Autentisk AC/DC-nostalgi
Populær
AC/DCs allerførste sanger, Dave Evans, gav sin første koncert i Skandinavien i Trondheim i weekenden. Devilution var på til en sand schlagerparade af AC/DC-klassikere.
I 1954 blev Dave Evans født i walisiske Carmarthen. Som knægt emigrerede han med familien til Sydney, Australien.
I 1973 fandt han sammen i et band med bl.a. rytmeguitaristen Malcom Young (ex-Velvet Underground - det australske, jeps), der senere indrullerede dennes lillebror, leadguitaristen Angus Young. Samme år spillede de deres første koncert. Bandet AC/DC var født.
Flere gigs fulgte i det australske klubmiljø, og i 1974 indspillede AC/DC deres debut single ’Can I Sit Next To You, Girl’ (med ’Rockin' in the Parlour’ som B-side),
Kort efter kom Dave Evans til at dele et par håndmadder ud i til bandets turmanager (fortæller legenden) og han blev straks erstattet af bandets chauffør, Bon Scott.
Resten er som bekendt historie: AC/DC blev et af rockens allerstørste orkestre og Dave Evans en historisk figur, hvis karriere har foregået på absolut undergrundsniveau, primært down under. Dels i bandet Rabitt, dels som solist
Første optræden i Skandinavien
Men, i lørdags den 2. juni 2012 stod Dave Evans så på scenen til sin første optræden i Skandinavien nogensinde (!).
Sammen med det lokale band Barbed Wire skulle han åbne både Trondheim Rock 2012 og bandets otte koncerters Norges-turné i juni.
Lidt efter klokken 19 gik bandet på scenen i den lille kombinerede bar og koncertklub Klubben, foran cirka 150 AC/DC-lystne freaks, som var kommet for at opleve det meget sjældne syn af legendernes originale frontmand.
Konceptet klart og uden raketvidenskabelige elementer: en lille times eksercits i AC/DCs 70'er-repetoire, både det Evans selv nåede at fremføre og det Bon Scott udødeliggjorde.
Sparsomt stemmebånd, kultisk sætliste
Det er ikke alverden til stemmebånd, Dave Evans har tilbage i dag, og det har han heller aldrig haft, men hans entusiasme for sagen fejlede intet, og det gjorde sætlisten absolut heller ikke.
Han begyndte med sine "egne" tidligste AC/DC-numre, ’Can I Sit Next To You, Girl’ og ’Rockin' in the Parlour’ (!), og så var det ellers derudaf i mere velkendt old school-terræn med ’Jailbreak’, ’TNT’ og ’Rock'n'Roll Singer’, som hurtigt piskede Klubben op på højeste festniveau. Desuden var der den ret glemte ’Soul Stripper’, som stod overraskende godt frem anno juni 2012.
Dave Evans hyldede også sin forlængst afdøde afløser i numre som ’Hell Ain't a Bad Place To Be’ og ’Whole Lotta Rosie’, og i de uundgåelige hits ’Highway To Hell’ og ’Let There Be Rock’, som lukkede det entusiastisk nørdede AC/DC-sæt af.
Der faldt også et par anekdoter af undervejs, blandt andet introducerede Evans ’Baby (Please Don't Go)’ som det nummer, hvor han begyndte at bære lille Angus rundt på sine skuldre oppe på scenen. En tradition som den aktuelle frontmand Brian Johnson fører videre den dag i dag på alverdens multiarenaer i ’Let There Be Rock’.
Og ja, kuriositeter og nostalgi var den bærende drivkraft i Dave Evans & Barbed Wires sæt, som selvfølgelig var et AC/DC-show og så alligevel slet ikke.
For ingen andre swinger jo som AC/DC. Barbed Wire (med rytme- og leadguitar, bas, trommer, naturligvis) var mere pågående og powerfulde end egentlig groovy og sjælfulde à la the real deal, mens Dave Evans var mere rustent og hæst syngende end sexy snerrende som Bon Scott.
Konteksten og kærligheden
Men det var rocket lørdagsunderholdning på et bundsolidt plan, hvor kærligheden til AC/DC blev erklæret og dyrket af manden, der var lagde den første spæde røst til Young-brødrenes rock'n'roll-udladninger.
Det var sgu stort, og dette, hele konteksten og selve Dave Evans' tilstedeværelse var sateme en særlig oplevelse for en gammel AC/DC-fan som Deres udsendte. De unge nordmænd rundt omkring mig så ikke mindre glade ud.
Ej heller Dave Evans, der jo ellers er gået glip af noget af en rock-karriere. Men ikke megen bitterhed at spore hos den gamle frontmand, eller også var det bare dedikationen til AC/DC-universet, der manede bitterheden langt under mulde denne gode rock'n'roll-aften i Trondheim.
I hvert fald alt rigeligt til lige at hive en ekstra stjerne hjem til den gamle rock'n'roller og hans langt yngre norske backingband.