Signifikant udvikling

Cabal

Det er svært ikke at have høje forventninger til en aften med Cabal og Unseen Faith. Heldigvis blev størstedelen af forventningerne realiseret. 

Kunstner
Titel
+ Unseen Faith
Spillested
Dato
03-11-2018
Karakter
4

Det er en fornøjelse at opleve to danske core-orienterede bands nærmest fylde Beta. Intet mindre. Men hvis man er til genren, var der heller ikke grund til ikke at møde op lørdag aften, da Cabal og Unseen Faith gæstede det intime spillested. To bands, der begge er vokset meget de senere år.

Potent afslutning
Den århusianske band er stadig ungt, men de er især vokset siden udgivelsen af 'Yokebreaker' i 2015. Fuldlængde-debuten ’Waver’ fra 2017 gav bandet solid ballast og nok materiale til at kunne turnere med en fornuftig sætliste. Og som bandet spillede lørdag aften, var det også tydeligt, at århusianerne var vokset på scenen. Der var ingen nerver eller kritisabelt fejlspil, blot intensitet og glæde ved at stå foran et Beta, der allerede fra koncertstart var pænt fyldt.

Sikkerheden i bandets eget materiale var ligeledes tydelig. Der herskede ingen tvivl om, at numrene efterhånden er blevet gennemtæsket på scenen. Måske til en grad, hvor det momentært er blevet kedeligt for Unseen Faith at fremføre numrene. Det er efterhånden tydeligt, hvilke numre der stadig skaber spilleglæde, og hvilke der nærmere er endnu en dag på kontoret. Således startede aftenens førstr koncert noget fladt. Et af de indledningsvist største højdepunkter var Christian Jensens udvikling fra kompetent klippe bag bassen til støttevokal for Alexander Eriksens potente brøl. Det gav numrene mere fylde og sandsynligvis også mere overskud til Eriksen.

Den noget lunkne start påvirkede desværre publikum, der virkede vagt engagerede om end interesserede. Som koncerten skred frem, fandt Unseen Faith dog energien frem, og det var helt tydeligt, at energien på scenen havde en afsmittende effekt på publikum. ’S.O.S.’ blev leveret nådesløst og intenst som startskuddet for koncertens tre afsluttende numre, der alle var en fornøjelse at bevidne. Når Unseen Faith for alvor lukker op for de gode kompositioner og energiniveauet, er det svært ikke at blive revet med. Afslutningsvis fik vi naturligvis ’Dystopia’, der stadig er et brag af et nummer. En potent afslutning, der opvejede den lidt haltende indledning.

Moshpit galore
Aftenens hovednavn behøver ikke megen introduktion. Den danske kvintet har velfortjent fået meget opmærksomhed det seneste år. Debut-udgivelsen er af international karakter, og det var bandets koncert på Beta også. Til trods for at forsanger Andreas Bjulver Paarup havde skiftet den ellers charmerende sort/hvid-prikkede skjorte ud, som han havde båret, da han kort gæstede Unseen Faith på scenen, tog det kun et enkelt nummer for ham og bandet at få startet aftenens første pit. En pit, der nærmest fortsatte gennem hele koncerten.

Om end skjorten havde været et hyggeligt indspark, havde det uden tvivl ødelagt mystikken. Cabal har været dygtige til at arbejde med samme udtryk gennem deres karriere i en grad, hvor de dystre kult-elementer efterhånden begynder at være essensen af bandet. Det bliver dog aldrig rigtig dystert, til gengæld bliver det rigtig tungt, og der var gennem koncerten rig mulighed for at svede i pitten. Det var intenst og voldsomt. Musikken såvel som publikums reaktion på den. Kun sjældent var der ophold og mindre interessante passager. Men alt andet lige havde det klædt bandet at arbejde mere med kult-elementerne og gøre dem til en del af showet. Denne aften er Cabal blot fem gutter på scenen, der har en god aften. Det bliver aldrig rigtig mystisk.

Visuelt var Cabal måske ikke nogen speciel oplevelse. Musikalsk var der til gengæld masser af gode oplevelser. Som med Unseen Faith er der ingen tvivl om, at Cabal efterhånden er en sammenspillet enhed, der virkelig kan spille publikum helt ned. Med få undtagelser var sætlisten særdeles afbalanceret. Selvom lyden i den lille sal aldrig rigtig blev helt fantastisk lørdag aften, var det en fornøjelse af blive trukket igennem bandets stærke, men stadig begrænsede bagkatalog. Intensiteten var til at tage og føle på gennem store dele af koncerten.

Med undtagelse af nogle generelle lydproblemer viste Beta sig fra sin bedste side. Alligevel blev aftenen aldrig helt det bombardement af en sanseoplevelse, man kunne have ønsket. Det var tydeligt, at begge bands stadig er unge. Selvom de begge har udviklet sig signifikant i løbet af kort tid, havde begge perioder, hvor koncerten blev mindre interessant. Hvor pitten satte farten ned, inden adrenalin-indsprøjtningen fandt sted. For Unseen Faiths vedkommende var det i begyndelsen, for Cabal var det i midten af koncerten.

Me alt andet lige fik publikum en god oplevelse og to koncerter, der havde flere højdepunkter, uden at det nogensinde udviklede sig til ren ekstase.