulle til at give den gas og svede energi ud i litervis. Stedet var ikke just proppet, men det var nu ganske hæderligt besøgt alligevel - især med tanke på, at der sikkert også var en del headbangere til The Burning og By The Patient på Beta.
The Rock lagde ud med Mordax, som talte om en kommende debutskive, når de altså ikke gav sig i krig med en art dødsmetal med melodiske tendenser og en sej oldschool-fornemmelse over sig. Attituden var "på" og med undtagelse af trommeslageren, så prøvede alle medlemmer at stå på scenens yderste bræt for at nå så tæt på publikummet som muligt.
Mordax fik vist, at der nok skal blive brændt noget godt materiale ned på en skive en gang i den nærmere fremtid.
(karakter: 3)
Cementerede retten til sejr
Sidst denne anmelder overværede Aphyxion, virkede det lidt stift i det, og i en lyd, der ikke gav plads til detaljerne. Det var til RMF i år (læs HER!), men alligevel kunne en styrke anes i bandet, og den styrke gav dem siden sejren i WOA Metal Battle i år. Ligesom de må have arbejdet for den sejr, arbejdede de hårdt på The Rock denne aften.
Aphyxion rykkede godt og var et meget energisk band at overvære. Guitaristerne skulle lige vænne sig til scenens udformning for uden aftaler om vigepligt rendte de nærmest ind i hinanden flere gange. Det var gejsten og spilleglæden, som fik bandet til at drøne rundt. Man kan stadig godt ønske sig lidt mere vokalvariation, selvom Michael trængte godt igennem denne aften, men det lyder bare så fedt med guitaristens hysteri indover, så det burde udnyttes mere end "sjældent".
(karakter: 4)
Pop før moshpit
Til en popsang som intro rystede knægtene i Invisius ballerne inden de skulle byde en lille men dedikeret pit op til metaldans. Der var ingen tvivl om, at drengene har stået på scenen før, for der blev gået rutineret til den. Tight og energisk fremført.
Det blev leveret med glimt i øjet og stemningen steg som bandet fik hældt Jim Beam (vistnok...) og Fiskefjæs indenbords. Hits som 'Edge of Hostility' blev fremført fra den udmærkede debutplade, men der blev også plads til nyt som 'Point Hollow'.
Staccato-riff-bombningen blev lidt ensformig i længden samtidig med, at det showmæssigt stod lidt i stampe på scenen, men så var der jo fed leadguitar og massivt trommespil at nyde i stedet. Der gik meget fest i den, hvilket ikke er skidt, men det slog over i decideret fjol til tider. Nuvel - Invisius sendte i hvert fald et publikum videre til (yderligere) kampdruk og fredagens nattefest.
(karakter: 3)