Britisk hattrick
Populær
Heights og While She Sleeps udspillede hovednavnet denne aften. Lyden var hele vejen igennem absolut i top, og det medvirkede til en gennemført koncertoplevelse.
1. The Bitter End
2. Alpha Omega
3. Day In Day Out
4. Dethroned
5. Learn to Live
6. Daybreak
7. Follow the Water
8. Numbers Count for Nothing
9. Delete, Rewind
10. Outsider Heart
11. Devil's Island
12. Early Grave
13. These Colours Don't Run
While She Sleeps:
1. Dead Behind The Eyes
2. The North Stands For Nothing
3. This Is The Six
4. Our Courage, Our Cancer
5. False Freedom
6. Crows
7. Seven Hills
Da Heights gik på scenen var blokken allerede fremme, de fiktive anmelderbriller mast professoralt fast på næseryggen og fordømmelsen oppe af tasken. Der måtte dog hurtigt gøres plads til alle tre ting i tasken igen, for Heights havde fra første anslag attitude, skarphed og noget på hjerte, hvilket de leverede med en smittende overbevisning. De er unge, eftertænksomme og rebelske uden at være platte, og man må tage hatten af for London-drengene der som det eneste nationalklenodiske islæt havde medbragt det pæne britiske udseende. Det fik musikken hurtigt rådet bod på, for lyden var møgbeskidt, og man må sande, at growl og sang med London-accent sgu altså er lidt indtagende.
While She Sleeps var endnu en pille af en vis virkning og bekræftede, at support i stedet for ren ventetid kan være virkelig interessant. Publikum kvitterede også med genkendelse af numrene trods det korte sæt, og i det hele taget var stemningen i Pumpehuset ganske euforisk. Klange og vokal blev en anelse tungere end da Heights spillede, men stadig med melodien vajende højt over lydtrykket, og igen blev varen leveret overbevisende.
While She Sleeps er båret af en stærk vokal og i de tungeste momenter kan man sagtens se Lawrence Taylor være mere interessant som frontmand i en dødsmetalkonstellation. Lige nu er han med resten af While She Sleeps blot en fed og tungere version af Linkin Park. While She Sleeps havde et virkelig velfungerende backingtrack, som var et fint supplement til en veludført optræden. Publikum råbte på mere, og ’Seven Hills’ fra det netop udsendte debutalbum ’This Is The Six’ vred endnu et skud energi ud af en tændt skare og fastslog at While She Sleeps er en flok fyre man skal holde øje med. Efter endt opvisning var Pumpehuset på sprængfarlig vis klar til Architects.
Etceteracore
På rygebalkonen i pausen blev der sat ord på den fælles stemning inde i Pumpehuset, om end formuleringen kunne have været anderledes, men klientellet er jo hvad det er, når der er ungt kød på scenen. Ikke desto mindre ramte en piges: ”Fuck, hvor er jeg bollet lige nu” fornemmelsen meget godt (idet jeg antager, at hun refererede til koncertstemningen, men hvad ved jeg?), og Architects havde dermed nemt spil, da de gik på scenen for at cementere en ny æra. Deres seneste udspil ’Daybreaker’ udkom i maj 2012 på Century Media og bliver fulgt op af igangværende ’The Daybreaker Almost World Tour’ som bragte dem forbi Pumpehuset på en flad torsdag. Architects har haft talrige mærkater på sig, som mathcore, progmetal, posthardcore, techmetal, og deres album bærer præg af at de har haft forskellige bandmedlemmer gennem tiden. Men som vor anmelder her nævner om albummet ’The Here And Now’ fra 2011 er det mere passende, og overskueligt for den sags skyld, at kalde det etceteracore (–core derudaf), for hvad fanden skal man snart mene? Der må være heavy metal, døj, prog og black, og alt hvad der ikke passer herunder kan puttes i core-blenderen eller kaldes ekstremmetal.
Men for at gøre sovsen helt brun på forståelig vis, var koncerten i Pumpehuset et decideret metalcore-show, og det er stilen som Architect hovedsageligt ligger inden for, selv om sætlisten bød på både nyt og gammelt. At de har turneret og spillet på kryds og tværs med vennerne fra hjembyen Sheffield, Bring Me The Horizon, cementerer vist genreplaceringen meget godt ,og netop deres signaturprægede breakdowns er heller ikke Architects fremmede. Hvorfor? Fordi det virker!!
Architects var til forskel fra de to andre bands mekaniske, massive og til tider sjælsforladte i deres maskinelle udførelse. Det er også dette element, der gør musikken knivskarp, og nogle gange virker det, andre gange ikke. Architects reddede aftenen med valg af sætliste. Energien i lokalet øgedes gradvist, men sikkert, og de gange koncerten føltes jævn og uinteressant, fik niveauet et nøk opad. Lys of lyd arbejdede sammen som et spand heste med lydmixet som bærende element. Ikke en finger at sætte på dét. Men trods Architects’ sikre produkt og hårdtslående udtryk, så trak Heights og While She Sleeps med deres ubøjelige attitude og musikalske dynamik vinderkortet denne aften.