Rutineret østrigsk dødsfest
Populær
Der var mest gang i pitten til Vital Remains, men det var Belphegors seje, solide og professionelle fremfærd, der alligevel tog flest kegler i Pumpehuset lørdag aften.
In Blood - Devour This Sanctity
Gasmask Terror
Belphegor - Hell's Ambassador
Black Winged Torment
Lucifer Incestus
Pest and Terror
Conjuring The Dead / Pactum in Aeternum
Bondage Goat Zombie
Totenkult - Exegesis Of Deterioration
Bleeding Salvation
Det var en fornem dødspakke, der ramte det juleinficerede København i lørdags. Opvarmning fra engelske Ethereal og dernæst polske Hate, som i manges øjne fint kunne have ligget højere på plakaten. Omkring klokken 22 burde amerikanske Vital Remains have gået på, men det blev en god bid senere, da bandet oplevede tekniske problemer.
Det fik dødsmetalensemblet uheldigt fra start, specielt fordi der fra scenen blev klaget over, at der ikke kom nogen op og hjalp dem. Selvom der sikkert var tale om lejet gear, så burde bandet nok selv kunne finde ud af at få lyd ud af guitarforstærkerne. Det var nemlig ikke kun lyden fra forstærkerkabinet til PA-anlæg, der manglede. Nej, guitarerne sagde absolut ingenting, og der burde de ellers dygtige guitarister jo nok vide, hvilke knapper der skal aktiveres for at få lyd, sådan at løsning af eventuelle problemer bliver lydmandens ansvar. I salen blev der straks mumlet om, at det var værre end Myrkurs problemer med jack-kabel på Roskilde Festival.
En joke, og så kører det
Men om ikke andet, så fik man da en joke fra frontmand, Brian Werner, mens man ventede. Noget med diverse morderes forklaring på at blive optaget i helvede hos Satan. Mens Jeff Hanneman ikke havde brug for at forklare sig, det var blot "Skrid fra min trone!" Lyden fra guitarerne blev fundet frem, og så kom sættet i gang med formidable 'Icon of Evil' fra 2007-albummet af samme navn. Og fra det sekund var der gang i pitten i en sådan grad, at Brian Werner forevigede optrinnet, og han så også svært tilfreds ud, som om dette levede fuldt ud op til forventningerne fra tidligere besøg i København.
Lyden kunne godt have været bedre, men det var dog stadig let at høre, at selvom guitaristerne ikke selv kunne løse forstærkerproblemet kort forinden, så var teknikken på selve instrumenterne absolut i top. Selvom endnu en klage blev skudt af sted: Der skulle mere frontlys til, så de kunne se, hvad de spillede. Svaret på forespørgslen kom promte fra lydmanden og en ualmindeligt sløv lysmand: "They're broken". Sjovt nok virkede de fint, da Belphegor gik på, og de havde også virket under de tidligere bands.
Vital Remains' brutale musik og især de tørre tæsk, som trommerne fik, satte gang i publikum, som på de forreste rækker var aldeles aktive. Selv når der var allermest lir fra guitarlejesvenden Dean Arnold til venstre på scenen og bandstifter Tony Lazaro til højre, hvor melodierne kom fornemt i front, så voldsomhederne kun kom fra trommer og bas, var der stadig dødshunger og fest. Det var under dette sæt, at der var flest gæster samlet foran Pumpehusets lille scene denne aften. Det var derfor ekstra ærgerligt, at det kun blev til akkurat en halv time fra amerikanerne, der måtte skære af sættet på grund af den lange seance med at løse de tekniske problemer, men det blev heldigvis også til 'Scorned' og et udmærket indblik i nyt materiale med nummeret 'In a World Without God'.
Opbakning til hovednavnet
Det kan godt være, at der var lidt færre folk i salen til Belphegor, på en egentlig velbesøgt aften, men til gengæld blev bandets rutinerende fremfærd belønnet lige fra start. Det østrigske band med en forkærlighed for sadomasochistiske emner, gasmasker, kranier og deslige fik allerede inden start et taktfast "Belphegor! Belphegor! Belphegor!"-kor at høre fra fansene.
Frontmand Helmuth og co. var malet i ansigterne som forventet og havde medbragt lidt ekstra lys og en lysmand – eller snarere lyskvinde – der var noget mere ferm til en stemningsskabende og passende belysning til bandets finurlige blanding af dødsmetal og black metal, der oser af atmosfære. Den raspende vokal med lejlighedsvise dybere brøl lød som på skive, og mellem numrene var ordene korte og velvalgte og med en tilpas mængde tysk accent på. Der blev i disse snakke ikke veget meget fra den rå vokal i numrene, og selv de muntre latterudbrud, som frontmanden ytrede sig med et par gange, blev fremført med distortet og growlende vokal. Og det understregede egentlig en væsentlig ting om bandet: Der bliver ikke gjort noget halvt. Hele setuppet var uhyre rutineret og professionelt.
Stærkt, men uden overraskelser
Lyden var heller ikke her perfekt, men bandets levering var knivskarp, så det var nærliggende at tro, at det sidste, der manglede, kunne henføres til et lidt utaknemligt rum at lave lyd i. Og det skal heller ikke forstås, som om det var dårlig lyd, slet ikke, og det var nemt at synge med på sange som 'Gasmask Terror' og 'Bondage Goat Zombie', inden festen blev afsluttet med ekstranummeret 'Bleeding Salvation'.
Belphegor kørte som en velsmurt maskine. Overraskelser var der ingen af, og sceneshowet begrænset, men det var musik med næven i vejret, og var man i forvejen glad for bandet, så fik man absolut, hvad man kom efter, selvom showet ikke vil gå over i historien. Mindre kan også gøre det. Det var en glimrende dødsmetal-aften i København.