Roadburn 19: Forelsket i vanvid

_XTJ8476
_XTJ8261
_XTD8203
_XTD8229
_XTJ8409
_XTJ8463
_XTJ8755
_XTJ8795

Alexis F. Marshalls kakafoniske vildskab dominerede seancen, da Daughters inviterede os på et totalteater af en anden verden som start på sidstedagen af Roadburn 2019.

Kunstner
Spillested
Dato
14-04-2019
Trackliste
1. The Reason They Hate Me
2. The Lords Song
3. Satan in the Wait
4. The Dead Singer
5. The Hit
6. Long Road, No Turns
7. Less Sex
8. Guest House
9. Daughter
10. Ocean Song
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
666

Med sidste års blændende 'You Won't Get What You Want' som opvarmende lydspor på hotellet var vi klar til en solid gang industriel, post-metallisk støj med Nick Caves tidlige bedrifter spøgende i kulissen, og havde en vis idé om hvad Daughters kunne byde ind med som første band på sidstedagen af Roadburn.

Troede vi.

Placeret kl. 16 på en solidt pakket Main Stage går forsanger Alexis F. Marshall ind på scenen i sort jakkesæt. Løfter mikrofonen af mikrofonstativet og dropper den højlydt på gulvet. Bærer mikronstativet væk.

Bandet entrerer scenen i stilede, sorte skjorter. Sætter i gang med den hidsige industrial-banger 'The Reason They Hate Me'. Marshall slynger mikrofonkablet som en lasso, mikronen smadrer højlydt mod gulvet. Hamrer mikrofonen i panden på sig selv. Kaster sig på ryggen udover publikum og synger videre, mens bandet glider over i den lige så kontante 'The Lords Song'.

Efter lidt rastløs spankuleren rundt blandt de forreste rækker går Marshall tilbage på scenen. Jakkesættet ryger af.

Messer og skriger sig igennem den dystopiske 'Satan in the Wait', der får Nick Caves 'From Her to Eternity' til at lyde som en dans på roser.

Bandet nailer de kradse, skævt post-industrielle skæringer med klart mest vægt på det seneste album til perfektion uden at gøre større væsen af sig.

Ingen tvivl om, at Marshall er manden i fokus, mens han igen og igen crowdsurfer syngende og skrigende udover masserne.

Et øjebliks noteskrivning senere kigger vi op.

Marshall står pludselig lige foran os, 20 meter fra scenen og har vadet igennem crowden, på vej op på bardisken. Blodet drypper fra panden, mens han råber og vrider sig rundt på baren.

Tilbage på scenen igen skrues der ned for vreden og op for den tunge messen på 'Less Sex'. Det nærmeste Daughters kommer på et hit.

Det maniske dominerer den sidste del af sættet. Marshall vrider sig på scenegulvet. Spytter demonstrativt på monitoren, slikker spyttet op igen.

Det infernalske støjinferno stopper brat, bandet forlader scenen.

Ingen blød finale, ingen happy ending at gå videre på.

Daughters var en hyldest til det skingrende vanvid fra start til slut. Det dystre sort-hvide cover til 'You Won't Get What You Want' var et enkelt, men rammende bagtapet til seancen, og amerikanerne bød os ind til et infernalsk totalteater, der aldrig gik på kompromis med noget eller nogen. Blikket i Marshalls øjne, da han gik os i møde, sagde det hele. Blødende, søgende, vildfaren i sit eget destruktive univers. Det var vanvittigt, dyrisk, og vi elskede hvert et sekund.

Tak, Roadburn!

Danske bookere: sæt i gang!