Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted

Populær
Updated
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted
Copenhel 2015: Rock med hjertet på rette sted

SEA var skam imponerende og fik vist, hvorfor de er blevet hyldet så meget på det sidste, da de fredag indtog Pandæmonium. Men musikkens mange stille passager virkede let søvndyssende ovenpå en hård førstedag på Copenhell.

Kunstner
Dato
19-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det københavnske rockband SEA er fortjent blevet hyldet efter den fornemme debut, som trækker veksler på alt godt fra historien og bliver til et hard rock-inficeret Thin Lizzy-twin-guitarbæst med en god snert NWOBHM. Forventningerne var derfor store til bandet, som sikkert har kigget nervøst mod himlen, da det kort forinden stod ned i stænger, som skulle pladsen symbolsk forvandles til et hav.

Men det klarede op, og en del mennesker havde fundet frem foran scenen til trods for det ugudeligt tidlige spilletidspunkt kl. 12.45. Bandet lignede sig selv, som man har set dem på bandfotos og ved andre koncerter i det københavnske rock- og metalmiljø. Det vil sige et meget autentisk billede af et rockband, der ikke spiller en rolle, men bare er sig selv og dermed bare udstråler den ROCK, de lever og ånder for.

En ad gangen gik bandet på scenen, som det også kendes fra større bands, og hvert medlem fik en fin applaus med fra de fremmødte. Lyden var generelt rigtigt god, og musikken blev fremført til noget nær perfektion. De lirede dobbelte guitarløb klingede så frisk som et nostalgisk tilbagekig i rockhistoriebogen kan lyde, mens trommerne var solide og medrivende. Vokalen var herligt melodisk og varieredes mellem imponerende high-pitch og noget, der var lidt mere snerrende og rock-bidsk. Der var sekvenser i midten af sættet, hvor stemmen måske virkede lidt slidt, men så var der et fornemt comeback senere i sættet, hvilket fik en til at tænke, om Anders Brink blot var blevet følsom og havde lidt et enkel knæk eller to i stemmen i benovelse over den fine modtagelse af bandets musik.

Ikke nok rul i rocken

Men en helt svedig rocktur fik man ikke. Det var, som om publikum blot ville nyde en øl til god musik, men uden for alvor at byde bandet op til dans, hvorfor egentlig bevægelse i crowden udover nikkende hoveder og taktstampende fødder holdt sig til nogle få folk på de forreste par rækker. Dertil har SEA mange mere stille passager i musikken, hvor det er tonesammensætningerne, der må nydes, frem for de mere rykkende elementer. Det virker nok bedre på en mørk, overophedet klubscene (uden at undertegnede kan sige det, da det var første live-møde med SEA), hvor det kan være et tiltrængt pust.

I hvert fald virkede det bedst, når omkvæd som det fængende af slagsen i 'Sorry to Be Sane' satte intensiteten i vejret i forhold til de mere afdæmpede, men dog uhyre dynamiske elementer, der fungerede som broer mellem de mere rendyrkede rockriff, hvor alle kunne være med. Alle kunne også være med, da SEA sprang ud i et frisk medley over værdifulde sange fra bandets egne favoritter fra rockens skattekiste, og specielt 'Heaven & Hell'-stykket fik publikum til at vågne.

Det var tydeligt, at SEA havde succes med denne cover-gimmick, for selvom debutpladen er en hyldet skive, så virker bandets sange måske bedst, når de er mere inde under huden, fordi bandet vil mere end bare at rocke, men også skriver musik, der skal føles, og derfor også har stort fokus på opbygningen til klimaks. Responsen virkede størst på det umiddelbart rockende, præcis som de valgte sange i medleyet, selvom der uden tvivl også var stor respekt for de mere opbyggende passager. Derfor var en sang som bandets videosingle 'Ride On' med det fede vers-riff med det lækre guitar-break også et stærkt kort på sætlisten, da nummeret både rykker, men også fænger instinktivt i de mere afdæmpede stykker af sangen.

Den store fest udeblev, selvom der klart kom flere til koncerten undervejs, end der forlod den. Respekten for SEA vil sikkert også kun været blevet større totalt set, men det måtte godt have rocket lidt hårdere, så festen for alvor var kommet i gang tidligt denne andendag på årets Copenhell.