Copenhell '19: Hop med – eller dø i knæfald

_XTD0202
_XTJ1729
_XTJ1746
_XTJ1760

Fever 333 skruede alt op til 11 og leverede hoppefesten med synthriffing, ungdommelig vildskab og politiske paroler for alle pengene.

Kunstner
Dato
20-06-2019
Trackliste
1. Burn It
2. We're Coming In
3. Made an America
4. One of Us
5. Out of Control
6. The Innocent
7. Only One
8. Hunting Season
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Det er meget muligt, at Fever 333 er et relativt ubeskrevet blad på disse kanter, ikke mindst fordi de fortsat kun har eksisteret i to år.

Det vil dog være de færreste, der glemmer Fever 333 lige foreløbig, hvis de var til den vilde partybombe, bandet droppede over Pandæmonium-scenen torsdag aften.

Trioen består af tidligere medlemmer fra Letlive (forsanger Jason Butler) og Chariot (guitarist Stephen Harrison) samt trommeslager Aric Improta fra Night Verses. Sammen sværger de til hård, synthpumpet rap metal, hvor de politiske paroler fra Rage Against the Machine smelter sammen med bangervenlig catchiness a la Linkin Park. En kombo, der en måned tilbage var blevet givet lovprisende ord med på vejen af Randy Blythe (Lamb of God), ikke mindst for deres akkumulerede energi og vildskab.

'Burn It' lagde ud i hoppevenlig feststil og med et omkvæd, der ikke krævede mange gentagelser for at prente sig fast, fik Fever 333 hurtigt samlet folket i en energiudladning, der sikkert fik de fleste af os til at føle sig 20 år gamle igen. Improtas punkede drive ved trommesættet lagde hele tiden det slagkraftige fundament, mens indlagte pauser i numrene gav mulighed for at hoppe og lege sprællemand, imens Butler kørte den hårde rap-lingo med no bullshit-attitude. Harrison modulerede riffene gennem et drum'n'bass-præget filter, og så var maskineriet ellers velsmurt med bangergrooves og en sætliste, der altovervejende tog udgangspunkt i debutalbummet 'Strength in Numb333rs' fra tidligere i år.

Nu kommer vi ikke udenom, at Fever 333 med så kort tid på bagen indtil videre ikke har gjort meget for at skabe spredning i lydbilledet. Formularen er, i studiet såvel som live, ensidig, men hvor monotonien er mere fremtrædende på plade, gled det hurtigt i baggrunden foran det feststemte Pandæmonium-publikum, og man skulle være en indædt dødbider for ikke at fange den fest, Fever 333 havde med i ærmet til os. Ikke mindst når de politisk motiverede floskler leveredes så insisterende og råt, ikke mindst i 'Out of Control' og den afrundende 'Hunting Season', og de gjorde lige dén tand ekstra for at få den rebelske attitude til at skinne igennem, da fx Harrison kravlede op i toppen af hele Pandæmonium-scenen uden sikkerhedsreb og kylede guitaren rundt i remmen uden den fjerneste bekymring for selv at falde ned.

Om trioen i længden vil leve højt på ungdommelig vildskab og oprør mod racisme og kvindeundertrykkelse, må tiden vise. Det hele lugter så meget af ungdomsoprør, at det vil være svært at se dem for sig leve videre på samme drive mange år ind i fremtiden. Hvis de dog fortsætter med at levere varen med den energi og entusiasme, der strålede ud af dem på Pandæmonium her til aften, så tager vi hellere end gerne en tur mere i manegen med Fever 333 næste gang, de er på disse kanter.