Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 26: Lyt til hinanden

Updated
D1045481
D1045414
D1045378
J1121207
J1121212
J1121225
D1045422
D1045477

Omsorg var så gennemsympatiske, at det næsten skyggede for musikken, men også kun næsten. For de har jo ret: Vi skal stadig huske at lytte til hinanden, selvom vi spiller hårde og farlige. 

Kunstner
Dato
26-06-2026
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

På den måde skrev Omsorg sig ind i det tema, der har brølet alle brugere af Københavns metro lige op i hovedet i en uges tid: Husk nu lige at komme til lægen, hvis der er noget, der ikke er som det skal være. Kampagnen er primært rettet mod mænd, og det er måske en grund til. Mænds sundhed - også den mentale - har svære kår, og netop den slags er Omsorg rigtig gode til at sætte ord på. Med et tekstunivers, der ind imellem føles som et åbent sår, er Omsorg blandt den ny(ere) generation af post-hardcore bands, der tør tage livtag med de svære emner. Det er tekster for voksne. 

På en bund af hårdtslående, og kompositorisk interessant post-hardcore, der ikke sjældent var henne og kippe med hatten til den noget, der mindede mere om egentlig metalcore, trykkede de deres opbyggelige budskaber ud i det varmedvaske publikum, der egentlig godt kunne have være mere talstærkt og mere livligt. Det er ikke Omsorgs skyld, at der var 2000 grader i skyggen, men måske var scenen lige en lille smule for stor til bandet? Hvis Omsorg tænkte det, så viste de det ikke. De spillede på Gehenna med samme iver og professionalisme, som stod de på et stadion, og det er der hvor bukke og får skilles. Bands, der kan håndtere det, når der ikke er så mange, og sørge for at dem, der møder op får den fulde oplevelse med sig, er bands der klarer sig. Og heldigvis blev publikum også lidt mere talstærkt og vågnede lidt mere. Og sørme om ikke lykkedes bandet at få en art pit igang. Meget godt gået, når alle står og gisper efter vejret. 

Der blev ikke sat en finger eller en fod forkert igennem en koncert, der måske ikke var den mest afvekslende, men til gengæld var den ekstremt velspillet. Lidt venne-gøgl blev der plads til, da Tobias Aske fra Vægtløs kortvarigt tog over på trommerne, mens Omsorgs Mads Skannerup Hansen kom ud på scenekanten med en opfordring, som vi gerne giver videre: Lyt til hinanden. Pas på hinanden. Det skrøbelige liv kan pludseligt forsvinde. Det er tunge emner, men det emner, vi skal tale om. Det gør Omsorg - de råber det faktisk ud fra alle hustage. Tag og råb med engang, hvis du støder ind i aalborgenserne. 

Det føles faktisk ret fedt, mand!  

 

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan ringe til Livslinjen på 70 201 201.