Exploitation-doom
Populær
Begge årets koncerter med amerikanske Blood Farmers bød på solid traditionel doom tilsat et væld af kult horrorfilm på bagtæppet, som ofte næsten overskyggede musikken.
New Yorker-trioen Blood Farmers er lidt af et kultnavn. Indtil i sidste uge havde de aldrig tidligere spillet i Europa, og Roadburn fejrede deres første besøg på kontinentet ved at tildele dem to spilletider på festivalens program; ét i Green Room om torsdagen og et på Main Stage i forbindelse med søndagens "Afterburner".
Trioen huserede primært i midt-90'erne, og 1995 udsendte de deres hidtil eneste rigtige album (Leaf Hound udsendte senere 'Permanent Brain Damage' indeholdende demoer og livesange) - den selvbetitlede debut med et dusin slæbende langsomme doom-sange af den traditionelle og voldsomt tunge skuffe. De blodige landmænd gik senere fra hinanden, men samledes atter for et par år siden for at spille på udvalgte festivaler i USA, og så altså dette års Roadburn.
Og det blev et meget visuelt show, hvilket man måske burde have forudset efter at have betragtet Blood Farmers' pladeomslag; debutens er taget fra 1974's exploitation-film "Deranged" om seriemorderen Ed Gein, 'Permanent Brain Damage' viser et billede af den brasilianske horror-kulthelt Coffin Joe (José Mojica Marins), og, nårh ja, bandnavnet Blood Farmers er hentet fra 1972-filmen "Invasion of the Blood Farmers".
Glemte musikken
De to Blood Farmers-sæt mindede meget om hinanden, men den visuelle del (som fylder meget i amerikanernes show) kom klart bedst til sin ret på Main Stages enorme bagtæppe. Der blev selvfølgelig vist klip fra Coffin Joe-filmene, men der var også masser af sleaze - blandt andet opskæring af kvindebryster med barberblad fra en Fulci-film - i en grad, så det næsten fjerne fokus fra musikken.
Det var lidt egentlig lidt synd for koncerten, at videoerne var så markante, for man glemte ofte helt musikken i bar iver over at følge med i, hvad der skete bag bandet. Den slæbende, meget Black Sabbath'ske, doom var ellers mere end godkendt, især takket være bassist/frontmand Eli Browns rå stemme og guitarist Dave "Depraved"s ferme soli. Til "Afterburneren" fik vi også en ny sang, 'Thousand Yard Stare', der tegnede fornuftigt for Blood Farmers' (eventuelt) kommende andet album.
Alt i alt blev gruppens statiske optræden på scenen dog overskygget af exploitation-filmklippene, og det kan sagtens være, at det var meningen. Men det er vel for fa'en musikken, det i sidste ende MÅ handle om, og hvis dén skal i centrum, så må Blood Farmers dukke forbi et mindre spillested, såsom Loppen, hvor det visuelle vil blive sekundært i forhold til musikken, og ikke omvendt.