En sanseoplevelse af de sjældne

Populær
En sanseoplevelse af de sjældne

Muse leverede en visuel oplevelse ud over det normale. Bandets i forvejen farverige lydside er aldrig blevet leveret så visuelt flot og indlevelsesrigt, som den blev onsdag aften i Forum.

Kunstner
Spillested
Dato
08-06-2016
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Den 23. maj 2015 begyndte Muse deres 10. koncert-tour i Norwich, England. Årsagen var udgivelsen af bandets syvende studiealbum ’Drones’. Touren bragte bland andet bandet forbi det orange ikon på Roskilde Festival i 2015, hvor trekløveret (og tour-medlem Morgan Nicholls) spillede en fornuftig koncert. Godt et år efter er Muse tilbage i Danmark. Denne gang er det Forum, der står for skud. Først til én koncert, men grundet udsolgt blev en ekstra koncert hurtigt tilføjet i lille Danmark.

Vi er vilde med Muse! Men hvorfor skulle vi også være andet? Muse har efterhånden stået på perfektionismens tinder i mange år, hvad stadionkoncerter angår. De har et bagkatalog, de fleste bands må misunde (om end der også har været voldsomme vildskud), og et sceneshow, der er tilpasset og eksekveret til perfektionisme. Alt dette havde bandet bragt til København denne onsdag aften. Til forskel fra sidste sommeroptræden under de orange barduner var scenen og bandet denne gang placeret midt i Forum. En placering, der gerne skulle give publikum en 360 graders audiovisuel oplevelse.

Netop den runde scene, placeret i midten, med to forlængelser på højre og venstre side, lod til at give mere plads i Forum. Hen over den centrale del af arrangementet var der placeret en rund skærm, der under koncerten sørgede for, at publikum konstant kunne følge med, om så man stod helt foran, sad på balkonen eller stod bagerst. Det skulle vise sig nødvendigt, for publikum fik rigeligt at følge med i.

Da mørket endelig sænkede sig over Forum, løftede seks droner på 1,5 meter i diameter sig fra for- og bagsiden af salen. Mens titelnummeret fra ‘Drones’ varslede den ventede entre fra bandet, svævede dronerne langsomt rundt om scenen og over publikum. Stilhed før stormen, i form af 'Psycho' der for alvor startede koncerten. Mens scenen langsomt drejede rundt, startede briterne aftenens musikalske såvel som visuelle festfyrværkeri af en koncert.

Det visuelle
Aftenens koncert var en tour de force i visuel forstærkning. Samtlige numre blev understøttet på forskellig vis. Aftenens fjerde nummer, 'Dead Inside', blev flankeret af otte lærreder og film. På 'The Handler' blev Matt Bellamy og Chris Wolstenholm ført frem som i et animeret dukkespil. Et teknisk krævende samspil mellem bandmedlemmerne og animationerne på de otte lærreder. Kæmpe balloner blev sendt ud blandt publikum under ‘Starlight’, mens den smukke ‘The Globalist’ blev flankeret af hele 12 lærreder og et bombefly, der fløj rundt om scenen, timet efter nummerets tunge mellemstykke. Alt sammen støttet af et eminent lysshow og storskærmene.

Disse var blot enkelte eksempler på en aften hvor øjet fik en lige så stor oplevelse som øret. Det var en visuel sejr, der i sig selv var hele koncerten værd. En opvisning i, hvad man kan gøre, og hvor godt det kan gøres, hvis man har gode ideer og ikke mindst økonomien til det. Det hele var tilpasset med det ene formål at give publikum en ekstraordinær bombe af en sanse-oplevelse.

Det musikalske
Aftenens koncert var en godtepose af gode numre. Bredt plukket fra det fyldige bagkatalog. Efter 'Psycho' og 'Reapers' havde startet koncerten på fornemste vis, blev aftenens første overraskelse leveret i form af 'Bliss' fra 'Origin of Symmetry'. Fra samme album fik publikum fornøjelsen af endnu en overraskelse i form af den sjældent spillede 'Citizen Erased’. Guldklumper for de ældre fans, men det var da også først, da 'The Resistance’ blev spillet, at briterne for alvor høstede velfortjent stor applaus. Herefter var det nærmest en ren hit-parade resten af koncerten.

'Madness' er sandsynligvis det nummer, der skiller fansene mest. Denne aften var ingen undtagelse. Halvdelen af Forum sang med, den anden halvdel stod og mukkede. Enten kan man lide Muses forfærdelige galskab  i et forsøg på at være en moderne version af Queen, eller også kan man ikke. Heldigvis blev firkløveret 'Stockholm Syndrome', 'Starlight', 'Uprising' og 'Time Is Running Out' blæst af sted lige efter, hvorefter galskaben var tilgivet.

Seks numre fra ‘Drones’ havde fundet vej til aftenens sætliste. Numre, der alle fungerede langt bedre i kombination med ældre materiale, end for et år siden på Roskilde Festival. Det flotte visuelle tillæg fungerede som en rød tråd, der flydende bragte briterne og publikum fra det ene nummer til det andet. Fra ældre materiale til nyt. Med undtagelse af den unødvendige og intetsigende 'The 2nd Law: Isolated System' fik publikum en velvalgt og flot eksekveret sætliste, naturligvis afsluttet af 'Knights of Cydonia'.

Trods den ekstremt flotte visuelle koncert og en eminent sammensat sætlist lykkedes det aldrig til fulde for Muse at erobre Forum rent lydmæssigt. Størstedelen af tiden virkede alt, men enkelte gange fremstod manglerne meget tydeligt. Bellamys smukke piano-stykke på ‘Citizen Erased’ kunne knapt høres, og hans vokal flagrede også på enkelte numre, tydeligst på ‘Reapers’. Problemerne opstod altså primært ved nyt og sjældent spillet materiale, hvorimod klassikerne stod ligeså skarpt som forventet.

Performancemæssigt virkede det lidt, som om briterne havde en mandag på jobbet. Wolstenholm spankulerede for det meste rundt på scenen med sin diodepåhæftede bas uden de store gestikulationer mod publikum, og Bellamy selv havde ikke meget at sige. Måske har touren efterhånden været lang nok. Efter et år kan man vel godt trænge til en pause.

Med de få undtagelser leverede Muse ikke bare en flot koncert, men en ekstravagant koncert. En koncert, som publikum får svært ved at glemme, og som bliver svær at overgå. Forhåbentlig bliver showet torsdag lige så flot, visuelt såvel som musikalsk. Danmark er stadig vilde med Muse.